Indholdsfortegnelse: (klik på navnet for at hoppe ned til
handlingen)
Viden om biodiversitet og
konsekvenser af klimaændringer
Skabe overblick og afdække effekt og
konsekvenser inden man bruger biodiversitet som klima regulator. Livscyklus
tankegangen.
Skabe nye former for
jordbrug. Begynd bynære.
Dyrkning og høst af alger (biomasse) i
marin- og ferskvand.
Tage vare på
biodiversiteten og samtidig levere biomasse til komersiellt
brug.
Bæredygtige haver – Fra græs og fliser
til Biodiversitet?
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Viden om biodiversitet og konsekvenser af klimaændringer
Viden om biodiversitet – biodiversitet som klimaregulator
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Solvieg Viste, +47 9756 1783
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
|
(1) Viden om biodiversitet og konsekvenser af
klimaændringer
|
(2) Viden om biodiversitet som klimaregulator
|
|
·
Få præsenteret viden om konsekvensen/prisen for ændringer i
biodiversitet.
|
·
Få præsenteret klima-effekten af biodiversitets tiltag.
·
Få præsenteret biodiversitets- og klimaindikatorer som grundlag for
status, mål og resultater.
|
|
Fælles
|
|
·
Gode lokale eksempler – haveejere, skovejere, landmænd
·
Gode naturoplevelser (artsniveau og naturtyper)
·
Pædagogisk formidling fra fagfolk og embedsmænd
·
Belønning for diversitet – gulerødder
·
Nogen juridiske virkemidler (straf), hvis belønning ikke
virker
·
Etablering af bæredygtighedseksperimentarium
|
|
Målgruppe:
Borgerne
|
|
Målgruppe:
Politikere
|
|
|
|
Forståelse ->
|
Holdning/handling
|
Effekt og resultater
|
|
|
|
|
|
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
· Skovovervågningslov
(DK) – skovrejsning med lokale arter
· Søndagsvandringer
(for voksne)
o Diskussioner
o Brug af
indikatorer på lokalt niveau
Miljø- og samfundsindikatorer – Finland, Sverige og Norge
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Skabe overblick og afdække effekt og konsekvenser inden man bruger
biodiversitet som klima regulator. Livscyklus tankegangen.
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Forskningsinstutitioner , tværfaglig løsninger, inddragelse af de
forskellige aktører.
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Man skal udvikle et drivhusgas-regenskab (CO2, N2O,
CH4) som en del af miljøvurdering, samt inddrage andre
miljøpåvirkninger som forbrug af kulbrinter, pesticider osv ved evt
transport og opvækst af træer.
Et værktøj kunne være en netbasertet tjekliste som
opdateres af forskellige fagfolk. Eks; har man kortlagt organiske jorde?
Osv.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Vi kan undgå at sætte handlinger i gang som har den modsatte effekt
af det vi forventede.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste
erfaringer derfra?
Den er ikke endnu udnyttet, men der ligger en masse viden og forskes
i området.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Forsknings og videns institutioner – tværfagligt.
Myndigheder – rådgivere.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Der skal udpeges en person / koordinator samt ressourcer som kan
samle den tværfaglige viden så den bliver håndterbar i
kommunerner. Í form af en tjekliste og eksempel oversig.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Hvis der ikke afsættes en ressourceperson og midler til projektet
lykkes det ikke.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
Tværfaglig viden er tilgængelig og under stadig udvikling. Den skal
blot samles og sættes ind i en anvendelig livscykluskontekst så den kan
bruges af kommunerne som redskab for brug af biodiversitet i
klimaregulering og CO2/ drivhusgas vurdering i miljøvurdering af
planer og projekter
Ressourcerne er givet rigtig godt ud fordi vi undgår klimaprojekter
med utilsigtede negative konsekvenser.
Andre noter om handlingsmuligheden
Ønsket om at samle livscyklusbaseret viden og gøre den håndterbar
ville være relevant i forhold til alle former for klimaindsatser. Ikke kun
der hvor biologisk mangfoldighed bruges som klimaregulator. Den kunne i så
fald bruges både når kommunerne laver miljøvurderinger OG når der
udarbejdes klimaplaner.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Skabe nye former for jordbrug. Begynd bynære.
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
stefanarrelid@norrkoping.se
hasse.berglund@sweco.se
christinafons@kl.dk
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Begynd at forandre det konventionelle jordbruget tæt på bebyggelse.
