Indholdsfortegnelse: (klik på navnet for at
hoppe ned til selve handlingen)
Borgers energiforbrug -
nedbringelse af borgernes energiforbrug
Mindre strøm og færre
biler
Reducering af forbruget
af varer - og uddannelse
Bliv Grøn
Kirke
Fremme etisk
forbrug
Industriel
symbiose
Klima-mærknning af
varer
Lev Enklere –
Voluntary Simplicity
Miljøcertificering af
husholdninger
Adfærdsændring via omlægning af skatter
og afgifter
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Borgers energiforbrug – nedbringelse af borgerens energiforbrug
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Astrid Kock, referent, tlf: 21262123
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
At formidle gode historier – familier/firmaer mm., som har haft god
erfaring medenerginedbringelse. Det kan være en fordel at benytte sig af at
lade den gode historie vandre – at benytte familiers/virksomheders
erfaringer, i stedet for blot at benytte sig af energikonsulenter, som
benytter en anden taktik; familier vil konkret fortælle andre familier om
den gavn de rent økonomisk også har ved at være energisparende. Den gode
historie kan altså være langt bedre end en energikonsulent, som ikke taler
på samme plan/fokus som fx familierne.
Anskaffe kommunale energikonsulenter til rådgivning af borgere og
mindre virksomheder.
Konkurrence imellem borgere – hvem sparer mest? – Se vedlagt brochure
fra Esbjerg Kommune.
Klimafokusering af ’Agenda 21’ arbejdet.
At inddrage erhvervsliv, brancheforeninger og grundejerforeninger (i
den forbindelse menes der, at lejere kan lægge et fælles pres på deres
udlejer for at for udskiftet eksempelvis vinduer, for at spare på
varmeregningen – og derved CO2 udslippet. Der er altså ofte brug fra
udefrakommende incitament til at få skiftet eksempelvis vinduer ud)
Afdække, hvilke initiativer, der allerede er tager, fx Esbjerg
kommune. Materiale vedlagt ”Partnerskab mellem borgere og kommune – om
klimaansvarlighed”
At udbrede bevidstheden om, at energi er både varme og el – så derved
skal der også foretages besparelser på begge områder. Her kan man
sammenligne med den allerede eksisterende organisation – El-sparefonden, og
lave en energisparefond.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Fordi mange individer rammes – fordi alle har tilgængelighed
hertil.
Det vil være en service som kommunen udbyder – trods omkostninger,
for vil levere besparelser for kommunen som helhed.
Adfærdsændring
Kommunen skal opstarte projektet, hvorefter den vil opfodre ildsjæle,
hvorefter ansvaret udliciteres til udvalgte ildsjæle/ambassadører.
Der er store muligheder i handlingen, da der er stort fokus på
formidlingen (ideen om historie-fortælling).
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Enkelte kommuner har allerede gennemført noget af handlingen – bl.a.
kan Esbjerg og Albertslund nævnes.
Energimærkningsordning ligger hos Energistyrelsen – dette kunne være
godt at konsultere. Erfaringsudveksling vil kunne benyttes her.
Grønt flag – grøn skole/virksomheder osv.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Det grønne flag kunne evt. udvides til også at gælde boligforeninger,
virksomheder mm.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Man skal benyttes sig af allerede etablerede fællesskaber og
organisationer, endvidere beboerforeninger, Elsparefonden osv.
I dette forslag er der behov for en flerstregsstrategi. Der skal
foregå et sammenspil imellem mange aktører; både kommune, borgere og
energiselskaber mm.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Krav til kommunen om at stille alternative muligheder til
energibesparelse til rådighed for borgerne – eller når det ikke ud til
mængden.
Det kræves, at der skabes passende rammer som sættes i forhold til
lokale relationer. Hvilke type borgere, type boliger osv. Tingene skal
passe sammen – alles behov/muligheder er ikke ens.
Benyttelse af de lokale medier.
Lokalkendte kan benyttes som gode eksempler, fx politikere.
