Om Odenses første banegårde

Om Odense

Odenses første banegårde

 

Af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Jernbanen over Fyn åbnede i september 1865, og ved den lejlighed blev Odenses første banegård også taget i brug, selv om den knapt nok var færdig. Forud for åbningen var gået en større lokal strid om, hvor man skulle placere banegården, og Odenses borgerskab med bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen i spidsen gik af med sejren.

 

Odenses første banegård, N.P. Holsøes bygning, indviet 1865. Foto: Odense Bys Museer.

Statsbanegården for enden af Jernbanegade, fotograferet i 1912. Bygningen var opført i to omgange i en blanding af neoromansk og maurisk stil.

 

Banegården kom til at ligge nord for Kongens Have, som dengang var ejet af staten – og adgangen til banegården skulle så ske dels fra Nørregade og dels fra det sted, hvor Kongensgade gik over i Rugårdsvej – med andre ord ad Østre og Vestre Stationsvej. På den måde undgik man magistratens ønske om at få banegården placeret længere mod øst, i Kræmmermarken (ved den nuværende Østergade). Placeringen nord for Kongens Have var nærmere ved byens centrum, men blev først for alvor naturlig, da man i 1890’erne åbnede en forbindelsesvej til centrum med navnet Jernbanegade.

 

Den første banegård var tegnet af jernbanearkitekten N.P. Holsøe, der ved samme lejlighed også havde til opgave at tegne banegårde til Nyborg og Strib. Banegården i Odense var udført i en slags nyromansk rundbuestil og formentlig inspireret af en banegård, arkitekt J.D. Herholdt forinden havde tegnet til Danmarks hovedstad.

 

Holsøes banegårdsbygning blev imidlertid hurtigt for lille, og allerede i begyndelsen af 1880’erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til de første år, og snart kom udvidelsen i gang. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man N.P. Holsøes bygning fra 1860’erne i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå i flere tempi.

 

Men i efteråret 1885 stod Odenses banegård stort set færdig i den ombyggede skikkelse. Fyens Stiftstidende kunne oplyse, at tegningerne til udvidelsen var udarbejdet på overbaneingeniøren, oberst Thulstrups kontor efter dennes ”anvisning og smag” og med assistance af arkitekt Th. Arboe. Selv om Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, og nogle år senere blandt andet tegnede renæssanceslottet Helsingør Banegård, var det altså ikke ham, der havde fået lov til at udvide statsbanegården i Odense.

 

Fyens Stiftstidende var begejstret over det arkitektoniske udtryk i den renoverede bygning, kaldte arkitekturen for livlig og med en ”storartet og imponerende facade”. De tilføjede bygningsdele var tillempet Holsøes bygning, men desuden forsynet med karakteristiske tårne og spir, nærmest minaret-agtige, i maurisk eller byzantinsk stil, hvad der har fået jernbanehistorikere til at omtale bygning som ”moskeen” – Odenses første!

 

Den udvidede banegård var i brug til sit formål i ca. 30 år – så var det igen nødvendigt at bygge nyt. Og den gamle banegård, der nu lå for enden af Jernbanegade, blev så nedrangeret til godsekspedition. Som godsbanegård holdt den sig til op i 1950’erne, hvor den blev revet ned. Odense var dermed blevet et stykke særpræget arkitektur fattigere.

 

 

 

 

Sidst opdateret: 25.02.2014