Bjørnemosen – et tilbud

med fleksibilitet og tolerance

Pædagogikken er målrettet den enkelte beboer, som i gode fysiske rammer har mulighed for stor indflydelse på eget liv
Minibo Bjørnemosen

Kontakt

Minibo Bjørnemosen

Bjørnemosevej 205-211

5260 Odense S

Telefon 66 12 16 11

Beboerne

Bjørnemosen er et kommunalt bosted med døgndækning til voksne borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsevne.

Aldersmæssigt ligger Bjørnemosens beboere fra først i 20erne til sidst i 70erne.

Deres behov for støtte er meget forskellige. Beboergruppen er meget forskellige i deres handicaps. Alt afhængig af behov ydes der verbal og/eller fysisk støtte til personlig hygiejne, indkøb, følelsesliv og hvad der ellers hører med til at bo i egen lejlighed.

Udgangspunktet for støtten til beboere er at alle beboere har forskellige livserfaringer og muligheder for at udvikle sig. De har forskellige ønsker og behov, de vil træffe forskellige valg og oplever konsekvensen heraf. Det vigtigste er, at beboerne udvikler sig med en meningsfuld hverdag, med tryghed og størst mulig selvstændighed

De fysiske rammer

Minibo Bjørnemosen blev opført i år 2000

Bjørnemosen består af tre fritliggende huse og en servicebygning.

De fritliggende huse udlejes af Boligfonden Bo-Fyn efter lejelovens bestemmelser og vedtægter. Servicebygningen ejes af Odense Kommune

De enkelte huse består af ni lejligheder og fællesarealer.  Hver lejlighed indeholder et tekøkken i åben forbindelse med stuen, soveværelse adskilt fra stuen med bred skydedør samt badeværelse med bruser. Fra hver bolig er der udgang til fælles opholdsstue og egen terrasse. Fælles arealerne i de enkelte huse består af køkken/alrum, stue, grovkøkken og depot/teknikrum.

Servicebygningen indeholder blandt andet køkken med cafe-område, grovkøkken/depotrum, fællesvaskeri, mødelokaler, handicaptoiletter, garderobe, kælder, vagtværelse og diverse teknikrum m.v.

 Boliger og fælles faciliteter

Bostedets rammer giver mange muligheder, både for beboere og medarbejderne.

Beboerne kan frit vælge om de vil deltage i et større fællesskab i fx kantinen, nyde godt af et mindre fællesskab fx i huset eller være sig selv i lejligheden. Valgmulighederne er mange.

Medarbejderne

Bjørnemosen medarbejdergruppe består af pædagoger, køkkenleder, køkkenassistent, og rengøringsassistenter. Flere af medarbejderne i køkkenet og rengøringen er ansat i skåne- og fleksjob.

Pædagogerne er opdelt i 3 teams som primært er tilknyttet hver sit hus. Hvert team består af omkring 7 pædagoger af begge køn samt en pædagog studerende.  . Den brede vifte af personer i husene betyder, at beboerne kan opsøge og få den støtte,  hos den/dem de har brug for..  

Køkkenet betragtes som hjertet på Bjørnemosen, her er altid liv.

Køkkenpersonalet sørger for frokost og aftensmad i kantinen på alle hverdage.

Servicepersonalet har deres daglige gang i servicebygningen, hvor de forestår rengøring samt hjælp i køkkenet. Derudover tilbyder de rengøring i beboernes lejligheder samt fællesrum.

Mange beboere kommer dagligt i køkkenet og hjælper lidt til, hyggesnakker eller viser deres nyerhvervelser frem. I køkkenet er der næsten altid nogen man kan snakke med om stort og småt, der er plads til alle og masser af humor.

