Indholdsfortegnelse: (klik på navnet for at hoppe ned til handlingen)
Input til energibestemmelser for renoveringer i Byggeri Regulativet 2010
Motivere offentlige og private bygherrer til at inddrage miljøhensyn
Bolig Plus, miljørigtig boligbyggeri
Borgernes drejebog til kommunalbestyrelsen
CO2 neutrale zoner i storbyen
Diverse løse ideer
Lokalplanlægning
Bæredygtige tag haver ”Sustainable Roof Gardens”
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Input til energibestemmelser for renoveringer i Byggeri Regulativet 2010
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Søren Dych-Madsen, Det Økologiske Råd.
Tlf: 33 18 19 39. Email: soeren@ecocouncil.dk
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Sikre en bedre energiregulering for renoveringer gennem krav i Bygge regulativet 2010.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Regulering er nødvendig, hvis tilstrækkelige energibesparelser skal nås i det eksisterende byggeri. Det eksisterende Byggeri Regulativ har behov for stramning af krav til renoveringer, så f.eks. kommuner kan håndtere sådanne krav effektiv, hvilket ikke kan ske i dag.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?
Renoveringen diskuteres også i EU-regi.
Bygnings-direktivet EBPD: Hvordan opdeles markedet?
Har også problemer med renoveringen i EU.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Danmark er længere end de fleste. Derfor spredningseffekt.
Bedre energikrav i Byggeri Regulativet ved renoveringer vil forbedre kommunernes muligheder for at stille kravene til ansøger.
Disse muligheder er næsten ikke-eksisterende i dag.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?
Partnerskabet eksisterer allerede. Input nødvendige.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Ingen – bortset fra gode idéer og politisk gennemslagskraft
Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?
Hvordan kan kravene stilles?
H
vad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?
At stille krav i Byggeri Regulativet på den foreslåede måde.
Kræver nytænkning hvis energikrav skal differentieres efter offentlig/private bygninger, bygningers alder, ejerform og funktion samt måske forsyningsform af energi.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?
At vi kun når tilstrækkelige energibesparelser i bygninger, hvis vi virkelig tager fat i at stille energikrav ved alle renoveringer
Andre noter om handlingsmuligheden
Vi snakkede om anvendelse af Økopoints som i Østrig eller forbedret finansiering som KfW Banken i Tyskland. Begge dele er for øjeblikket ikke mulige i DK.
Vi snakkede om at stille krav om gennemførsel af alle rentable energirenoveringer ved tilbagebetalingstid mindre end 5-10 år - kunne kræves gennemført inden tre år ved salg af bygning.
Herved ville pengene til renovering blive taget ud af salgsprisen og lagt til side til renoveringen. Kunne stilles som krav fra bank eller realkredit.
Ved efterfølgende salg ville bygningen være bedre, og færre penge skulle sættes til side --> højere salgspris.
Vi snakkede om en grøn ejendomsbeskatning, gradueret efter energimarkedet.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Motivere offentlige og private bygherrer til at inddrage miljøhensyn
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Lars Holm, Miljøforum Fyn; tlf.: 63157198; se også visitkort.
Steen Erik Fjeldsted, direktoratet for forvaltning af IKT, tlf.: +47 932 396 85
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
1. Lovgiv at der skal udarbejdes miljøredegørelser.
2. Beslutning om inddragelse af miljøhensyn
3. Brug manual fra Miljø Fyn – byggeri.
4. Dan miljøstyregrupper parallelt til byggeudvalg.
5. Samarbejd mellem alle parter involveret.
6. Udførelse af miljøredegørelse
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Mulighederne med teknologi mv. er kendt for at sænke byggesektorens miljøbelastning og give besparelser i anlæg og drift.
Udvikling og innovation af den nordiske byggevareindustri.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?
Fyn: Odense kommune, Skanska, Carl Bro, Creoarkitekt, Region Syddanmark, m.fl. Se: www.mf-fyn.dk
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Øvrige Danmark, norden og EU
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?
Arkitekterne og ingeniørerne
HAMBRA (Norge)
De regionale miljønetværk
Statslige og kommunale indkøbere
Politikere
Statsbyg (No), slots- og ejendomsstyrelsen
Forskningsinstitutioner
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
En smule højere anlægsudgifter?
Store drifts- og miljøbesparelser
Lidt ekstra rådgivningsarbejde
Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?
Talmateriale til dokumentation af de mange virkemidler
Kompetence øgning i alle led: rådgivere, bygherre, de udførende og kontrollerende.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?
Manglende kompetence om miljø og økonomibesparelse
Se Teknologirådets rapport: ”Hvad venter vi på”
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?
