Energi

Indholdsfortegnelse: (klik på navnet for at hoppe ned til handlingen)

 

Adfærdsmæssige tiltag i offentlige bygninger. En metode er at gøre det usynlige synligt.  

Højere energikrav i lokalplaner (detaljeplaner (SV))

CO2-regnestok/Certifikat til energiforbrug til hhv. familier og virksomheder

Hvordan implementeres der effektive energiløsninger på trods af politiske interessekonflikter?

Skal borgerne lære at være mere energieffektive/spare på energien selv...

Hvordan får vi indført energibesparelser i kommunale ejendomme?

Samlet udredning og handlingsplan om klima og energi, i kommunerne.

Begejstring i besparelser.

At løfte private investeringer i 200 000 - 300 000 kroners klassen igang i energieffektivisering

Hvad kan staten gøre for at stimulere kommunerne?

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Adfærdsmæssige tiltag i offentlige bygninger. En metode er at gøre det usynlige synligt.

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Torben Andersen mobil: 65512641

Tca@odense.dk

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

At gøre den enkelte medarbejder (elev mm.), bevidst om energiforbruget ved egne handlinger ved at registrerer den enkeltes forbrug.

At reducerer forbruget (PC, skærme mm) ved sin arbejdsplads mest muligt. Især når denne ikke er i brug.

 

 

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

De potentielle besparelser kan udelukkende udløses ved en personlig handling.

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Så vidt de ved, er der endnu ikke udført projekter som målrettes den enkelte.

Derimod er der gennemført flere projekter som omhandler kollektiv adfærdsændring (synligt forbrug på hovedområder)

 

Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?

I det private hjem

Som pædagogisk værktøj i fx skoler, børnehaver osv.

Værktøj til udarbejdelse af målrettede kampagner.

 

Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

Houskeeper (firmaet som udbyder målere til dette formål)

Elsparefonden (i form af vidensdeling)

Universiteter/forskning, her tænkes både på den psykologiske effekt og på udvikling af nye teorier.

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

Individuel registrering af arbejdspladser, hver enhed som skal tilkobles apparaterne koster 400 kr.

Kampagner og information til at formidle ideen.

Resurser til løbende vidensdeling og udvikling

Implementering og analyse, både for at opstarte projektet, men også for at undersøge effekten af det.   

 

Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?

Tilrettelæggelse af projekt og kampagne.

Psykologi, hvorledes henvender man sig til målgrupperne, således at disse ikke stødes eller hænges ud for deres energiforbrugsvaner, men modtager budskabet positivt.

Intro og vejledning af teknikken bag projektet.

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

At der hos arbejderne i de enkelte virksomheder er for stor modstand mod forandring

En frygt for, at projektet kræver for stort tidsforbrug i forbindelse med handlingerne.

Projektets rentabilitet afhænger af sekundære besparelser da det i sig selv ikke kan løbe rundt. Derfor er man afhængig af besparelser udenfor kontoret, besparelser som ikke registreres som fx lys, papir, maskiner osv.

   

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

Projektet ansvarliggøre den enkelte medarbejder på en måde, der ellers ikke har været mulig, hvad angår elforbrug på arbejdspladser.

Projektet giver en viden om den enkeltes vaner og dermed en mulighed for at gennemføre en målrettet indsats.

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Højere energikrav i lokalplaner (detaljeplaner (SV))

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Michael.viehhauser@rtk.sll.se

+46 70 7374499

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Kommunerne kan lave bindende lokalplanerne hvor de nye høje energikrav skal skrives ind.

Det skal båder gælde for eksisterende bebyggelse men også for nybebyggelse og skal træde i kraft når en lokalplan ændres, fornyes eller laves.

 

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

Det er en ændring af et eksisterende juridisk bindende kraftigt styringsinstrument som kan foreskrive højere energikrav i alle bebyggelser og dermed mindske Co₂ – udslippet.

Der er store muligheder i handlingen da det er en kombination af aktitektoriske, økonomiske og sociale krav til bebyggelse.

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Mange kommuner har skærpet deres energikrav se bl.a. klimakommunernes arbejde 

Vær kommune har mulighed for dette (pga. eksisterende styrings midler)

Der findes gode eksempler rundt om i norden. Fx i Skibet nær Vejle (DK) og i Hammerby Sjötstad i Stockholm (SV)

 

 

Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?

Ved al kommende bebyggelse men også ved renovering af eksisterende bebyggelse.

