Fysioterapeuterne er hovedsageligt tilknyttet daghjemsgruppen på Skovgården, vi ligger meget vægt på stor faglighed, tværfaglighed og godt samvær med brugerne.
Vi er med i tilpasning af nye hjælpemidler, vi underviser i forflytning samt vi kan konsulteres til andre fysioterapeutiske relevante arbejdsopgaver.
Fysioterapeuten er i dette modul tilknyttet idrætsgruppen, hvor vi hver onsdag er i Odense Idrætshal. Der er fast en daghjemsbruger med til idræt, som et led i integration af daghjemsgruppen i værkstedsgruppen.
Vi arbejder i temaer, såsom balance, styrke, koordination osv.
En dag om ugen arbejder vi meget tværfagligt i et aktivitetsværksted, hvor der typisk er tre til fire brugere med. Her arbejdes der med kroppens sanser, som sanseintegration, gangtræning, samt fremning og hæmning af kroppens sanser.
Vi har gruppetræninger som ovenstående, og så har vi de individuelle behandlinger. Vi tilstræber, at alle der har et ønske om fysioterapi i daghjemsgruppen får en gang træning om ugen af max en times varighed.
Træningen er planlagt ud fra den individuelle brugers behov samt tager udgangspunkt i brugerens ressourcer. Der arbejdes meget med gang-, balance-, bevægelsestræning, koordination, spasticitetsdæmpende øvelser og udspænding af kontrakt væv, ledmobilisering, stabilitetstræning, sanseintegration og meget mere.