L kommer hjem til sin farmor og fortæller,
at de skal til at løbe i børnehaven.
"Men jeg har ingen løbesko, farmor, og mor vil nok ikke købe nogle til mig!".
Så farmoren går ud og køber løbesko til L.
L har glædet sig rigtig meget til hver gang og har løbet rigtig meget, når vi er dér.
Efterfølgende løber hun nogle gange sammen med sin far.
Som hun selv siger det: "Det er så sjovt at løbe!".
Denne solskinshistorie kommer fra Børnehuset Solskrænten.
Vi starter med at løbe.
Jeg oplever, at børnene holder sig til børn og voksne fra deres eget børnehus.
Efter løbet går vi ned til broen ved åen.
Der er en dreng, T, der står og kigger på en dreng fra et andet børnehus.
T er meget optaget af J, der lægger grene ned i åen for at bygge en dæmning.
T går tættere på J og begynder efterhånden at finde grene til J til hans dæmning.
T begynder så småt at tale med J. Efter et stykke tid har drengene godt gang i byggeriet og snakken.
De ligner to drenge, der har kendt hinanden længe, og jeg spørger T, om han kender J.
"Ja, ja", svarer T, "vi ligner hinanden". (De er begge vietnamesere).
Denne solskinshistorie kommer fra Børnehuset Åløkke.
M har løbet 9 omgange. Hans mål er 10 omgange.
Den voksne, der står med blyanten og sætter streger, siger, at han kun mangler 1 omgang mere.
M kommer hen og fortæller stolt, at han har løbet 9 omgange.
Jeg siger "Ej, hvor flot M, så kan du lige tage en omgang mere".
M siger højt "Ja!".
Da han kommer i mål, siger han til den voksne med blyanten, at han er træt og ikke gider mere.
Den voksne siger, at det er helt okay, og at han også har løbet 10 omgange, som var hans mål.
M kommer igen hen til mig og fortæller stolt: "Se Per, jeg har løbet 10 omgange!".
Jeg siger "Wow, hvor flot M, så kan du jo lige tage en omgang til, så er du oppe på 11 omgange".
M udbrøler et højt "Åhr, ja det er mange!" og løber derefter en omgang til.
Denne solskinshistorie er fra Børnehuset Tarup.
M: "Mit hjerte, det gør ondt." (hun tager sig samtidigt til maven).
V: (Stopper med at løbe. Er sammen med M og 3 andre piger).
"Så må vi hellere stoppe. Vil I mærke, hvordan jeres hjerter banker?"
(V tager på skift deres hænder og holder op på deres brystkasse).
M: "Det kan jeg godt mærke. Det er meget".
Alle er optagede af deres hjertebanken.
Efter lidt snak om hjerter løber vi videre og har glemt hjertesmerter i maven.
Senere på dagen sidder vi stille ved et bord.
M siger "Jeg kan ikke mærke mit hjerte".
Jeg fortæller, at det er, fordi vi sidder stille.
Denne solskinshistorie er fra Hjertegården.
Tilbage