Når man skal mindske energistandarten væsentligt fra i dag hvor det fx ligger på 200-250 kwh /år i m² til halvdelen eller endda mindre end halvdelen.

Energibesparelser kan betale sig i længden da det skaber højere bygningsværdi altså at bygningerne bliver mere attraktivt i længden.

 

Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

Kommunerne og her tænkes både på politikkerne og forvaltningen

Entreprenøren og den som man bygger til – køberen.

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

Der er ingen store resurserkrav ved dette tiltag da man ”bare” skal ændre i en plan.

Men det kræver resurser at skabe forståelse og indsigt blandt politikkerne og forvaltningen.

 

Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?

Politikkerne må forstå at højere energikrav er væsentligt for klimaarbejdet.

Entreprenøren må forstå at det i længden kan betale sig at hæve energistandarten og ikke kun kigge på omkostningerne.

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

Bygningsplanlægninger omkring bl.a. højere energikrav kan opfattes som dyrt, langvarigt og bureaukratisk.

Lokalpolitikkerne vil ikke ”begrænse” folks muligheder (= de er bange for at miste stemmer ved valg)

Eksterne økonomiske interesser (fx fjernvarme anlæg /kraftvarme osv.)

   

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

Lokalplaner er et godt styringsinstrument da det er veletableret og let kan anvendes direkte og på mange inovative måder.

Kommunerne har et stærkt værktøj til rådighed.

Det muliggør mange retninger og derfor kan man indgå kompromisser

Det muliggør fremtidstænkning for bl.a. værdistigning inden for byggeri.

Andre noter om handlingsmuligheden

Se på eksemplet ”Masdaw city”

Interessante koncepter på nybyggeri

·        Passivhuse (=man isolere og behøver derfor ingen energi tilførsel)

·        Lavenergihuse

Aktivhuse (huse med egen energiproduktion og andel af vindenergi)

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

Handlingsmuligheden er todelt:

-            CO2-regnestok

-           Certifikat til energiforbrug til hhv. familier og virksomheder.

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Søren Holm: 41197956

Sho@erhvervscentret.dk

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

-         Certifikatet skal give befolkningen en kasse med redskaber, som så skal bruges konkret i hverdagen. Overordnet set er det en række værktøjer som alle kan (og skal?) bruge for at mindske CO2 i familien og virksomheden.

-         Certifikatet er en uddannelse i at benytte CO2-regnestokken.

-         Både familier og virksomheder skal tage certifikatet.

-         Der skal være guld, sølv og bronzefamilier alt efter hvor gode de er til at bruge CO2-regnestokken.             

-         Opfølgningen af hvordan familier og virksomheder klarer sig skal ske over en lang perioder frem for en kort kampagne. En lang opfølgning skal være med til at sikre at folk gør det bruger certifikatet/CO2-regnestokken rigtigt.

 

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

-         Viden kan gøres brugbar

-         Påvirkning af andre

-          Spare en masse penge

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

-           Elsparekampagner

-         Grøn familie-kampagner

-         Men problemet er, at disse kampagner ikke rigtigt trænger i gennem?

-         Hvorfor? Kommunikationen og markedsføringen skal være bedre.

 

Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?

-         Alle steder, hvor du færdes (og hele tiden )

-         Alle steder til enhver tid

 

Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

-           Forsyningsselskaber

-         Kommunikationsvirksomheder

-         Offentlige myndigheder

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

-         Tværfagligt samarbejde mellem aktører

-         Masse af kommunikation til borgere / virksomheder

 

Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?

-         Hvordan får vi fat i folk?

-         Hvordan snakker vi med folk?

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

De eksisterende aktører er en hindring for at budskab og værktøjer ikke når folk  

 

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

Befolkningen vil gerne spare og være mere energieffektive, men der skal hjælp til før der reelt kan ske noget.

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

Hvordan implementeres der effektive energiløsninger på trods af politiske interessekonflikter?

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Søren Hermansen

Johannes Meckt-Nielsen

Birger Norddam

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Iværksæt undersøgelse, der viser, at det også samfundsøkonomisk er optimalt at frigøre ”investeringsrammen” i kommunerne, således at der kan investeres i energibesparelser.

Dette skal gøres, fordi man sandsynligvis kan forudse en afmætning i nybyggeri, og der derfor frigøres arbejdskraft, der kan iværksættes med energibesparelse

Flere cykelstier betyder besparelse for den enkelte og frigør privatkapital, der ellers bliver brugt til bildrift.