De faste læserbreveskribenter i lokalavisen kunne være
energiambassadører.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
Vi skal lære, at kommunen selv skal være den gode historie – et godt
eksempel.
Ligeledes skal kommunen skabe rammerne for og opfordre til
energibesparelser.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Den manglende motivation
At besparelserne – på kort sigt – er store investeringer.
Manglende sammenhæng mellem miljøbelastning og afgifter.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden
Mindre strøm og færre biler
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
H.C Andersens skolen, 8.y
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
At få folk til at spare på elektricitet og bruge bilen mindre; fx
maksimum en bil pr. husstand, og endvidere angive et maksimum
kilometerantal pr. husstand.
Man kan lave zoner, hvor man ikke må køre i biler fra kl. 18.00 til
kl. 08.00 næste morgen.
Et par dage om året, hvor man ikke må bruge strøm i 3 timer
Hvis man har mere end en bil pr. husstand må kun én være i brug af
gangen.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
En slags hjælpemiddel til at stoppe katastrofen, og endvidere få folk
til at ændre deres måde at tænke på.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
I Italien ser vi nogle steder, at kl. 22.00 om aftenen bliver nogle
gader lukket af for bilerne. En følgebivirkning af dette vil endvidere
være, at støjen mindskes om aftenen og at det føles trykkere at gå på
gaden.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Det er relevant at benytte sig af en handlingsmulighed og færre biler
i centrum, hvor der er mange cykler og fodgængere. Endvidere i store
boligkvarterer.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Både borgere og politiet. Politiet skal bruges som kontrolmyndighed –
for at angive grænser der ikke må overtrædes.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Det er en forudsætning, for at handlingsmuligheden kan lykkes, at man
forbedre de offentlige transportmidler.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
Et mere effektivt system for benyttelse af den offentlige
transport.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Reducering af forbruget af varer – og uddannelse.
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
[Fornavn?] Helgeland, Oslo Kommune, tlf.: +47 915 48 371
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Uddannelse og information om konsekvenserne af vores forbrug. For at
fremhæve de menneskelige og økologiske/miljømæssige konsekvenser af vores
dagligdagsvalg.
Denne uddannelse skal især rettes imod børn og unge, men dog ikke kun
dem. At det er vigtig at fokusere på børn og unge er den simple grund, at
de er den næste generation af forbrugere – og det er dem vi ønsker at
påvirke.
Fremhæve grundene for det høje forbrug – fx børn er meget store
forbrugere, og derfor er det meget vigtig, at børnene uddannes. Samfundets
udvikling har gjort, at forbruget skrues i vejret, fordi de fleste ikke
ønsker at stå udenfor denne forbrugsfest.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Alle børn er forbrugere, og uddanner man dem kan man forhåbentligt
nedbringe forbruget af varer. Dog er det vigtigt, at man i denne sammenhæng
med børn og unge benytter sig af gode rollemodeller; fx
sportsstjerne/yndlingslærer som tager klart stilling til emnet. Princippet
om ”Leading by example”, da børn i højere grad vil blive positivt påvirket
igennem påvirkning i stedet for at pådutte dem
det.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Det er i nogle dele af Norge inkluderet i læreruddannelsen.
EU’s skoledagbog om forbrug
I nogle folkeskoler arbejder de med ESD10 (UN decade on
sustainability in education)
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Det er relevant at benytte sig af denne handlingsmulighed på alle
uddannelsesniveauer.
På forskellige borgermøder, seminarier mm kunne det være relevant at
arbejde med denne handlingsmulighed.
Alle virksomheder; Internet, nyhedsbreve mm.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Behov for: skoler, forbrugsorganisationer (for viden omkring forbrug)
og lærere og elever.
Endvidere er der behov for et politisk, statsligt, og kommunalt, og
fagforeningsmæssigt pres/opbakning.
Uddannelsessteder, virksomheder mm.; energiforbrug kunne sætte ind i
handlingsplaner.