Återskabe vådmarker og kantzoner i alle former af jordbrugsmark, specielt
tæt på vandløb. Kantzoner bestående af højkvalitativt vekstbestand som
træer og buske for at ”gynna” biodiversitet og for at optage næringsstoffer
og CO2.
Se nye muligheder at tage vare på industrimark og ha
jordbrugsproduktion med feks svinekødsproduktion for at også producere
biogas lokalt. Tænke nyt i produktionsanlæg; fra jordbrug til industri tæt
på bebyggelse.
At landbruget radikalt mindsker sin andel af klimagasser.
At få en større andel lokal produktion og konsumtion for at spare
energi.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Idébank om hvordan jordbrugsmarken kan bruges for at undvige åben
jord der avgir metan og CO2.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Indenfor økologisk dyrkning. Lokalhandel med nærproduktion af
jordbrugsprodukter.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Landbrugere/ landbrugsorganisationer.
Næringslivsrepræsentanter indenfor næringen og indenfor energi- og
brænsleproduktion.
Kommuner, lænsstyrelser (region)/ miljøcentrum.
Intresseorganisationer.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Statelige bidrag.
EU bidrag.
Egne markedsandele udefra behov og efterspørgsel.
Politikere må tage stilling og stille krav.
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
Kundskabsindsatser for planlægning så at jordbrugsmark og anden mark
som også kan bruges, bruges hensigtsmæssigt. Prioritere resurserne rigtig
og tydeligere for at ”åstadkomma” klima tiltag.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Der kræves også kompensationer for at jordbruget, særligt i Danmark,
ikke skal miste sin store produktion som er en meget vigtig indkomst for
landet.
Konsumenter som efterspørger alle sorters jordbrugsprodukter året
rundt.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
Krav/lover på hvordan landbruget fremover skal bedrives.
Andre noter om handlingsmuligheden
Dette kan høje kvaliteten på det der produceres.
Biodiversiteten stærkes.
Landskabet bliver mere varieret.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Dyrkning og høst af alger (biomasse) i marin- og ferskvand.
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Lolland kommune, Gilli Trond (færøerne), DTU.
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
At konvertere biomasse fra vand om til energi og at indhøste det
overskud av næringsstoffer som er i vandmiljøet. Alger fra vandmiljøet
høstes og konverteres om til brandstof/el til fjærnvarme eller til
bio-brandstof. Biomassen erstatter fossile brændsler.
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Handlingen kan løse problemet med algeophobninger f.eks i østersøen
og kan mindske emissonerne af CO2.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Forsøg er i gang i Lolland kommune og et forsøgsprojekt om dyrkning
af tang på åbent hav er på tegnebordet. DTU arbejder også med
ideen.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
Alle steder hvor der er algeophobninger i vand miljøet og/eller hvor
spildvarme kan udnyttes til at hæve temperaturen i f. eks en lagune med
øget algeproduktion til følge. Geotermisk energi, f.eks på Island, kan også
bruges til at hæve vandtemperaturen.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Nordisk forskningssamarbejde for at udforske mulighederne i
projektet, evt. i NMR-regi. Investorer og kommuner, entreprenører. Nordiske
regeringer på banen til igangsættelsesstøtte.
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
Se ovan
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
Se ovan
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Få projektet at give overskud på energiregenskabet for det kan sættes
i gang. Skaffe finansiering!
Teknologien er ikke udviklet endnu!
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
Projektet kan løse de problemer kan har af algeophobning f.eks i
østersøen. Produktiviteten i havet er enorm (den potentielle
kulstofomsættning i havets biomasse er meget stor).
Fossile brændstoffer bliver jo dyrere og dyrere.
Andre noter om handlingsmuligheden
I praksis kan det være svært at fange algerne. Her kræves teknologisk
landvindning.
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Tage vare på biodiversiteten og samtidig levere biomasse til
komersiellt brug.
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Fag og forskningsmiljø i nordiske lande.
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Forbedre sertificeringsordningen for høst af skov. Indføre
miljøplaner i skovbruget.
Stimulere til udtag af biomasse fra … , vejkanter osv.
Få temaet ind i lokale energi- og klimaplaner.
Økonomisk tilskud til ”grunneigarar”
Information til ”grunneigarar” og folk flest.
Trænger mere forskning om f. eks skov og
CO2-optagelse
Bevaring af gammel skov vs. Produktion af ny skov efter afvirkning af
gammel skov- à hvad er den mest effektive CO2
-bindning?
