streg

Nyhedsbrev oktober 2010

streg

NYHEDSBREV Gruppe 4 Oktober

Hermed et nyt nyhedsbrev fra Gruppe 4! Vi får fra den 16. oktober to ”nye” børn på stuen – Albert og Carl-Johan, som lige nu går på Gruppe 2, rykker op til os. Liva kommer også tilbage fra orlov/ferie omkring den dato, og starter så også på Gruppe 4. Velkommen til dem alle 3!!!

Det går rigtig godt med at hvile efter frokost, så det fortsætter vi med! Vi læser også fortsat kapitelbøger – lige nu ”Prinsen af Pæremosen”. Desuden har vi besluttet os for, at lære børnene nogle nye sange – den første er ”Der er et yndigt land” – de går vældigt op i det! Vi laver desuden en masse bogstavlege, huskelege m.m. og øver børnenes navne, adresser, fødselsdage, forældres job osv. med dem. Desuden øver vi ugedage, måneder og årstider. Alt dette vil vi forsætte med!

I uge 42 holder skolerne efterårsferie, så vi vil også gerne vide, om jeres børn holder ferie – giv personalet besked herom!

Her er nogle datoer, I skal huske:

• Den 4. oktober fylder Sasha 5 år – Tillykke til Sasha!
• Den 27. oktober fylder Ahmet 6 år – Tillykke til Ahmet!

• Den 7. oktober har vi tilmeldt os en kampagne, som hedder ”Bag for en sag”. Vi skal bage noget, og sælge det til jer forældre. Overskuddet går til ”Børns Vilkår”! Hele den uge, laver vi ”bageuge” og børnene kommer til at være med til at købe ind, bage og lave opslag, hvor I kan læse mere om det, og desuden snakker vi med dem om velgørenhed og ”Børns Vilkår” Der bliver forældrekaffe den dag fra kl. 15.00-16.30, hvor I får kaffe og te, og kan købe noget at spise til, og der vil bagefter være mulighed for at købe noget, som I kan tage med hjem!

• Den 12. oktober laver vi Smør-selv, og vi taler om sund mad. Børnene får også lov at smøre deres egne madpakker til dagen efter. Derfor koster Smør-selv denne gang 20 kr. og børnene skal således kun have eftermiddagsmad med både den 12. og den 13. oktober.

• 15. oktober er der i hele Odense en kampagne, som hedder ”Sved på panden”, og handler om, at alle børnehaver, skal have en motionsdag. Så der har vi besluttet at lave opvarmning, og derefter et løb, og nogle andre øvelser. Børnene skal have noget tøj på, som er godt at røre sig og svede i, og nogle sko, som man kan løbe i.

• Mandag den 18. oktober holder vi en ”Gensynsdag” for de børn, som gik ud af Troldhøj sidste år. Så de børn, som er på Gruppe 4 den dag, kommer ned på Gruppe 2 eller Gruppe 3, så der er plads til de andre på Gruppe 4.

• Mandag den 1. november holder vi stueforældremøde fra 19.30-21.00. Det kommer til at handle om vores hverdag, og skoleparathed, og der bliver desuden plads til at I kan tage nogle emner op, I gerne vil diskutere med os eller de andre forældre.

• Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 23. november. Der er et fællesarrangement for alle forældre og personaler i Institution Rosengård, fra kl. 18.30-21.00. Charlotte Brøndsted kommer og holder et oplæg om ”Betydningen af venskaber og fællesskaber for børn”.



Med venlig hilsen Anne, Kirsten og Lone

Sidst opdateret: 06.09.2011