Bjørnemosens kendetegn

Med sin pædagogiske indsats overfor beboerne vil Bjørnemosen kendes på

• at det pædagogiske arbejde altid tager udgangspunkt i overvejelser om brugerperspektiv og brugerindflydelse, jævnfør serviceloven.
• at vi vil sikre den enkelte beboer et stort medansvar for eget liv, blandt andet ved at klarlægge beboernes problemstillinger. Handleplaner med nøje beskrivelser af den enkelte beboers ønsker for eget liv og personalets pædagogiske mål, er et vigtigt pædagogisk redskab
• at vi sikrer høj grad af brugerindflydelse på botilbuddets mål og struktur. Det vil sige, at der skal være brugerrepræsentanter i diverse udvalg, for eksempel kantineudvalg, ad hoc udvalg ved arrangementer og ferier m.v.
• at beboerne inddrages ved ansættelse af nyt personale. Det kan fx ske gennem interview med hver enkelt beboer, hvorefter der udarbejdes en profil for en kommende medarbejder eller ved deltagelse i ansættelsesudvalget.
• en høj grad af skriftlighed i arbejdet med den enkelte beboer, både som dokumentation og som pædagogisk værktøj.

Som arbejdsplads vil Bjørnemosen kendes på

• at være en god arbejdsplads, som giver hver enkelt medarbejder mest mulig indflydelse på arbejdet og på arbejdspladsen – med mulighed for udvikling af egne kompetencer.
• et højt fagligt niveau med flere vinkler på indsatsen, kollegial sparring, supervision, mulighed for refleksion, afklaring, metodeudvikling og ny viden både på Bjørnemosen og gennem efteruddannelse
• at alle medarbejdere er involveret i arbejdet med beboerne
• at være et godt uddannelsessted med fokus på læring, refleksion og handleplaner. Vi arbejder seriøst og målrettet på at vejlede og støtte de studerende i at udvikle sig fagligt, som personligt. Selvom den studerende har tilknyttet en vejleder, er alle medarbejder forpligtet det at videregive Bjørnemosens pædagogik og kultur.
• At være en rummelig arbejdsplads med plads til forskellige personlige og faglige kvalifikationer.

Bevidstgørelse af kompetencer

 Medarbejdernes kompetencer er drivkraften bag den målrettede, pædagogiske indsats for beboerne.

Gennem en målrettet afdækning og bevidstgørelse af Bjørnemosens kompetencer, har medarbejderne opnået fælles forståelse og formulering af fem grundlæggende kompetencer, der udgør den faglige kerne i indsatsen, både hos den enkelte medarbejder og for organisationen som helhed:

• Personlige kompetencer
• Relationelle kompetencer
• Faglige kompetencer
• Almene/tværfaglige kompetencer
• Organisatoriske kompetencer

Kompetencer i praksis

På Minibo Bjørnemosen har alle været involveret i at definere og beskrive de kompetencer, som der i særlig grad er behov for i det daglige arbejde med de beboere, der er tilknyttet tilbuddet. Afklaringen er sket og beskrevet gennem temadage i det samlede Minibo og på Bjørnemosevej, via spørgeskemaer og arbejdsgrupper. Den tavse viden er blevet synliggjort, blandt andet gennem eksempler på, hvordan Bjørnemosen arbejder med beboerne i hverdagen.

De fem overordnede kompetencer for Minibo Bjørnemosen er beskrevet og indrammet gennem udsagn fra medarbejderne.

Personlige kompetencer

Bjørnemosen værdsætter og styrker personlige kompetencer som bidrager til at sikre den løbende kommunikation og vidensdeling på tværs af husene. Rummelighed overfor beboere, deres pårørende og kolleger er en grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle sig selv og det at kunne se nye muligheder, er en væsentlig personlig ballast.  

Respekt

Respekt hænger sammen med anerkendelse af andre: Kollegers pædagogiske løsninger og handlinger, beboernes forskellige reaktionsmønstre, der måske står i modstrid med egne værdier.

”For mig betyder respekt, at anerkende andres holdninger, uden at ville enighed. Det vi vedtager i fællesskab, er det vi arbejder ud fra – også selvom man ikke er enig.”