Borgerne, da man i højere grad kan forsøge, at gøre borgerne mere
kvalitetsbevidste; få borgerne til at købe ting af kvalitet – med længere
holdbarhed, sådan at spildet bliver mindre.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Viden og vilje er en meget vigtig ressource.
Uddannelsesprogrammer (der er mange allerede eksisterende, men måske
er der behov for tilpasninger til de enkelte steder)
Positive rollemodeller.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
Vi skal blive ved med at lære/erfare; indsamle tilgængelig
information om forbrug, og konsekvenserne af forbrug.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Stort pres på uddannelsesinstitutionerne omkring, hvad der skal
fokuseres på/hvad der skal opprioriteres.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
Det er en lav omkostning ved denne handlingsmulighed, og hvis den
implementeres korrekt vil dens rækkevidde være stor.
”The People have the Power” – hvis forbrugerne benytter sig af
kvalitets- og bæredygtige ting, vil producenterne til sidst tilstræbe sig
efter hovedsageligt at producere dette.
Hvad er navnet på
handlingsmuligheden?
· Handlingsmuligheden hedder ”Bliv Grøn
Kirke”, hvor handlingsplanen er at udarbejde og konkretisere planer for,
hvorledes kirkerne i Danmark kan gøres ”mere grønne”.
· På nuværende
tidspunkt findes der 4-5 grønne kirker i Danmark. Kirkerne og andre
interesserede kan selv tilmelde sig på www.gronkirke.dk
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
· Hanna Smidt, Danske
Kirkers Råd
· Kontaktdetaljer: hs@danskekirkersraad.dk , tlf.
nr: 35 43 29 43
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
· Handlingsplanen er
at få formuleret en tjekliste til, hvordan kirkerne i Danmark kan gøres
mere grønne.
· Handlingsplanen
fungerer samtidig som en måde at forpligte sig til at blive mere grøn samt
huske det – også i ens egen hverdag.
· Handlingsplanen er
også et middel til at oplyse om vores fælles ansvar som borgere samt til at
huske på vores forpligtelse over for andre mennesker i de lande i verden,
der er hårdest ramt.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
· Handlingen kan
medvirke til, at CO2 udledningen bliver nedsat, mens der samtidig kommer
fokus på problemet ude i de enkelte sogne.
· Handlingen ”Bliv
Grøn Kirke” øger samtidig opmærksomheden på, hvad man selv kan gøre for at
afhjælpe CO2 udslippet.
· Handlingen ”Bliv
Grøn Kirke” er med til at fremme engagement, viden og ansvar omkring
klimaproblemet.
· Handlingsplanen
(vedlagt som bilag) er nem og konkret at gå til for den enkelte kirke.
Betingelserne for at kunne kalde sig Grøn Kirke er:
· 1) At man kan
tilslutte sig 25 ud af i alt 48 tiltag.
· 2) Man tilslutter
sig mindst to tiltag inden for hvert af de seks punkter i de kategorier
(vedlagt materiale)
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
· Der findes på
nuværende tidspunkt to sogne på Fyn, som kalder sig for ”Grønne
Kirker”.
· Disse er beliggende
i Østrup og Skæby
· Erfaringerne har
vist, at initiativet om at skabe grønne kirker ikke nødvendigvis er en let
opgave at få gennemført, men at man via besparelser på f.eks. el etc. kan
overbevise selv stærkt skeptiske personer til at påbegynde diskussionen om
at nedsætte CO2 forbruget samt til at gå ind for handlingen at blive en
grøn kirke.
· Handlingerne
omkring at skabe grønne kirker starter i de små handlinger, men efterhånden
som tiden går, bliver der skabt en form for bæredygtig tankegang, som
smitter i blandt de deltagende. Besparelser et sted fører eventuelt til, at
man kan bruge penge på økologi eller miljøvenlige produkter et andet
sted.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
· Handlingsmuligheden
anses for at være relevant i en lang række sammenhænge.
