|
|
Depression er en alvorlig sygdom, som nedsætter livskvaliteten og evnen til at fungere sammen med andre. Alligevel søger op mod halvdelen af alle deprimerede mennesker ikke hjælp for deres depression. Viden og åbenhed om depression kan bidrage til, at mennesker med depression og deres pårørende ikke bagatelliserer eller overser sygdommen.
Overlæge Claus Sørensen, Affektivt afsnit, Almenpsykiatrisk Afdeling OUH fortæller om hvordan depressionssygdommen opstår, diagnosticeres og behandles. Claus Sørensen kommer i sit foredrag også omkring fremtidsperspektiverne i behandlingen af depression.
|
| Sted: Auditoriet i Almenpsykiatrisk Afdeling OUH, J.B. Windsløwsvej, 5000 Odense C (indgang fra hovedindgangen til ambulatoriet, indgang 220) |
| Dato og tid: Tirsdag d. 1. marts, kl. 19-21 |
| Arrangør: Region Syddanmarks PsykInfo Odense |
|
Pris: Alle er velkomne, foredraget er gratis. Drikkevarer kan købes.
|
| Tilmelding: Ikke nødvendig |
| 2. marts: Pårørende til Borderline (PGA. STOR INTERESSE, ER FOREDRAGET ER LUKKET FOR TILMELDINGER!) |
|
Foredragsholder Lone Grove, lever selv med en borderline diagnose. Hun vil bl.a. komme ind på:
- Borderline i al almindelighed
- Pårørendes betydning
- Forældre som pårørende
- Børn som pårørende
- Hvordan er pårørende blevet inddraget gennem tiden?
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Hent plakat her (PDF)
|
| Sted: Kulturmaskinen, sal: 'Andersen', Farvergården 7, 5000 Odense C |
| Dato og tid: Onsdag d. 2. marts, kl. 19-21 |
| Arrangør: PIO Psyk-Info Odense |
|
Pris: 30 kr. inkl. kaffe og kage
|
| Tilmelding: PGA. STOR INTERESSE, ER FOREDRAGET LUKKET FOR TILMELDINGER! |
| 7., 14. og 21. marts: Seksualitetens mangfoldighed - 3 kursusdage om seksualitetens mangfoldighed i et voksenliv med psykisk sårbarhed |
|
Kurset henvender sig til borgere der lever med en psykisk sårbarhed og/eller en psykisk sygdom.
1. kursusdag: Seksualitetens mangfoldighed
Seksualitet er så meget mere end sex. Det er et grundlæggende behov, vi mennesker har. Det er blandt andet den, der driver os til at søge efter kærlighed, varme
og intimitet.
Den 1. kursusdag handler om seksualitetens
mange sider – om lysten og glæden og lidenskaben, men også om de barrierer man som psykisk sårbar kan møde.
Temaer:
- Seksualitet er mere end sex, men hvad er seksualitet?
- Medicin og seksualitet – en problematisk cocktail?
2. kursusdag: Min krop - min seksualitet
I voksenalderen etablerer mange et fast kærlighedsforhold til en anden og finder en måde at udfolde deres seksualitet på. Andre lever som singler i perioder af deres liv, eller gennem hele livet, hvor de har et sporadisk seksualliv. Men seksualiteten er ens egen, og den er en del af livet, uanset om man er i et parforhold eller ej.
Seksualiteten starter i os selv, og denne dag handler derfor om at tage sig selv og sin seksualitet alvorligt. En seksualitet, hvor krop, fantasi og sanser spiller sammen.
Temaer:
- Idealforestillinger contra det normale.
- Er du et ideal – eller er du bare normal?
- At mærke sin lyst og og styrke sin lidenskab og livsglæde
3. kursusdag: Kunsten at flirte
At flirte kan for mange være en svær disciplin at bevæge sig ud i. At flirte handler blandt andet om særlige former for signaler, kropssprog og om måden at samtale på.
Temaer:
- Tolkning af signaler
- Kommunikation – fra smalltalk til samtale
- Komplimenter – hvor og hvornår?
- Berøring – hvor går grænsen?
Kursusledere er Helle Gammelgaard Kristensen (til daglig underviser hos CSV) og Ninna Madsen (til daglig rådgiver i PIO). Begge er seksualvejlederstuderende.
Hent pjecen 'Seksualitetens mangfoldighed' her (PDF)
|
| Sted: CSV Odense-Vestfyn, Nedergade 36, 5000 Odense C |
| Dato og tid: Mandag d. 7. marts, mandag d. 14. marts og mandag d. 21. marts. Alle dage fra kl. 13-17 |
| Arrangør: CSV Odense og PIO Psyk-Info Odense |
| Pris: 50 kr. incl. forplejning. Dækker de 3 kursusdage og betales ved tilmeldingen |
| Tilmelding: Senest d. 18. februar til CSV, tlf. 63 75 39 50, hgk@csv-ok.dk eller PIO, tlf. 63 75 08 75, piopsykinfo@odense.dk. Max antal pladser: 12 |
| 7., 21. marts, 4. april: Skrivekursus |
|
Når man skriver, bruger man både fantasien og sproget, og når man sidder med pennen i hånden og prøver at ramme en bestemt stemning eller finde det helt rigtige ord, oplever man tit, at man bliver klogere på sig selv og verden omkring sig.