Ansvarlighed

Det, der aftales, er det der gøres på Bjørnemosen – som udgangspunkt. Ansvarlighed er også at tage ansvar, at overholde aftaler, at kunne tage en beslutning og bagefter reflektere over den.

” Personalet laver dagligt aftaler med beboerne på hinandens vegne, som vi er loyale overfor. Vi sætter os ind i aftalens indhold og er ansvarlig for at den bliver overholdt”

”De ting, som vi aftaler med beboerne og indbyrdes skal vi vide bliver kommunikeret videre. Beboerne skal sikres, at vi tager aftalerne med den enkelte alvorligt.”

”Vi er meget skriftlige omkring de enkelte beboere. Blandt andet skriver vi aftaler med beboerne ind i kalenderen, så vi alle kender aftalerne og kan sørge for, at beboernes ønsker efterkommes. Men så er der de dage, hvor humøret hos en beboer er i bund og vedkommende kan slet ikke noget af det, der er planlagt. Så må jeg stå til ansvar overfor kollegerne og forklare, hvorfor dagens aftaler ikke kunne overholdes. For ansvarligheden overfor beboerenkommer først.”

Engagement

Motivationen for arbejdet er blandt andet et fælles engagement. En vilje til at arbejde målrettet for de overordnede fælles værdier, også når uforudsigelige hændelser stiller krav om handling her og nu. 

”Jeg er simpelthen glad for at møde på arbejde og har en gejst overfor det, jeg gør. Jeg føler, at det er vigtigt - det flytter noget.”

”Der kan være dage, hvor man ikke gør sig de store overvejelser, hvis man selv er i dårligt humør. Men man kan tage et andet valg, billedligt talt gå ud og komme ind ad døren igen og være bevidst om den betydning, som din indsats har for beboerne. Den bevidsthed er et vigtigt fundament for engagementet.”

Relationelle kompetencer

Bjørnemosen er i dagligdagen afhængig af positive relationer, internt i huset mellem beboer og pædagog, mellem kolleger og eksternt til de pårørende. De positive relationer styrkes og udvikles gennem dialog, åbenhed og klare aftaler. Tilgængelighed er et af nøgleordene for, hvordan relationerne styrkes i praksis: At være til stede og til rådighed for andre.

Åbenhed

Åbenhed som kompetence betyder blandt andet, at også svære pædagogiske dilemmaer tages op. Det kan være, når en aftale er brudt af pædagogiske eller andre grunde – eller hvis grænseoverskridende adfærd skal afhjælpes.  .

”Kulturen er præget af åbenhed, selvom det ikke altid er let, for forventningen om åbenhed gælder både når det går godt og mindre godt.”

”Åbenhed støttes af rotation, for der dukker i den forbindelse spørgsmål op fra de nye kolleger i teamet.”

Dialog

At lytte og at kommunikere med respekt for hinanden er Bjørnemosens fortolkning af dialogen, uanset parterne i dialogen.

”Den basale tillid opbygges gennem åbenhed og ærlighed. Vi skal have mod til at være ærlige – også overfor de pårørende, hvor er nødt til at fastholde, at vores rolle er en anden end deres i samspillet med beboeren. Vi aftaler og fører dialog med beboerne om deres behov og ønsker. Vi er ikke deres forældre, vi opdrager ikke i traditionel forstand, men støtter, vejleder og motiverer.”

Omtanke

Alle professionelle handlinger skal kunne forklares og tåle at blive udsat for et særligt pædagogisk eftersyn.

”God omtanke, især i forholdet til beboerne og respekten for andre, de pårørende – vi ønsker at arbejde respektfuldt.”

”Jeg er optaget af at forstå det, den anden forstår – prøve at forstå det, de andre siger – på den måde, de forstår det. At opfatte, hvad der giver mening for den enkelte”.

Samarbejdsvilje

En forudsætning for indsatsen, er en stor vilje til samarbejde, både med beboere, kolleger og pårørende.  