· Det kunne være i
hjemmet, hvor man bliver mere bevidst om at bruge miljøvenlige produkter og
selv begynder at bruge afkrydsningsskemaet som en handleplan for, hvad man
selv kan gøre for at reducere forbruget i eget hjem.
· Alle former for
institutioner kan drage nytte af denne handlingsmulighed, hvad enten det er
store institutioner, private virksomheder, universiteter, skoler og
lignende instanser indenfor den offentlige sektor.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Af
samarbejdspartnere kræves f.eks. menighedsråd, besluttende bestyrelser og
ledelser.
· Andre samarbejdende
instanser kunne være energi-tjenesten, Økologisk råd, Danske Kirkers
Råd.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
· Af ressourcer
kræves ekspertise inden energi-besparende/miljø-rigtige løsninger.
Derudover kræves der også ressourcer til distribution af
PR-materiale/informationskampagne.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
· Viden og ekspertise
er allerede indhentet, og nu er tiden inde til at handlingerne skal føres
ud i livet.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Der hersker en vis form for uvidenhed og fordomme på
området omkring klimaforandringer og CO2-udslip.
· Bæredygtighed er
for visse mennesker forbundet med noget, der er en ’trend’ lige for
øjeblikket, hvilket skaber en vis modstand mod enkelte tiltag.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
-
Ansvarlighed overfor bæredygtighed er klart en af grundene, der
taler for, at handlingen skal føres ud i livet.
-
Samtidig er handlingen nem og forholdsvis konkret at gå til (jf.
den vedlagte handlingsplan.
Andre noter om handlingsmuligheden
Der kan læses meget mere om tiltaget på www.gronkirke.dk
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Fremme etisk forbrug
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Fair trade Max Havelaar Norge – IEH (initiativ for etisk handel –
Norge)
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
- Offentlige
institutioner og virksomheder stiller etiske krav til produkter (eks.
mærket el. lign.)
- Fremmer
mærkningen overfor den private forbruger.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
- Offentlig
sektor handler for store summer
o Påvirkningskraft – store
muligheder for forbedringer
o Hjælper med at synliggøre
etisk forbrug overfor den private sektor.
o Mange ønsker at påvirke,
men føler sig magtesløse
o Hjælper til med opnåelse
af 1000 års målene (fair trade kunne være et virkemiddel).
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
- I England
ligger Garstang, som er verdens første fair trade by.
- Sauda
Kommune
o Første norske Fair trade
by
o Første større by i Norge
- Stavanger
- I fjord steg
forbruget af fair trade-produkter med over 100 % i Norge
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
- Alle kommuner
+ kan knyttes til fair trade
- Den
offentlige sektor bør generelt stille etiske krav til alle indkøb
- Alle indkøb
bør lovpålægges
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
- Fair
trade
- Kommunen,
bedrifter, staten
- Etisk handel:
centrale myndigheder tager ansvar for at kravene gennemføres
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
-
Ildsjæle
- Fagpersoner
som kan bidrage med kompetencer
- Øget
økonomiske resurser til den kommunale sektor
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
- Kendskab til
hvordan systemet fungerer
- Tillid til
systemet
- Bevisførelse
fra producenternes side om hvorledes kravene imødekommes.
- Kendskab til
virkningen
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
- statslige
organer bør opmuntre – se mulighederne til løsning i
lokaldemokratiet
- Gennemføre
indkøb hvor hele norden samarbejder
- Mangel på
lovgivning på området
- Manglende
værktøjer og vejledning
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
- Sammenhæng
med FNs 1000 års mål (hjælpe folk ud af ekstrem fattigdom).
- Det er
uetisk/umoralsk at rige lande skal tjene/spare penge på at udnytte verdens
svage/fattige
- Hænger sammen
med klima og bærerdygtighed (ydre og indre miljø hænger sammen)
Myndigheder tager ansvar à spredes videre.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Industriel symbiose
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Betina Heron,
NIRAS
bhh@niras.dk
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
At der samarbejdes virksomhederne imellem, så det affald én
virksomhed producerer, kan anvendes som råstof på andre
virksomheder.