Vi vil sammen lave forskellige skriveøvelser og gennemgå resultatet på holdet, så kurset kan give inspiration, lyst og mod til at gå i gang med at skrive.
Det er fuldstændig ligegyldigt, om du kan stave eller sætte kommaer, det er ordene, du vælger, der betyder noget.
Underviser Aya Køllgaard Carlsen er cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har bl.a. undervist på daghøjskole på forfatterlinjen og skrevet fagbøger til brug i danskundervisning. Hun lever af at oversætte skønlitteratur.
|
|
Sted: CSM-FYN, Kongensgade 72, 1., 5000 Odense C
|
| Dato og tid: 7., 21. marts, 4. april, kl. 16.00-17.50 |
|
Arrangør: CSM-FYN
|
|
Pris: Samlet pris 100 kr.
|
|
Tilmelding: Til CSM-FYN tlf. 66 14 66 33, info@csm-fyn.dk
|
| 16. marts: Film & Psyke: Brødre |
|
PTSD (post traumatisk stress disorder) er en alvorlig lidelse, som kan ramme alle, der har været udsat for voldsomme påvirkninger. Kroppen er i konstant alarmberedskab, og det giver både fysiske og psykiske problemer i form af angst, depression, misbrug og manglende evne til at klare en almindelig dagligdag. Psykolog og behandlingsleder Peter Brigham, Rehabiliteringscenter for Torturoverlevere og traumatiserede Flygtninge på Fyn fortæller om diagnosen, hvem der typisk bliver ramt af lidelsen, hvilke behandlingsmuligheder, der findes, og hvad omgivelserne kan gøre. Sognepræst i Thurø Thomas Aallmann fortæller om sin tid som feltpræst i ”Camp Bastion” i Afghanistan, hvor han har været udstationeret flere gange. Han er forfatter til bogen ”Løvehjerter” om de danske soldater i Afghanistan. PTSD foreningen vil være til stede ved arrangementet og til rådighed for spørgsmål i pausen.
|
| Sted: Scala Bio i Svendborg, Centrumpladsen 2, 5700 Svendborg |
| Dato og tid: Onsdag d. 16. marts, kl. 19-22 |
| Arrangør: PTSD foreningen, SIND og PsykInfo Svendborg |
|
Pris: 50 kr.
|
| Tilmelding: Billetter sælges ved indgangen eller forudbestilles i biografen på tlf. 62 21 30 00 |
| 17. marts: Pårørende i psykiatrien |
|
At bevare kontakten til sit netværk, når man bliver indlagt med psykisk sygdom, kan være afgørende for at holde fast i ens identitet. Det sociale netværks betydning for behandlingen i psykiatrien er dog ofte til debat blandt pårørende og professionelle fx i forbindelse med tilfredshedsundersøgelser. Adjunkt, MVO Jette Cortnum, University College Nordjylland tager i sit oplæg udgangspunkt i den anerkendende tilgang til de pårørende, dels ud fra resultaterne fra hendes masterafhandling og dels ud fra egne erfaringer i psykiatrien i Randers. Involvering og medinddragelse har mange ansigter og det handler for både de pårørende og for psykiatrien om at blive bevidst om samarbejdsvilje, forventninger, roller.
|
| Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, 5750 Ringe |
| Dato og tid: Torsdag d. 17. marts, kl. 19-21 |
| Arrangør: Bedre Psykiatri Assens/Faaborg Midtfyn og Psykinfo Region Syddanmark |
|
Pris: Alle er velkomne, arrangementet er gratis
|
| Tilmelding: Til PsykInfo Region Syddanmark på tlf. 75 72 40 90 eller Bedre Psykiatri på tlf. 64 43 18 31 |
| 17. marts: Hvordan fremmes et hensigtsmæssigt samarbejde mellem det fysiske og psyken? |
|
Foredrag ved psykolog Birgitte Bisted.
Hvorfor kommer de fysiske og de psykiske symptomer på stressbelastninger til at blive ubærlige, når man forholder sig passivt og defensivt? Og hvorfor kommer man til at føle sig afmægtig og opgivende?
Traumer som f.eks. incest medfører generelt, at den følelsesmæssige udvikling standses, og stresstilstande kan meget nemt blive resultatet. Derfor er det værdifuldt at blive bevidst om, hvordan man tackler stresstilstande for at kunne fastholde en styring af sit liv.