”De pårørende er vigtige for beboerne, og vi har stort fokus på det. Vi har lavet en pjece om, hvordan Bjørnemosen modtager forældre, der skal aflevere deres unge mennesker til os – for dem – vildtfremmede. Det er en sårbar situation, og vi er meget bevidste om de følelser, der er i spil. Vi har et stort ønske om en god dialog og stor åbenhed. Uden at miste vores professionalisme. ”

Faglige kompetencer

De faglige kompetencer er ligeså mangfoldige som beboerne og som medarbejdergruppen på Bjørnemosen.

Medborgerskabet

At opfatte beboerne som medborgere er en grundlæggende indfaldsvinkel til arbejdet.

”Medborgerskabet i Serviceloven stiller store krav til medansvaret. Vi skal kende det formelle udgangspunkt for vores arbejde og vi skal kunne definere vores ansvar i relation til medborgerskabet.”

Refleksion

En afgørende faglig kompetence er evnen til refleksion, både skriftligt og mundtlig:

”At kunne trække sig lidt tilbage, observere en situation og reflektere: Hvad sker der her? - derigennem åbne for noget nyt, en ny måde at agere på. Det er rigtig godt.”

”Min opgave er at reflektere højt og sammen med beboeren omkring mulighederne, for eksempel i en konkret indkøbssituation: Dine valgmuligheder er sådan og sådan. Dit valg betyder, at …”

Vidensdeling og sparring

Den pædagogiske praksis  udvikles, tilpasses og beskrives  gennem bla. vidensdeling og sparring mellem kolleger og ledelse.

Vidensdeling og sparring sikrer at den enkelte medarbejder og teamet holder fokus på den faglige indsats.

”Vi bruger kollegial sparring til at lære af hinanden.. Vi bruger kolleger til at holde fast i den røde tråd og holde fokus på det afgørende element i pædagogikken: Hvad er kernen i det, vi gør.”

”

Uddannelse

Uddannelse og efteruddannelse sikrer en fælles viden og platform for hele indsatsen.

Bjørnemosens målsætning er kun at ansætte uddannet pædagoger til det pædagogiske arbejde.

”Uddannelse og kvalifikation er grundlaget, men det er vores handlemåder og praksis, der gør det til brugbare kompetencer.”

”Vi leder efter sandheden i jobbet hver dag. Det, vi gør, er altid til diskussion, og sådan er grundvilkårene indenfor vores arbejdsområde.”

Mangfoldighed

Den pædagogiske tilgang til arbejdet sikrer, at der er en vifte af faglige metoder, der kaninddrages i arbejdet med beboergruppen. Mangfoldigheden og det individuelle fokus betyder kvalitet i opgaveløsningen.

”Vi samarbejder med meget forskellige beboere. Den ene beboer har behov for en hverdag, hvor alt skal være forudsigeligt og planlagt, mens den næste beboer er helt modsat i sine behov og ønsker afveksling og oplevelser. Det er vigtigt at kunne rumme.”

”

”Vi må handle – og det skal helst virke. Men virker det ikke, så agerer vi på en anden måde, taler os ind på beboerne, retter opmærksomheden ind på det, der er svært – og agerer derefter.”

Empati

Den faglige empati betyder at kunne sætte sig i et andet menneskets sted.  Forsøge at sætte sig ind i hvad en anden person tænker og føler, og dermed opnå en bedre forståelse for den andens situation.

”En beboer kan sige, ”Hvis jeg ikke får det som jeg vil ha’ det, så kan jeg bare lægge mig til at dø.” Så bruger jeg min empati og min faglighed til at efterforske nærmere, hvad baggrunden er: Er der sket noget særligt om formiddagen? Og hvad er behovet hos beboeren for at sige det – måske bare nærvær? Eller nogle gange er der bare behov for, at jeg siger til hende, at det er synd for hende, at jeg ikke kan trylle, men at jeg gerne vil være der og holde i hånd.”

Forandringsvillighed

Bjørnemosen arbejder bevidst med forandringsvillighed i de tre teams. Blandt andet gennem rotation af enkelte medarbejdere, der derigennem tilfører nye opfattelser, viden og energi til teamet.

