Jobcenter Odense blev etableret 1. januar 2007 som pilotjobcenter. Det betød, at Odense kommune overtog de statslige opgaver, som hidtil var blevet løst i AF/Arbejdsformidlingen. Fordelene ved pilotjobcentrene viste sig at være så store, at alle landets jobcentre fra 1/8 2009 følger samme model.
Jobcenter Odense tæller i dag ca. 650 medarbejdere, og har hovedsæde på Tolderlundsvej 2 i Odense, hvor der bl.a. er indrettet en moderne jobbutik og virksomhedsservice. Jobcentrets øverste ledelse og administration har også til huse der.
Odense Byråd udarbejder hvert år en
beskæftigelsesplan, som beskriver mål og indsatser for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Når året er omme udarbejdes en
resultatrevision, som viser hvordan det er gået. Resultaterne er vigtige i jobcentrets bestræbelser på at styrke beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsescentret er sekretariat for
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense. Rådet rådgiver kommunen om beskæftigelsesindsatsen samt har opgaver ifm. at udvikle den forebyggende indsats for borgere, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.