´
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
- Reducerer
forbruget af resurser og råstoffer.
- Øger
samarbejde virksomheder imellem, hvilket er til gavn for mange ting.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
- I Kalundborg
findes et enestående eksempel på udveksling af affald/råstoffer.
- Her er der
etableret aftaler virksomheder imellem, som indebærer at nogle virksomheder
aftager og bruger andre virksomheders affald i deres produktion.
- Anlægget i
Kalundborg er af meget stor skala.
- Det er
hovedsageligt varme fra reaktorer o. lign. som udveksles
således.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
- I princippet
kan mange andre virksomheder verden over gøre brug af lignende løsninger.
Anlægget i Kalundborg er dog enestående da der sædvanligvis ikke er
tradition for den slags samarbejde.
- Ud over at
udveksle varme, er det muligt at udveksle andre former for affald.
- Industriel
symbiose bør kobles sammen klimabelastningsberegninger.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
- Samarbejde
internt i industrien
- Universiteter
og andre højere læreanstalter
Hvilke ressourcer kræves inkl.
finansiering?
- Grundig
analyse af affaldet og mulighederne med genbrug.
- Et hvert
projekt kræver en individuel analyse.
- Evt. kan en
sådan analyse være et masterprojekt eller speciale for en studerende på en
højere uddannelse.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
- Bedre
samarbejde i mellem virksomheder.
- Mere åbenhed
omkring virksomheders affald og resurseforbrug.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
- En virksomhed kan gennem industriel symbiose forpligte sig til at
producere affald.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
-
Resursebesparelse
- Spare
penge
Mere samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
· Klima-mærknning af
varer
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Navn: Torben Charitz
Kontaktdetaljer: 48 10 42 67
Navn: Sophie Nyborg
Kontaktdetaljer: 31 35 1660, sophie-nyborg@projekctzero.dk
Navn: Mads Bo Andersen
Kontaktdetaljer: 40 92 70 77, mads@halsnaes.dk
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
· Klar mærkning af de
varer i en varegruppe, der har den mindste CO2-udledning i den gruppe.
Dette kunne evt. være i EU-regi.
· Det kunne f.eks.
være et lovgivningsmæssigt krav om, at 50 % af varerne i et supermarked
skal have klima-mærket.
· Evt. kan man
differentiere i moms således at dem, der har mærket betaler lavere moms
(det kommer kunden til gavn ved en lavere pris på disse varer).
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
· Det vil skubbe
producenterne til at konkurrere indbyrdes om at få klima-mærket.
· Eksempler på
produkter med mærket kunne f.eks. være ”Klima-mælk”, ”klima-sko”, ”
klima-kød”.
· Derudover skal der
være optimal skiltning eller brochurer/foldere i butikkerne, der viser
hvilke varegrupper er værst for miljøet. F.eks. at oksekød generelt udleder
meget CO2.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
· I England arbejder
man pt. med løsningen, men her er det baseret på et forbrugerkrav, hvilket
ikke er tilfældet i Danmark.
· NIRAS (www.niras.dk) og detailhandlen arbejder i
øjeblikket på at udarbejde en sådan klima-mærkning, der bygger på en
gennemsnitlig udledning fra en varegruppe, som findes i store
EU-databaser.
· Man får som
virksomhed klima-mærket, hvis man kan bevise, at man som producent/mærke
ligger bedre end gennemsnittet. Kun den bedste i varegruppen kan tilkomme
mærket.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
·
Detailhandlen
·
Producenterne
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
· Det kræves, at
staten fører en form for kontrol og moms- differentiering.
· Detailhandlen,
producenterne og leverandørerne skal bruge ressourcer til at bevise, at de
er de bedste i hver enkelt varegruppe.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
· Vi skal
lære forbrugerne at stille krav til køb af varer og goder
· Vi skal
lære at betale, hvad det koster at spise ordentlig
mad.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
-
Forbrugerne vil ikke betale prisen for ekstra
kvalitetsmærkning.
