Kostpolitik

Regnbuens kostpolitik

 

Sunde børn leger bedst

 

Indhold

1. Sunde børn leger bedst - Regnbuens kostpolitik

2. Hvorfor en kostpolitik.

3. Gode kostråd.

4. Det fælles måltid.

5. Kosten i vuggestuegruppen.

6. Madpakken.

7. Drikkevarer.

8. Særlige begivenheder.

9. Tips og opskrifter.

 

 

1. Sunde børn leger bedst.

 

Sund kost er en forudsætning for en sund krop. Det gælder såvel børn som voksne. Men mange af de vaner, vi tillægger os, grundlægges allerede i barndommen. Derfor er det især vigtigt med en sund kost i de første leveår.

 

Indlæring, motorik og samværet med andre børn - ja, hele barnets fysiske og sociale udvikling - er afhængig af sund og varieret kost. Samtidig viser undersøgelser, at den tidlige ernæring har betydning for udviklingen af livsstilsbetingede sygdomme senere i livet.

 

Regnbuen har derfor sat sig som mål at være med til:

• at grundlægge sunde vaner i forhold til kost og bevægelse,
• at øge barnets sundhedstilstand,
• at give børnene den bedst mulige udvikling - motorisk, mentalt og socialt,
• at forebygge livsstilsbetingede sygdomme og modvirke fejlernæring, overvægtsproblemer og spiseforstyrrelser,
• at bevidstgøre om måltidets betydning som social aktivitet.

Dette vil vi efterstræbe i det daglige samvær med børnene. Samtidig vil vi gerne informere forældrene om kostens betydning for barnets udvikling.

 

Denne pjece om Regnbuens kostpolitik, skal ses og læses i dette lys. Vi ønsker ikke en hverdag præget af forbud. Vi ønsker ikke at kontrollere børnenes madpakker. Men vi håber, at I som forældre er villige til at bakke op om kostpolitikken og samarbejde om det fælles mål.

 

 

2. Hvorfor en kostpolitik?

 

Barndommen er fuld af glæder. Den er også præget af vækst. Børn mellem 1 og 6 år vokser i gennemsnit med 10 cm og 2-3 kg hvert år. Mest de første år, senere mindre og gerne i "små ryk".

 

En forudsætning for den fysiske vækst og barnets øvrige udvikling er tilstrækkelig og energirigtig ernæring. Energi fås fra madens indhold af kulhydrater, protein og fedt. Når disse stoffer omsættes i kroppen, dannes den energi, som bl.a. musklerne skal bruge, når de bevæger sig.

 

Dertil kommer en række vitaminer og mineraler, som findes i forskellige mængder i forskellige slags fødevarer. Dem har vi behov for i små mængder for at sikre livsvigtige funktioner. Derfor skal kosten også være varieret.

 

Eller for at sige det på en anden måde: Børn trives og vokser bedst, når de får god benzin at køre på. Benzinen er en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem. Løber barnet tør for benzin, går det i stå. Får barnet ikke den rigtige benzin, kan motoren blive ødelagt.

 

Al mad indeholder kulhydrater i større eller mindre grad. Men der er forskel på, hvordan de optages og forbrændes. Sukker indeholder f.eks. kulhydrater, som hurtigt forbrændes og derfor ikke sikrer den fornødne stabilitet. Det gør kulhydraterne fra grovbrød og grøntsager derimod. Samtidig levner for meget sukker ikke plads til ting, der styrker kroppen. I følge Fødevaredirektoratet spiser 3 ud af 4 børn for meget sukker. Mere end halvdelen af sukkeret får de i is, kager og slik. Mere end 1/3 får de ved at drikke sodavand og saftevand.

 

Måske synes du, at mediernes overskrifter på kostområdet nogle gange kan være lidt sensationsprægede. Snart er det det ene - snart det andet, vi ikke må spise. Snart lider vi af fedme - snart af dårlig tandpleje.

 

Alligevel er sund fornuft i at forebygge gennem en god og alsidig kost. Via rigtig ernæring og motion er det muligt at forebygge livsstilssygdomme som kræft, hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes, spiseforstyrrelser, fedmeog knogleskørhed.

 

Og så ikke at glemme: Dit barn får det bedre med sig selv. Det får energi og overskud til at udforske omgivelserne. Sunde børn leger bedst.