                                             

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

Handlingen gør det muligt for kommunerne at forrente forbedringer af kommunale bygninger gennem energibesparelser og ved at opsuge arbejdskraft fra de ledige, der opstår når byggeriet går i stå – tidspunktet nu er derfor optimalt.

Frigørelse af privatkapital ved øget overgang til den offentlige transport og cykelkørsel (besparelse ved reduceret bilkørsel) og eventuelt bompenge i til biltrafik i byerne kan fastholde et forbrugsmønster, der modvirker klimaeffekterne.

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Skal borgerne lære at være mere energieffektive/spare på energien selv eller skal kommunen gøre besparelsen/effektiviteten effektive for dem?

Handlingsmulighederne er en række allerede eksisterende tiltag fra forskellige institutioner. Disse skal ses som gode eksempler på, hvordan det offentlige gennem love og tiltag kan sikre at befolkningen får en mere energirigtig dagligdag.

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Elin Lindenskov, Torshavn

Harald Holst, Nordisk Ministerråd

Josefin Lisskol, Nordköping

Annica Myrén, Kolding Kommune

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Politiske beslutninger gør, at der kan iværksættes initiativer, der kommer borgerne til gode. Der er brug for forskellige typer af indsatser/politiske beslutninger for forskellige grupper af borger.

Der er to typer af borgere og deres syn på at leve mere energibesparende-/energieffektivitet:

1.      Allerede engagerede borgere

2.      Ikke-engagerede borgere

For at få borgerne til at opføre sig mest energiansvarligt gælder det om, at møde dem, hvor de allerede er:

·         Den engagerede gruppe skal ”aktiveres” gennem en informationsindsats (foldere, brochurer osv.)

·         Den ikke engagerede gruppe skal ”aktiveres” gennem økonomiske og politiske virkemidler. Det kan f.eks. være et krav om at alle nye bygninger skal være energimærket 1 mærket.

Groft sagt er der to hovedmetoder: Oplysning og tvang. De politiske tiltag sikrer derved både en aktiv og en passiv indsats fra borgernes side om at nedsætte C02-udledningen.

Samtidig skal man forsøge at få så mange fra gruppen af ikke-engagerede borgere over i gruppen af engagerede borgere.

                                             

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Eksempler på, hvordan handlingsplanen allerede er ført ud i livet?

-          Separate/individuelle elregninger (meget sjældent i Sverige)

-          Politisk beslutning om at alt nybyggeri skal være energiklasse 1 (Kolding Kommune)

-          F.eks. retningslinjer for brug af vedvarende energi-brændsel i de kommunale køretøjer (Norkøping)

-          Kommunen køber grøn el (Kolding Kommune)

-          Plejehjem, som også har kultur- og fritidshus m.v. med offensiv miljøprofil, der skulle engagere borgerne. (Nøstehagen ældrecenter, Lie Kommune)

o   Man gav alle muligheden for at ”plejehjemmet” kom ud og fortalte på stede. f.eks. alle foreninger, organisationer, frivillige, bankede på dørene, lokalavis, radio, lokal TV, offentlige institutioner.

o   Alle tog i mod tilbuddet! Også de meget skeptiske hidsigpropper, hvor nogle endte med af blive engagerede.

o   Pointen: man skal møde folk hvor de er!

-          Tilslutningspligt til fjernvarme (Torshavn)

o   Gør at borgerne skal tilslutte sig noget vedvarende energi

-          Greennetwork.dk.

o   Virksomhedsnetværk mellem offentlige og private virksomheder

-          Lier kommune, Norge, har også gjort virksomhedsindsatser, siden ca. 2001

-          Gratis bustrafik (Torshavn, og Kolding har planer om det)

o   Omkostninger ved det er ca. 3-4 millioner, men det ville koste 2 millioner at sætte ny betalingsmuligheder op. Man kunne godt forsvare at have gratis busser.

o   Mindre trafik, mindre slitage på vejene

Men ideen fungerer nok bedst i mindre byer.

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Hvordan får vi indført energibesparelser i kommunale ejendomme

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Anne Svendsen

Tlf.: 27 23 45 06

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

At reducere barrierer for at indføre flere energibesparelser i offentlige bygninger.

Barrierer :

-          Økonomi og kortsigtede budgetter

-          Organisations motivation

-          For lave krav (f.eks. bygningsreglementet)

-          Hvordan får vi mere vedvarende energi med?

-          Hvordan gøres disse områder interessante for politikerne

 

Organisering :

-          Hvis kommunen kun lejer bygninger, er det svært at indføre besparelser.