”Vi er opmærksomme på, at vores egen forståelse kan betyde stagnation. Derfor udfordrer vi forandringsvilligheden, blandt andet gennem rotation i de tre teams.”

”Hvorfor er det nu, at vi gør sådan? Det er et af de vigtigste spørgsmål, vi stiller hinanden – og som nye medarbejdere eller studerende naturligt sætter fokus på.”

Motivation

.  . Evnen til at motivere den enkelte beboer er et vigtigt pædagogisk redskab.

”Vi skal også motivere den enkelte beboer til at lave det, der ikke altid er sjovt. For det er også en del af deres udvikling, at tage ansvar for nogle opgaver, som hører med til at det være et selvstændigt individ: Oprydning i egen lejlighed, gå i bad, komme af sted til værkstedet.”

”Det var svært at finde motivationen hos mange af beboerne til at vaske deres eget tøj. Derfor har vi har i samarbejde med de beboere, der har ønsket det, prioriteret personale til at vaske tøj, og vi har vurderet, at det ikke er den front, der sker mest udvikling på.”

Almene/tværfaglige kompetencer

Arbejdet med beboerne kan ikke følge en bestemt metode. At kunne overskue forskellige udviklingsprocesser og strukturere indsatsen er derfor væsentlige kompetencer for at opnå den nødvendige udvikling.

Analyse

Bjørnemosen arbejder kontinuerligt med analyse og opsamling af den pædagogiske indsats. Med til at kunne analysere, hører også at kunne analysere behovet hos den enkelte beboer i den konkrete situation.

”Når en konflikt er under opsejling med en beboer, så sætter vi tid af til at få den konflikt afværget eller vendt, også selvom vi bruger rigtig lang tid på den ene beboer. Den tid, vi investerer i den ene beboer, skal vi naturligvis kunne begrunde og det må ikke gå ud over andre af beboerne, at fokus en dag er særligt rettet mod en enkelt, der måske befinder sig i en personlig krise. Det er utroligt vigtigt at kunne danne sig et billede af situationen og kunne handle. Der kan måske gå 14 dage, før lige netop den situation bliver vendt i teamet, hvor situationen kan drøftes fra alle sider.”

Organisatoriske kompetencer

Den overordnede fælles ansvarlighed for Bjørnemosens tilbud betyder, at vi alle har et fælles ansvar og bidrager til, at opgaver bliver løst på den måde det er aftalt eller er mest hensigtsmæssig.

På Bjørnemosen har vi et højt kommunikation/informationsniveau.

At involvere, inspirere og informere hinanden er en del af kommunikationskulturen her på stedet. Hver eftermiddag, når et nyt arbejdsteam møder ind, bruges der 1/2 time på at informere og udveksle erfaringer. Det betyder at alle er velinformeret om de forhold de møder ind til, aftaler, gøremål og sindsstemninger hos beboerne den pågældende dag.

Skiftende arbejdstider betyder at der stilles store krav til skriftligheden som foregår elektronisk.

Desuden har vi et Koordinations udvalg som består af en repræsentant fra hvert team samt afdelingsleder. Deres opgave er et formidle informationer fra ledelsen til kollegaerne og omvendt.

Den gode historie – glimt fra hverdagen på Bjørnemosen. Arbejdet med udsatte medborgere, stiller høje krav til både de personlige og professionelle kompetencer.

I den uforudsigelige hverdag på Bjørnemosen bliver kompetencerne sat i spil. At kunne trække på de fem overordnede kompetencer i de mange forskellige situationer – er den største kompetence.

Fælles for dagene er, at der skal træffes mange forskelligartede valg, når relationsarbejdet byder på dilemmaer.,  

Plads til at være irrationel

En ældre beboer ønsker sig en mobiltelefon. Han vælger på trods af pædagogernes og de pårørendes vejledning en telefon, som er alt for kompliceret til at han kan lære at tage opringninger fra den. Men telefonen er tilsvarende medbeboernes, i de samme farver og design. Den omstændighed er mere væsentlig for beboeren end de praktiske funktioner.