 

3. Gode kostråd.

 

Fødevarer er set isoleret hverken sunde eller usunde. Det afgørende er, hvordan man spiser hver dag, og hvordan den samlede kost ser ud. Derfor skal man spise varieret.

 

Fødevaredirektoratet har udarbejdet 7 kostråd, som er værd at kende:

 

1. Spis meget brød og gryn.
2. Spis frugt og mange grøntsager hver dag.
3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag.
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags.
5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold.
6. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold.
7. Brug kun lidt smør, margarine og olie. - Og spar i øvrigt på sukker og salt.

For helt små børn gælder der dog lidt andre regler. Børn i alderen 1 - 3 år må ikke kun få mager kost, men har godt af en smule fedt i maden. Det kan f.eks. være sødmælk, fed ost, en klat smør i grøden e.l. Samtidig kan for mange kostfibre give småbørn maveproblemer. Fra 6 - 8 måneders alderen bør børn ikke leve af modermælk eller sutteflaske alene, da det nedsætter appetitten til kost med de næringsværdier, barnet har brug for.

 

Her skal være et link til kostcirklen

 

4. Det fælles måltid.

 

Vi ved, at måltidet i en del hjem kan være en travl affære. Morgenen kan være presset tidsmæssigt, når alle skal ud af huset. Mange andre aktiviteter trænger sig på om eftermiddagen og aftenen, så det kan være svært at samle hele familien. Spisningen kombineres måske med tv- kiggeri.

 

Men vi mener, at det er vigtigt at stræbe efter et fælles måltid, hvor der er tid og ro til at tale sammen og lytte til hinanden.

 

I Regnbuen har vi derfor valgt at spise sammen i grupperne. Det fælles måltid gør, at vi mødes mindst én gang om dagen - en slags samling, som har betydning ud over selve måltidet. Børnene lærer at sidde sammen og være sammen. De lærer at lytte til hinanden og vente på tur, hvilket er en del af grundlaget for den videre sociale udvikling. De lærer at tage hensyn og oplever trygheden ved gentagelser.

 

Derfor gør vi også noget ekstra ud af det fælles måltid. Vi dækker bord med service for at vise, at det er noget specielt - og ikke blot skal overstås. Og vi sørger for at markere, når vi starter og når vi slutter.

 

Ved særlige lejligheder arrangerer vi fællesspisning på tværs af stuerne eller smør - selv - frokoster, hvor børnene også er med til tilberedningen.

 

5. Kosten i vuggestuegruppen.

 

Vi har ansat en køkkendame, der hver dag sørger for maden til vuggestuebørnene. De fire første dage bliver der serveret rugbrød og om fredagen får de varmt mad. Derudover serveres der frugt / grønt om formiddagen og en eller anden form for hjemmebagt brød om eftermiddagen. Basisvarerne er generelt økologiske.

 

Børnene får økologisk mælk at drikke til frokosten. Til de andre måltider serveres der vand.

 

Når køkkendamen har ferie / fri eller er syg, skal børnene have madpakker med hjemmefra. Læs mere om madpakken i næste afsnit.

 

Vi synes ikke, at vuggestuebørn skal have slik. Til gengæld forventer vi, at børnene har enten is, frugt eller bagværk med hjemmefra, hvis de holder fødselsdag i Regnbuen. Når børnene stopper i vuggestuen, holder vi en lille afslutningsfest. Her må de også gerne medbringe lidt til ganen.

 

6. Madpakken.

 

Børnehavebørnene har madpakke med hjemmefra til det fælles måltid. Er de meget sultne inden frokosten, får de selvfølgelig lov til at tage sig en formiddagsmad. Men vi prioriterer det højt, at alle spiser på samme tid.

 

Madpakker har ry for at være en kedlig affære. Smurt aftenen i forvejen, lunkne, slatne og meget lidt spændende. Men så galt behøver det ikke at være.

 

For det første har vi køleskabe, så maden opbevares koldt, indtil den skal spises. For det andet kan man på en nem måde variere madpakken og gøre den mere spændende og sund.

 

Madpakken bør bestå af rugbrød, grovbrød eller grovboller. Almindeligt lyst brød giver ikke nær så meget næring. Dertil kommer pålæg og pynt, som er egnet til madpakkebrug samt evt. en lille overraskelse.

