Velkommen til Bolbro børnehus
Vi er en hyggelig børnehave/vuggestue, der holder til i et stort gammelt hus med masser af plads både ude og inde.
I stueetagen har vi 2 grupperum, Troldestuen og Krummestuen og to mindre legerum, toiletter, garderobe, 2 køkkener og vuggestuen Redekassen, hvor vi har en dejlig solterrasse.
På 1.salen er der kontor, personalerum/dukkerum og systue og i kælderen er et lille værksted og et dejligt stort tumle- og rytmikrum.
Udenfor har vi en herlig stor legeplads med "gemmesteder", blomsterbede, legeredskaber, kælkebakke, store træer og meget mere.
Vi er et børnehus med mange traditioner og bl.a har vi de sidste 14 år lavet teater. I perioden feb. - juni planlægges et stort teaterprojekt. Vi laver en forestilling med alle børn og voksne, som vi viser for forældre/familie og omkringliggende institutioner.