streg

Vision og måsætning

streg

  

Odense Værkstedernes skaber efter Lov om Social Service §103 og §104 aktivitetstilbud og arbejdspladser for mennesker med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Disse mennesker beskrives og betragtes som medarbejdere.

Medarbejderne indgår i arbejdet på kreative og udviklende arbejdspladser eller aktivitetstilbud i f.eks. Køkken/Rengøring, Have/Pedel, Medieværksted, Projektværksted, Kunstværksted, Maskinværksted, Montageværksted, Blomsterbutik, Idrætsgruppe og Daghjemsgruppe.

 

Desuden har Odense Værkstederne en succesfuld Job og Kursus funktion. Job og Kursus tilbyder alle de borgere, der tilbydes arbejdspladser på Odense Værkstederne mulighed for kompetenceudvikling og udfordringer i deres arbejdsliv. Tilgangen er den samme uanset om målet er at kvalificere den enkelte til et skånejob på det ordinære arbejdsmarked eller den enkeltes behov, ønske og mål peger i retning af at arbejde i støttet beskæftigelse.

 

Odense Værkstederne er en ny organisation, der samler 3 meget forskellige værksteder; Camillagården, Bregnevej og Skovgården med hver deres traditioner. Vi er tilsammen ca. 300 medarbejdere og 60 ansatte.

Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, der tager afsæt i, at styrke forskellighederne og medarbejdernes valgmuligheder.

 

Vi er langt det største aktivitets- og arbejdstilbud for målgruppen i Odense Kommune. Derfor ser vi en stor forpligtigelse i at levere tilbud til de mennesker, der efterspørger det. Vi arbejder målrettet på at skabe tilbud, der motiverer og tiltrækker borgere med behov for aktivitet og attraktive job, men som ikke kan opnå det på ordinære arbejdspladser.

Vores vision er at være banebrydende, kreative og nytænkende, når vi skaber aktiviteter og arbejdspladser og altid i dialog med den enkelte borger i vores måde at løse opgaven på. Odense Værkstedernes mange forskellige tilbud har altid mindst 3 elementer; et identitetsskabende element, et socialt element og et kompetenceudviklende element.

 

 

 

 

Sidst opdateret: 24.04.2008