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Indtil nu har det været lidt fokus på klima – biologisk
mangfald.
Lovverk er ikke formålsenligt for at tage vare på biologisk
mangfald.
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de
væsentligste erfaringer derfra?
Indtil nu har det været lidt fokus på klima – biologisk
mangfald.
Lovverk er ikke formålsenligt for at tage vare på biologisk
mangfald.
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
Skovbrug- og forskningsinstitutioner.
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Trænger mere kendskab og studier af livscykluser
à må ha mere langsigtige perspektiv!
Hvad er navnet på handlingsmuligheden?
Bæredygtige haver – Fra græs og fliser til Biodiversitet?
Hvem kan vi kontakte for yderligere
oplysninger?
Fagblade ”Haven”, DOF, BF, konsulenter, planteskoler – Naturnær
have
Hvad går handlingsmuligheden helt kort ud på?
Handlingsmulighederne går ud på at mindske brugen af Pesticider og i
stedet anvende miljøvenlige alternativer. Man kan gøre brug af kompostjord
fra genbrugspladser og mindske behovet for gødning og mindske brugen af
spagnum.
· Man kan
forsøge at skabe en ny trend med at have blomster/mos i græsset, herved
sparer man gødning og sprøjtemidler.
· Man kan
forsøge at skabe en have med et areal til ro, fordybelse, familiesysler
mv.
· Man
skal forsøge at give informationer samt vejledning om haven, klimarigtige
haver, bl.a. gennem kampagner, som en kampagne fra DOF tidligere har gjort.
Her gør man folk opmærksom på at man kan observere fugle, sommerfugle,
humlebier, pindsvin etc i din egen have.
· Man
skal forsøge at undgå arealer med fliser og dermed sikre arealer med
nedsivning.
· Forslag
til lokaleplaner:
o Max antal % befæstede arealer/grund
o Krav om levende hegn
o Fx Ingen planter som birk med meget pollen
for at sikre sundhed
· Man
skal forsøge at undgå indførte arter (Planter), der har potentialle for at
være invasive eller sundhedskadelige
· Planter:
man skal vælge nogle danske hjemmehørende planter, der er tilpasset
jordland og klima, dvs. det kræver mindre plejer og tiltrækker insekter dyr
og fugle
·
Hvorfor ser I store muligheder i handlingen?
Havearealer er store og giver direkte handlingsmuligheder for
borgere.
Det er en væsentlig del af byens grønne arealer
Hvor er handlingsmuligheden allerede udnyttet, og hvad er de væsentligste
erfaringer derfra?
- Den
økologiske have i Odder har stor Biodiversitet
- Odense
kommune har ikke sprøjtet grønne arealer siden 1996, og det skaber dermed
biodiversitet, fx mælkebøtter og andre urter i græsplaner til insekter,
fugle osv.
Hvor ellers er handlingsmuligheden relevant?
- Alle
steder hvor der er haver eller grønne arealer
- Steder,
hvor byen bliver en økologiske barriere mellem naturområder, fx langs
kyster eller vandløb
Hvilke samarbejdspartnere kræves for at forfølge
handlingsmuligheden?
- Kommune:
lokalplaner, kampagner, koordinering, borgerinddragelse
- Haveejer
- Eksperter:
Have og natur, fugle, planter, insekter osv.
- Havearkitekter
Hvilke ressourcer kræves inkl. finansiering?
-
Omlægning af investeringer i haver
-
Midler og mandetimer til kampagner, information,
mv
Hvad skal vi lære for at gennemføre
handlingen?
-
Viden om Biodiversitet
o Sammenhæng og sammenspil mellem
jordbund, planter, insekter, dyr, fugl
-
Viden om mennesker og trends
-
Viden om markedskræfter ifh til sprøjtemidler, kunstgødning, planter,
spagnum, bark, granit, fliser mv.
-
Viden om at skabe efterspørgsler efter bæredygtige
haver,
Hvad er de væsentligste barrierer for at forfølge
handlingsmuligheden?
Tid / mangel på tid til haven med fliser og græs, med skærver
mv.
Mangel på viden
Bæredygtige haver skal skabes over længere perioder: Kan ikke
købes færdige lørdag formiddag.
Hvad er det væsentligste, der taler for handlingsmulighedens
gennemførelse?
At bringe klima og biodiversitetsproblemstillinger og
løsninger tæt på borgeren.
Andre noter om handlingsmuligheden
Vi vil skrive handlingsmuligheden ind som ide i vores
klimastrategi.