Byggesektoren repræsenterer 40 % af det totale energiforbrug.
- Produktion af materialer
- Opførelse
- Drift – det er her det største energiforbrug ligger.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Bolig Plus, miljørigtig boligbyggeri
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Rie Øhlenschlæger
29460943
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Bolig plus som en slags videreudviklet svanemærke, et ”stempel” bæredygtige huse kan modtage.
Byggeri med godt indeklima
På årsbasis energineutrale boliger
Prioriterer energisiden, der er ingen krav materialemæssigt
Satser på boliger i 6-8 etagers højde
Det skyldes at materialeforbrugets indlejrede energi stiger voldsomt når man bygger
højere end 8 etager
6-8 etager er mest optimale, udnytter materialernes energi bedst.
Målet går på at sikre muligheder for flere bolig plus huse i norden.
Realisering af bæredygtige byggerier
Se folder og eventuelt hjemmeside:
www.boligplus.org
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Fordi energineutralt byggeri betyder maksimal co2 reducering
Energineutralitet gælder for både drift og privat brug
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?
Bolig plus skal realiseres i Ålborg på baggrund af en projektkonkurrence, som
gennemføres 2006-2008 som privat boligbyggeri
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Ved nybyggeri af alle typer og ved konvertering og renovering
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?
Er allerede et samarbejde imellem blandt andet elsparefonden, det økologiske råd,
og akademisk arkitektforening.
Men for at udbygge projektet skal politikere og bygherrer inddrages
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Aktiv brug af totaløkonomiberegninger
Hvad skal vi lære for at gennemføre handlingen?
Vi skal lære at arbejde langsigtet og helhedsorienteret
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge handlingsmuligheden?
Uvidenhed og kortsigtet økonomivurdering
Manglende incitamenter i form af lavere ejendomsskat på co2 lavt byggeri
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens gennemførelse?
Co2 reduktion
Vi får bedre, sundere og smukkere boliger
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Borgernes drejebog til kommunalbestyrelsen
Ideen er den folkelige tænketank, se brochure.
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Dittlev Nissen 22789185
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Holdningen til bæredygtighed og hvordan man kan påvirke denne er det centrale i
dette forslag.
Vi skal minimere co2 forbruget
Politikerne handler ikke på klima og økonomiske realiteter, som eksempelvis bankkrak.
Forbrugsmantraet er dybest set hvad der er problemet.
For at vende denne situation bør man inddrage borgerne i udviklingsprocessen
Politikkerne og planlæggerne inviterer borgerne med fra starten af nye udviklingstiltag.
Altså indflydelsen spredes ud og borgerne inddrages.
Resultatet bliver løsninger der involverer borgerne og imødekommer deres behov
Man vinder også i længden på borgernes engagement. Ment på den måde, at den
øger den sociale kapital og ansvarsfølelsen over for de lokale løsninger.
Man vil altså søge at ændre tankegangen hos borgerne, for dermed at fremme
bæredygtighed.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Den vil øge social kapital og medejerskab.
Den vil skabe en bedre forståelse af bæredygtighed.
Vil skabe impulser til at forbruge mindre og øge den sociale meningsfuldhed.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Rammerne for indflydelse samt ressourcerne for projektet skal være helt tydelige
Hver enkelt kommune skal lave en analyse over hvem der skal inddrages og hvem
der skal høres. Altså skal der være en klar handlingsplan.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
CO2 neutrale zoner i storbyen
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Navn: Annette Egetoft
Kontaktdetaljer: aneget@tmf.hk.dk , tlf. nr.: 33 66 58 26, 24 78 04 37
Hvordan planlægger vi CO2-neutrale bydele i fremtiden?
-
At tænke i småkredsløb
-
Fællesskabstanke – udlånscentraler
-
At skabe rammer/muligheder for, at man kan bo/leve CO2 neutralt
-
At planlægge sammen med kommende beboere (formidle viden til kommende beboere)
-
At skabe identitet i bydele
-
At kunne planlægge et alternativ til ikke at have bil
-
Diskussion: En bydel for de færreste eller for mangfoldigheden? – Hvis det skal kunne afdækkes med CO2-neutralitet i bydelen, er det en barriere, hvis det tænkes som en bydel for de færreste.
Transport – delebiler
-
Planlægge boligområder med delebils-ordningen
-
Udlånscentraler – bil-anhængere ved at tænke i kollektive ordninger.
-
Fremtidsværksteder – videnspersoner dvs. personer, der kan tænke sig at bo i disse områder.
