Tre kvinders liv med skizofreni - Livet er ikke sort/hvidt
Skizofreni - de fleste har vel en eller anden forestilling om, hvad der gemmer sig bag dette ord. I mange tilfælde vil forestillingerne dog være forfejlede og dømmende for de personer, der har skizofrenien inde på livet.
I forsøget på at nedbryde nogle af de myter, der knytter sig til skizofreni, har tre sindslidende valgt at fortælle om livet med skizofreni - med de udfordringer og begrænsninger, det skaber.
Der findes i forvejen en del informationsmateriale som grundigt behandler skizofreniens symptomer, årsager og behandlingsformer.
PIO har i samarbejde med tre kvinder udarbejdet en pjece og den er tænkt som et supplement til de mere informative materialer. Den adskiller sig ved at fokusere mere på den personlige oplevelse af at have en skizofrenidiagnose.
Det er ønsket, at pjecen må bringe håb om, at et liv med skizofreni også kan være et godt liv.
Hent pjecen 'Tre kvinders liv med skizofreni - Livet er ikke sort/hvidt' ved at klikke her (PDF)Skizofren - og hvad så?!
Læs en ung mands beretning om hans vandring igennem det psykiatriske system.
Klik her for at læse beretningen (PDF)