-
Politikerne skal frem på banen og give fordele til de producenter,
der er med.
-
Klima-mærkning kræver politisk ledelse samt krav. Det kunne evt.
være i form af en informationskampagne fra staten om varernes CO2-
udslip.
-
En informationskampagne skaber krav fra forbrugerne, hvilket også
får detailhandlen til at bakke op om projektet.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
-
50% af vores CO2 udledning stammer fra vores forbrug.
Andre noter om handlingsmuligheden
Det kunne være interessant at lave en liste over de 50 mest gængse
varer, der viser hvor meget de hver især udleder.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
· Lev
Enklere – Voluntary Simplicity
Gruppen har baseret deres handling på materiale fra bl.a. følgende
bog om at leve enklere:
·
Gisela Linde, selvhjælpsbog ”Lev Enklere”
·
Hjemmeside: www.voluntarysimplicity.com
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Navn: Tessa Turtona
Kontaktdetaljer: tessa@fami.fi
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
·
Handlingsmuligheden lægger op til at informere, motivere samt
formidle information om at ”leve enkelt” samt vise, hvad det vil sige at
”leve enkelt”.
· At
’lære’ en metode/tips/ideer til at leve ”det enkle liv”
· At
stille kritiske spørgsmål til ens egen livsstil At gøre det acceptabelt og
beundringsværdigt at leve et enkelt liv, således at man ikke bliver
udelukket fra fællesskabet, fordi man ændrer sin livsstil.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
· De
store muligheder ses navnlig ved, at folk gennemgår deres egen livsstil og
herefter vurderer og prioriterer deres eget forbrug, sådan som de kunne
tænke sig at leve. Det er således et spørgsmål om at blive enig med sig
selv om egne prioriteter
· Dette
medfører mindre stress, bedre helbred og øget livskvalitet samtidig med et
formindsket CO2 udslip pga. mindre produktion af varer & goder.
·
Samtidig skaber det grobund at danne et ægte fællesskab under titlen
”Enjoy Life More”.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
· Der
er pt. visse trends i bl.a. Europa og USA, hvor mulighederne for at leve
enklere bliver udnyttet.
·
Dertil findes der også ekstreme eksempler, hvor folk lever sammen i
grupperinger helt uden elektricitet o.lign. Det er ikke tanken, at ”Lev
Enklere” nødvendigvis behøves at baseres på en så ekstrem tankegang. Det
enkle liv kan indføres i mere eller mindre grad.
· I
blandt de deltagende i gruppen hersker der en tro på, at tankegangen om det
simple liv er på vej frem.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Handlingsmuligheden er særdeles relevant især i de industrialiserede
lande.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
·
Studieforbund
·
Forældreforeninger
·
Uddannelsesinstitutioner f.eks. Studie-circulars (brochurer på
uddannelsesinstitutioner)
·
Websites
·
Kommunerne
·
Familiecentre
·
Ungdomscentre
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Det er et ’must’, at samarbejdspartnerne engagerer sig og finder
finansiering fra f.eks. statslige institutioner. Dog kan dette være en
meget vanskelig opgave.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
· Det
er vigtigt for os at lære, hvad et enklere liv medfører helt konkret, og
finde ud af, hvad der er vigtigt for os som individer i forskellige
livssituationer.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
·
Navnlig folk som tænker materialistisk kunne være en barriere for at
forfølge handlingsmuligheden i særdeleshed for folk, som tænker; ”You buy –
therefore you are”.
Hvad kan der gøres, for at handlingsmulighedens budskab når
ud til folk?
-
Føre diskussioner
-
Publicity
-
Sociale aktiviteter
-
Skabe oplæg
Påvise fordele
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Miljøcertificering af husholdninger
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Tone Granaas, tone@gronnhverdag.no +47 456 64
746
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
-
Sammensætning af handlingsprogram/proces med mange praktiske
handlinger, med henblik på:
o
Energiforbrug
o
Transport
o Materiale-
og emballageforbrug
o
Affald
o
Miljøgifte
o
”Miljørigtige kemikalier”
-
Gøre brug af www.klimaklubben.no
-
Få opmuntring og hjælp til tilrettelæggelse af husholdningen fra
kommunen.
