Hygiejnepolitik i H.C.Ø.
Når mange mennesker er sammen dagligt, er det vigtigt at have en god hygiejne, som mindsker smitterisikoen. Dette er de tiltag, som gøres i vores hus for at mindske smitten blandt børn og voksne.
Følgende regler skal så vidt muligt overholdes.
I børnehavegrupperne og i vuggestuen:
• Børn og voksne skal vaske hænder inden spisning, når der laves mad eller bages.
• Børnene skal have forklæder på ved madlavning og bagning. Der anvendes 3 skærebrætter,-
• 1 til kød, 1 til brød og 1 til frugt og grønt.
• Frugt og grønt skal vaskes, inden det skæres ud..
• Bordene tørres af, inden og efter spisning, bagning etc.
• Børn med sår, forkølelse m. v.. må ikke deltage i madlavningen og skæring af frugt.
• Køleskabe på stuerne aftørres en gang ugentligt.
• Udluftning på stuerne 5 min. hver time.
• Skraldespande på stuerne tømmes hver middag.
• Legetøj afvaskes hvert kvartal.
Toiletforhold:
• Både børn og voksne skal vaske hænder efter toiletbesøg.
• De voksne skal vaske hænder efter at have hjulpet et barn med toiletbesøg.
• Man skal så vidt muligt bruge engangshandsker, når man tørrer et barn efter et toiletbesøg.
• Ligeledes skal den voksne så vidt muligt bruge engangshandsker ved bleskift.
• Puslepuder sprittes af efter brug.
• Toiletsæder sprittes af efter toiletbesøg.
• Blespand/pose på vuggestuen udskiftes middag og aften.
• Vuggestuebørnene skal børste tænder ved håndvaskene.
• Håndklæder udskiftes dagligt.
• Børnene må ikke lege på badeværelserne.
Køkkenhygiejne:
• Friske grøntsager opbevares i passende kasser i svaleskabet.
• Retter med spinat ,kørvel og persille genanvendes ikke.
• Der anvendes pasteuriserede æg i retter, som ikke opvarmes til 75 grader for at undgå salmonellabakterier.
• Mælk leveres af mælkemanden, og der tages jævnligt stikprøvekontrol af temperaturen.
• Ferske og tilberedte levnedsmidler holdes adskilte.
• Der anvendes et skærebræt til hver funktion, og disse vaskes ved 85 grader.
• Den varme mad opvarmes til min. 75 grader,- stegetermometer anvendes.
• Rester afkøles straks og sættes i køleskab eller fryser.
• Opvasken skylles af og vaskes i maskinen ved 85 grader.
• Karklude og viskestykker udskiftes dagligt.
• Fedtfilter rengøres hver måned.
• Køleskab rengøres hver fredag og grundigt efter behov.
• Morgen-åbnerne kontrollerer dagligt temperaturen i køleskabet, og temperaturen i fryseren kontrolleres løbende af den køkken-ansvarlige stue.
• Affaldsposerne tømmes dagligt efter behov.
• De 3 stuers personale har på skift en måned ad gangen ansvaret for rengøring af køkkenet. Til dette formål er ophængt en liste med opgørelse over arbejdsopgaverne, og på denne skal der stå dato for, hvornår arbejdet er udført.
• Det er vigtigt med en grundig håndvask før køkkenarbejde for både børn og voksne.
Syge børn:
• Syge børn må ikke komme i børnehuset, og et barn med en smitsom sygdom kan først modtages, når det ikke længere smitter.
• Hvis et barn bliver syg i løbet af dagen, kontakter vi forældrene og beder om, at barnet bliver hentet.
• Barnet er rask, når det er oplagt, kan lege og deltage aktivt på stuen hele dagen.
• Ved feber skal barnet have mindst en feberfri dag hjemme, før det kommer af sted igen. Barnet tager lettere imod næste infektion, hvis det kommer for tidligt tilbage.
• Børn, som får lus, øjenbetændelse, børneorm o. lign. skal være i behandling, før de kan modtages i børnehuset.
• Forældre bør søge læge, hvis de er i tvivl om diagnosen.
• Personalet vil gerne vide besked, når barnet er blevet syg og bliver hjemme.
• Medicin gives kun, hvis det er ordineret af lægen og bør hovedsageligt gives udenfor institutionstiden.
• Personaler bør i lighed med børnene blive hjemme, når de er syge.
Disse retningslinier er blevet til ved hjælp af Sundhedsstyrelsens udgivelser: ”Hygiejne i daginstitutioner”fra 2008 og ”Smitsomme sygdomme hos børn” fra 2007, som kan lånes i børnehuset.
Retningslinierne er tiltrådt af personale og forældreråd i nov. 2009.