-          Hvis man selv ejer ejendommene, er det muligvis lettere, men de afhænger af den interne organisation

-          Er det forudsætningerne, som bestemmer, økonomiafdelingen eller er der en ejendomsafdeling?

 

Finansiering :

Der er eksempler på flere forskellige finansieringsmetoder:

-          En energibank, hvor der fast er afsat et årligt beløb (1 million-3million). Der lånes til energibesparetiltag og institutionen betaler tilbage over energiregningen

-          En energipulje, hvor der afsættes et fast beløb hvert år.

-          Et større beløb over flere år (Gentofte Kommune)

Faren ligger i at have et variabelt beløb, da politikerne kan finde andre prioriteringspunkter.

 

Krav:

Nogle kommuner  stiller større krav ved ombygning og nybygning, hvor langt man kan gå (www.odense.dk)

 

Motivation af politikerne:

-          Undervisning af politikere. I Norge har man et tilbud til alle politikerne

-          Klimabyer. I DK er Danmarks Naturfredningsforening i gang med et projekt, hvor kommunen forpligtiger sig til at reducere CO2-udledningen med  2 % om året.

-          Konkurrence om hvilke kommuner har opnået største besparelser.

 

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

I kommuner arbejdes der generelt kun med 1-årige budgetter.

Men bygherrer, brugere og kvinder bør opdrages til at stille krav om oplysninger om driftsudgifter i hele bygningens levetid

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Organisation:

I f.eks. Københavnskommune (www.kk.dk) man omorganiseret ejendomsafdelingen og centraliseret vedligehold og energibesparelser.

I Oslo lejer man sig ind og har begrænsede muligheder for at gøre noget.

 

H vilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

Energiansvarlige :

-          I DK er det et lovkrav, at alle kommuner har en energiansvarlig person og at energiforbrug registreres.

Rådgivere:

-          Ikke alle kommuner har selv ressourcer eller teknisk viden om, hvordan konkrete energibesparelser opnås.

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

-          Commitment og faste budgetter til energibesparelser

 

Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?

Energibesparelser skal forankres højst muilgt i en organisation, men alle bør inddrages og have mulighed for at agere inden for deres ansvarsområde.

Teknikere og daglige brugere skal have en motivation (og mulighed) for at komme med forslag.   

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

-           Kortsigtede budgetter

-          Andre prioriteringer for politikere (der er ikke stemmer i besparelser)

-          Kompleks og kaotisk organisation i driftsafdelinger

-          Uvidenhed

 

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

Der er dels økonomiske besparelser, men også afledte effekter af energibesparelser så som bedre styring og regulering af f.eks. varme, reducerede driftsudgifter, bedre indlæring, bedre dagslysforhold, bedre indeklima, reduceret forekomst af skimmesvamp.

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?´

 

Samlet udredning og handlingsplan om klima og energi, i kommunerne.

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Maria ( mcn@kl.dk ), Turid (turid.haugen@ks.no) , Birthe ( brh@kl.dk ), ( hj@renosam.dk )

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Det er et værktøj der skal skabe overblik på klima området og gøre det lettere. Få politikerne at prioritere indsatsen på klima og energi området.  

 

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

Bruges til at få en sammenhæng i indsatsen og gøre det lettere at vælge de mest optimale løsninger.

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Norge er kommet et godt stykke.

 

Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?

Hele verden.

 

Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

Intern projekt samarbejde inklusive borger og virksomheds inddragelse.

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

God idé med statslig støtte.

 

Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?

Erfarings udveksling.

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

Et godt værktøj til at beregne CO₂ udslippet – bedre nogle tal.

 

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

Idékatalog til hvordan man kan begrænse CO₂ uledning.

 

Sammenhæng melem indsatserne på de forskellige myndighedsniveau.

Andre noter om handlingsmuligheden  

..se vedhæftet skema nedenfor.

     

Klimaplan Norge

 

Udredning	Oversigt over CO2 forbruget i kommunen
	Forbrug inklusive affald
Handling Tiltag	Energi (forbrug, forsyning), Enova (lånemuligheder/støtte)
	Tilpasning

 

POLITIKERE til kolumn ”handling og tiltag”

 

Andet eksempel:

 

CO2	Økonomi	Egen kommunal påvirkning
1.
2.
3.

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Begejstring i besparelser.

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Jesper Kjems (jk@energitjenesten.dk)

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Det skal være sjovt og begejstrende at gennemføre energibesparelser. Hvordan bliver det det?