Bolig-byggeri
-
Det mest optimale er 6-8 etager, da materialeforbrugets indlejered forbrug stiger voldsomt herefter.
-
For at få danskerne overtalt til at parcelhusene, skal man skabe et alternativ til højhuse vs. parcelhuse.
-
Man bør skabe et fællesskab + grønne områder + socialt rum + legepladser.
De grønne områder bør indgå i en symbiose, hvilket vil have en positiv effekt på børnefamilier således, at børnefamilierne bliver boende i disse områder.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
DIVERSE LØSE IDEER:
Retningslinier/grænseværdier for turbulens/vind omkring højhuse
”Our Dirt” Sorteringsordninger på aluminium.
Hvert hus skal udstyres med urinseparationstoilet for at sikre fosfor-behovet om 100 år
Et beplantet filter renser alt spildevand på en enkelt, naturlig og energibesparende måde. Se brochure
Byggeriets co2 aftryk. Se brochure.
Gamle mursten. Se brochure
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Lokalplanlægning
Hvem kan vi kontakte for yderligere oplysninger?
Carsten Maegaard
96 11 76 43
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Lokalplan bestemmelser:
- Kun energiklasse 1, 2 eller lavenergiklasse
- Ingen fjernvarme i specifikke områder
- Disse områder skal udpeges i kommunalplanen og varmeforsyningsplanen
- Bygninger udnytter optimalt solenergi
- Maksimalt omfang af befæstede arealer
- Grønne tage med sedum
- Lægivende beplantning
Der er altså fokus på den lokale ageren i forhold til bæredygtighed. Fokus på hvad
de lokale aktører kan gøre for at nedsætte co2 forbruget.
Her kan yderligere nævnes:
Transport, eksempelvis dele bil
Lokale vejrmøller
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Man kan stille krav til eventuelt co2 reducerende byggematerialer
Man kan stille krav til fortætningsgraden i byerne, samt krav til antal etager for de
enkelte bygninger
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?
Vi skal generelt lære af hinanden i de lokale miljøer. Det er væsentligt for planens
gennemførelse at vi kommer hinanden ved.
Samtidig er det også relevant at vi lærer af andres erfaringer både i andre
lokalsamfund men også i andre lande.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Bæredygtige tag haver ”Sustainable Roof Gardens”
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
En speciel form for græs plantes på husenes tage
Dette græs skaber ilt, dræner vand og isolerer bygningen
Systemet skal være uberørt og fungere som et isoleret system
Skal vi bruge græs eller sukolenter
Græs: mere tykt og isolerer bedre
Sukolenter: er nemmere men har stadigt fordele
Ulemperne ved selve projektet er, at mange græstage kan betyde fugt i byerne.
MEN: undersøgelser viser at træer og græs i byerne skaber et balanceret
klima/temperatur/miljø
Det kan godt lade sige gøre at lave Roof Gardens på skrå tage
Ofte vil Roof Gardens kræve en forstærkning af taget først.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Der er store muligheder for:
Klima tilpasning
Mere ilt til byen
Vand dræning
Grønt for øjet
Nemt projekt at gå til
Projektet er relativt billigt. Man kan anvende sedum/stenurt der ikke kræver
forstærkning at taget først. Minimerer derfor udgifterne.
Man kan anvende forskellige former for planter, alt efter omstændighederne.
Vandafledningsafgifterne kan reduceres som ved brug af Roof Gardens
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste erfaringer derfra?
Inspireret af Cultivate i Irland, som arbejder med grønne tag haver
USA er inspireret af Færøerne, som bruger græstage. USA benytter det ikke endnu,
men er i projektudvikling
Inspiration fra Malmø, Augustenborg. En del af byggeriet er lavet som en
tag-botanisk have.
Dette eksempel viser forskellige muligheder for hvilke materialer man kan anvende
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge handlingsmuligheden?
Det er interessant at have nogle forløbere, som folk lader sig inspirere af.
Man kan dermed forestille sig en form for domino effekt
Kommunerne, byplanlæggerne samt borgerne skal involveres:
- Tanken om Roof Gardens skal være i baghovedet når vi bygger nyt, det er
derfor væsentligt at både borgerne og kommunerne er involverede.
- Vi skal også fokusere på grønne tage i forbindelse med eksisterende boliger. Vi
skal derfor udnytte mulighederne når vi renoverer
- Der skal information og beviser på ”best practice” som kan inspirere folk
- Det er vigtigt at informere befolkningen om, hvad det giver til byen, så der opstår
en kollektiv opbakning til projektet. Til at sprede budskabet kan benyttes
oplysningskampagner.