 

For de mindste børns vedkommende er det en fordel, at madpakken består af mindre stykker (kvarte stykker brød). Det er mere overskueligt og nemmere at håndtere. De enkelte stykker bør indpakkes dsærskilt i papir / folie eller i madkasse med opdelte rum. Derved undgås at maden rodes sammen.

 

Som evt. overraskelse i madpakken anbefaler vi et stykke ost, en gulerod, et stykke agurk eller andre former for frugt eller grønt. Børn elsker slik, men da det er usundt, anbefaler vi, at den slag gemmes til "særlige lejligheder" (mere herom senere). En del produkter forsøges lanceret som "sunde", men er i virkeligheden også slik pga højt sukkerindhold. Det gælder f.eks. mælkesnitter og små bægre med youghurt. Vi anbefaler derfor, at børnene ikke har den slags med til daglig.

 

Mangler du ideer eller inspiration til madpakken? - og har du adgang til internettet - så har Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerinformationen i fællesskab lavet en ny og gratis service med opskrifter og tips. Tilmelder man sig på www.madkkeservice.dk får man hver fredag tilsendt en e-mail med den kommende uges madpakke - ideer.

 

7. Drikkevarer.

 

Til et måltid hører selvfølgelig også drikkevarer. Et lille barn har behov for meget at drikke i løbet af dagen - især på varme dage. Vand er glimrende til at slukke tørsten med - i modsætning til saft, sodavand og juice, der indeholder meget sukker og syre, som kan ætse tænderne. Saft, sodavand og juice bør derfor gemmes til særlige lejligheder og begivenheder.

 

Vi sørger for, at børnene får dækket deres væskebehov i institutionen - både generelt og ved måltidet. Vi tilbyder mælk til måltiderne i alle grupper, enkelte børn foretrækker vand, så selvfølgelig er der sat kander med vand på bordene også.

 

Børnene skal derfor ikke have drikkevarer med hjemmefra. Indimellem beder vi børnene om at tage drikkedunk med, hvis vi skal på tur, men vi sørger for de bliver fyldt op.

 

8. Særlige lejligheder / begivenheder.

 

Slik og kager er dejligt og smager godt. Det skaber en særlig festlig stemning. Den slags skal der også være plads til. Men ikke for tit.

 

Der skal være forskel på hverdag og fest. Bliver slik og kage en fast del af dagligdagen, er det ikke længere noget særligt. Samtidig bliver det også et ernæringsmæssigt problem.

 

På samme måde som mange familier har indført "lørdagsslik", synes vi også, at slik og kager hører festlige lejligheder til. Ved børnenes fødselsdage, sidste dag i institutionen eller andre særlige begivenheder. Men ikke til daglig - og ikke i madpakken.

 

Holdes fødselsdagen i Regnbuen forventer vi, at barnet har noget med hjemmefra - f.eks. kage, frugt eller is. Dog må der ikke serveres letfordærvelige fødevarer - f.eks. lagkage med flødeskum. Der kan serveres kakao eller saftevand til, som også medbringes hjemmefra. Der kan også være slik eller andre søde sager til uddeling ved bordet, men vi ønsker ikke slikposer til det enkelte barn. 

Hvis fødselsdagen holdes hjemme gælder de samme regler, der må altså gerne serveres slik på stedet, men vi ønsker ikke slikposer med hjem.

 

I forbindelse med barnets sidste dag i vuggestue eller børnehave opfordrer vi til en fælles afslutning, hvis der er flere børn der stopper samtidig, f.eks. pga skolestart. Vi hjælper gerne med at arrangere og formidle kontakt til de andre forældre.

 

9. Tips - ideer og opskrifter.

 

Er under redigering.

 

10. Efterskrift.

 

Folderen om sund kost er blevet til i et tæt samarbejde mellem bestyrelse og personale og blev trykt første gang i 2005.

Emnet sund kost - og om vi i dagligdagen skal gå ind med  forbud eller henstilling til usunde ting i madpakkerne, har været drøftet nogle gange både i bestyrelse - og personalemøderegi. Indtil videre snakker vi med de forældre der måske ikke lige har set vores folder, og som regel ændrer madpakkeindholdet sig efter en sådan snak.