-
Evt. økonomisk støtte til miljøcertificeret husholdninger.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
-
Skabe stolthed, nysgerrighed og kendskab til konkrete løsninger i
familien.
-
Gøre det attraktivt at være i en miljøcertificeret
husholdning.
-
Som privatpersoner får man mulighed for at gøre en forskel.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
-
I dag findes en række miljøcertificeringer som gør det en smule mere
overskueligt at vælge miljørigtigt.
-
I Norge har man i mange områder kildesortering af
husholdningsaffald.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Principielt hele verden.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
-
Stat
-
Kommune
-
Forskningsgrupper
-
Certificerings ordninger
-
Frivillige organisationer
-
Skoler (undervisning i problemstilling og løsninger)
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
- store mængder information til forbrugeren/familien omkring
muligheder og valg.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
-
Alle kan bidrage
-
Globale problemer har lokale løsninger
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
-
Vilje til at gennemføre projektet
-
Finansiering
-
Kan hurtigt blive uoverskueligt for den enkelte
familie/husholdning.
-
Engagement fra det offentlige
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
-
Mange ønsker at gøre en forskel i dagligdagen.
Hvis alle er med og støtter op, er det nemmere at nå målene
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Adfærdsændring via omlægning af skatter og afgifter
- økologisk skattereform
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Ole Karsten Sunde
Olekarsten.sunde@fri.oslo.kommune.no
+47 976 29 681
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
-
Adfærdsændring blandt befolkningen via omlægning af skatter og
afgifter på miljøområdet.
-
Støtteordninger
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Den kan benyttes på en lang række områder:
-
Affaldshåndtering
-
Transport
-
Energiforbrug (bl.a. el og varme)
-
Industriel produktion
-
Landbrug
-
Regionale infrastrukturelle planer
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Affaldshåndtering:
-
panteordning (velfungerende)
-
affaldshåndteringssystemer
o
kompostering (fungerer i distriksnorge)
o
kildesortering (fungerer i distriksnorge)
o Skrotpræmie
(vrakpant) på biler (fungerer)
Transport/mobilitet
-
gratis parkering mm. For el-biler og hydrogenbiler
-
Told/afgift ved køb af ny bil
-
Afgiftsbelagt parkering i centrum/byer
-
Åbne for brug af bompengefinansiering af veje til bygning af gang- og
cykelsti
El/energiforbrug:
-
El-afgift (Norge og Sverige)
-
Energi økonomiske tiltag
Industri:
-
CO2 afgift
Landbrug
-
Støtteordning til omlægning af økologisk drift
Regional infrastrukturelle planlægninger:
-
Reguleringsplaner
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Meget er godt er opnået på ovennævnte punkter, men endnu mere kan
gøres for at ændre adfærd på de nævnte områder.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
-
Erhvervslivet
-
Staten
-
Kommunerne
-
EU
-
Privatpersoner
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
-
Kundskab og ”know how”
-
Politisk vilje
-
Vilje til/mod på forandringer
-
Skatte og afgiftsbelægning
o
Belønningsordning for gennemføring af tiltag
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
-
Øget livskvalitet
-
Bedre samarbejde mellem miljøsektoren og den finansielle
sektor
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
-
Mangel på information
-
Mangel på mod/man tør ikke springe ud i det
-
Befolkningen er modvillige mod flere afgifter
-
Uddannelse
-
Før ændringer kan finde sted, skal det undersøges grunddigt hvordan
man, gennem omlægning af skatter og afgifter, opnår de bedste
resultater.
-
Offentlig støtte til miljøvenlige bærerdygtige løsninger
H vad er det væsentligste, der taler for
handlingsmulighedens gennemførelse?
Synlige klimaforandringer