Birgitte Bisted vil forklare, hvilke fysiske og psykiske symptomer man kan få på grund af stressbelastninger, og hvorfor motion og egenomsorg kan være medvirkende til at fastholde en aktiv styring og således minimere belastningen af stresstilstande.
Underviser Birgitte Bisted er fysioterapeut, cand. psyk. med specialistuddannelse i sundhedspsykologi, medforfatter til flere artikler, der netop omhandler temaerne psykosomatik, stress/smerte-tilstande og behandling af disse tilstande, og så har hun mere end 20 års erfaring som psykolog.
|
| Sted: Mødelokalet, Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, 5200 Odense V |
| Dato og tid: Torsdag d. 17. marts, kl. 19-21 |
| Arrangør: DOF Paarup Aftenskole i samarbejde med Bolbro Brugerhus |
|
Pris: 50 kr.
|
| Tilmelding: På denne hjemmeside eller på tlf. 66 13 00 82 |
| 23., 30. marts, 6. april: Undervisning af pårørende til demente |
|
Demensklinikken OUH, Gerontopsykiatrisk Team, Akutteam for demente med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser og Gerontopsykiatrisk afsnit P 201 afdeling P og Geriatrisk afdeling OUH tilbyder undervisning for pårørende til demente.
Hvem kan deltage?
Er du ægtefælle, samlever, barn, svigerbarn, barnebarn, anden familie eller nær ven, som har en pårørende med en demenssygdom, der er eller har været knyttet til en af oven-nævnte afdelinger – vil disse 3 aftener give dig ny viden og nye muligheder.
Formålet med undervisningen er at give deltagerne viden om og indsigt i:
• demenssygdomme, symptomer, behandling og forløb
• hvilke muligheder der er for hjælp, støtte og praktisk bistand i dagligdagen
• hvordan samværet med den demensramte takles bedst muligt
• kommunikation med den demente og følelsesmæssige reaktioner.
Formålet er også at give deltagerne mulighed for:
• at få nyt syn på egne muligheder og begrænsninger
• rum og tid til at udveksle erfaringer.
Undervisningen tilrettelægges endvidere ud fra deltagernes ønsker og forventninger. Undervisere: Læge, sygeplejersker fra ovennævnte afdelinger.
Der tages ikke udgangspunkt i det enkelte patientforløb, men i generel viden om demens. Erfaringer deles og der forventes tavshedspligt.
|
Sted: Indgang 220. Psykiatrisk afd. OUH. Ved afsnit P 201 (den gule bygning, som ligger ud for den store åbne parkeringsplads, hvor man kan parkere gratis).
Kør ind fra J. B. Winsløws Vej. |
| Dato og tid: Onsdag d. 23. marts, onsdag d. 30. marts og onsdag d. 6. april, hver gang fra kl. 16.30-19. Det er meningen, at man skal følge alle 3 gange |
| Arrangør: Demensklinikken OUH, Gerontopsykiatrisk Team, Akutteam for demente med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser og Gerontopsykiatrisk afsnit P 201 afdeling P og Geriatrisk afdeling OUH |
|
Pris: Gratis. Der serveres kaffe og en småkage.
|
| Tilmelding: Nærmere information og tilmelding til Lone Vasegaard, Demensklinikken, tlf. 65 41 42 45 / 65 41 41 63. Marianne Lundsgaard, Gerontopsykiatisk Team, tlf. 65 41 45 56 |
| 29. marts: ADHD |
|
ADHD er en opmærksomhedssygdom hos børn og voksne, som bl.a. giver problemer med at fastholde opmærksomhed, problemer omkring uro og hyperaktivitet samt impulsiv adfærd. Omkring 3-5% af alle børn har ADHD og hos ca. 2-3% forsætter problemerne ind i voksenlivet. Overlæge Jørgen Christoffersen Almenpsykiatrisk Afdeling Svendborg fortæller om diagnosen ADHD og udkørende hjemmevejleder Sissel Lie Gregersen fra Svendborg Kommune fortæller om de støttemuligheder, der er i hverdagen. Som repræsentant fra ADHD foreningen vil Katrine Bodenhoff bl.a. fortælle om erfaringer med en ADHD café i Odense og en på vej i Svendborg.
|
|
Sted: Lokalpsykiatriens lokaler, Wilhelmskildevej 1E, 5700 Svendborg
|
| Dato og tid: Tirsdag d. 29. marts, kl. 19-21 |
|
Arrangør: Svendborg Kommune, ADHD-foreningen og PsykInfo Region Syddanmark Svendborg
|
|
Pris: Alle er velkomne, arrangementet er gratis
|
|
Tilmelding: Senest 28.3.11 på tlf. 63 20 23 68, begrænset antal pladser
|
|