 

Eksempler på ting der giver begejstring:

1.      Skoleprojekt, hvor besparelserne bruges på/af elever (når der går sport i det)

2.      Synlige Besparelser (eks display over husets forbrug. Et tryk for at sammenligne med siste uge)

3.      Forskellig begejstring for forskellige målgrupper

4.      Jo større besparelse, jo større begejstring (større afgifter?)

5.      Begejstring stor blandt skoleelever, og det smitter

6.      Ny tekniologi = Begejstring, Besparelser og komfort går hånd i hånd

          

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

Hvis det bliver sjovt vil flere være med.

 

Der er et stort potentiale.

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Der er flere erfaringer:

 

ü      Konkurrencer – bla. Blandt skoleelever

ü      Brug overskuddet til noget sjovt

ü      Synliggørelse (nøgletal)

ü      Fælleskabsfølelsen

ü      Økonomi

 

Det er vigtigt, at huske at der er forskellige målgrupper og hver målgrupe har forskellige ”driving force”.

 

Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?  

Hos alle målgruper – og alle segmenter

 

Afhænger af de konkrete projekt.

 

Andre noter om handlingsmuligheden

DET SKAL VÆRE SJOVT!!

 

VISIONEN

 

INDFLYDELSE

 

SE AT DET NYTTER!

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

- At løfte private investeringer i 200 000 - 300 000 kroners klassen i gang i

energi effektivisering

- Gælder også i boligselskaber, og offentlige bygninger, 1.000 – 5.000 kroner, via nye finansierings/forretningsmodeller

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

Sussanne Backer (sb@key2green.dk), Anja Puggaard

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

ü      Den (latente) motivation er der?

ü      Uddannelsen er nødvendig – (oplysning er ikke nok)

ü      Kurser i at bo i et alm. Parcelhus med fokus på energi-optimering, inkl energi-renovering og dertil hørende finansiering.

ü      Udføres af energiproducenterne – uddan.  --  Lokal organisationer, f.ex. grundejer foreninger, beboerforening.

ü      Problem: Data – grundlag – skal kunne læses

ü      Der skal findes (risiko)-villig kapital til investering.

ü      Lovkrav til service- og tjek, leverans af forsyningsselskab.

                                           

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

ü      Kvalitet af energi rådgivning

ü      ”Indeklima”

NYE PARTER SKABER:

ü      Finansiering: - energi – forsyningsselskaber

                                 - energi teknologi producenter

                                 - statslige innovationsfonde

                                 - livcyklus – priser på ejendomme (inkl. drift)

(UDDANNELSE)

 

ü      Kvalificeret brug af energi-rapporter

Energi-kvoter

 

 

 

 

 

 

Hvad er navnet på handlingsmuligheden?

 

Hvad kan staten gøre for at stimulere kommunerne?

1.      Facilitere samarbejde mellem kommuner og næringsliv

2.      Identificere barrierer som kommuner møder – bas for dialog med forskellige departement/regering til at kunne fjerne barrierer

3.      Sørge for at fornybare energi kilder ikke ”missgynnas” økonomiskt

 

Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?

KS og miljødepartimentet Norge.

Helen Ågren +46 70 209 8186

 

Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?

Systematisk se over de barrierer der opstår i kommuner og give disse videre til andre (”tvärsektionella”) dialoggrupper med flere departement repræsenterede.

                                           

Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?

 

-          Bæredygtig udvikling er så bredt at der er brug for ”tvärsektionella” løsninger.

-          Komme væk fra retorik og øge kundskab om barrierer

-          Motivationsstigende for kommuner

 

Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?

Norge (og Danmark?)

Udfordring at diskutere andre styrings midler end de økonomiske

Ikke så meget erfaring på andre områder

 

vor ellers er handlingsmuligheden relevant?  

Kan være relevant for alle typer af samarbejde. Finde struktur for  forpligtede samarbejder. Sørge for at det sker noget efter dialog møder. 

 

Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?

Kommuner, stat, eventuelt forskere

 

Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?

Indledningsvis primært:

-          Projektledning

-          Systematisering af kundskab

-          Dokumentation

-          Hvis barrierer skal fjernes, kan udredningsbehov/penge behøves  

 

Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?

-          Frygt for at forbinde sig afseende konsekvenser af udredning

-          Forskellige virkelighedsbilleder og virkelighedsopfattelser hos kommune og stat

-          ”Systemtvang” som der ikke kan laves tiltag mod, så nemt

 

Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?

At der findes en fast struktur for hvordan dialoger og kortlægning skal ske