Beboeren føler, at han opnår ligeværdighed og anerkendelse hos sine yngre medbeboere ved at have en telefon som deres.

Lærer at mærke egne følelser

De enkelte beboere ved godt, hvad de vil og står ved det. Men tør ikke altid tro på, at det kan lade sig gøre og forbereder sig ofte på det værste. Ord bliver overtolket og det fylder meget at være vred, at kunne mærke vreden og ikke at have lyst til at være det. Men uden helt at have styr på, hvordan man bearbejder vreden.

Beboerne sætter i nogle situationer ting på spidsen for at få den reaktion, som andre lettere opfatter gennem mimik, kropssprog m.v. Nogle opfatter det sagte meget bogstaveligt og lader følelserne gå indad.

En vedholdende indsats er derfor, at lære den enkelte beboer at erkende og mærke sine egne følelser - og udtrykke dem.

På den måde lærer beboerne, at de mere direkte vendinger også medfører en bedre støtte: At blive trøstet, at blive beroliget eller talt med om problemet, når vreden fylder. Følelserne er ikke forbudte, men velkomne og naturlige. Berøring er vigtig, især når noget bliver sagt i sjov.

Unge med behov og begrænsninger

Hos mange af de yngre beboere er der tale om blandede diagnoser - og samtidig er der et naturligt behov for at være det, de især er: Unge mennesker med unge menneskers behov.

Nogle af de unge beboere har måske mange kompetencer og en vis normalitet sammenlignet med andre og bliver derfor en slags rollemodeller for de andre unge.

Netop på grund af de mere normale kompetencer, søger nogle beboere grænser, helt som andre unge, der søger en egen identitet. Måske forsvinder de uden at sige noget og måske fører det til efterlysning via politiet.

Det er et dilemma for medarbejderne.

For på den ene side har man som voksen beboer over 18 år ret til at komme og gå frit, også uden at spørge om lov.

På den anden side har medarbejderne stor ansvarsfølelse overfor, at der ikke sker beboeren noget. Mange føler sig utilstrækkelige i arbejdet, når beboeren ”forsvinder”.

Rummelighed og tillid er nogle af de kompetencer, der vedholdende bruges, sammen med en udstrakt accept. Rummelighed overfor, at beboeren har sit frie valg og tillid til, at det går godt.

Beboerens valg følges op af en dialog om, hvorfor det er vigtigt at give besked, men med understregning af, at beboeren er i sin fulde ret til at gå. Erkendelsen består i, at nogle beboere kan klare sig og har vist det.

Omsorgssvigt og institutionsliv

Nogle beboere har boet hjemme hos gamle forældre, når de flytter ind på Bjørnemosen. Måske har de hidtil haft et meget beskyttet liv, måske har de i en vis udstrækning levet efter andres normer.

Bjørnemosens rammer kan derfor virke voldsomt store i begyndelsen. Nogle beboere benytter den nyvundne selvstændighed og frihedsfølelse til at leve nogle måske gemte behov helt ud: Spise uhæmmet og gerne af alt det forbudte - slik, en bøtte remulade, burger hver dag, chips med mere.

Selvtilliden skal overfor disse beboere opbygges gennem præcise aftaler og støtte til at formulere sine egne behov.

Mange af beboerne gennemgår en markant udvikling, når de får støtte til at mærke deres egne behov – lige fra ønsker om ugentlige byture til store udlandsrejser, som der er råd til, men aldrig har været talt om tidligere.

Nytårsaften – med beboerfokus

Når man skifter team på Bjørnemosen, skifter man også i en vis grad kultur. Kulturen er forskellig fra beboergruppe til beboergruppe. Netop derfor er rotation godt, så alle får en indsigt i de forskellige normer og kulturer, som – også – præger Bjørnemosen.

I et hus er der måske tradition for at fejre Nytårsaften med fest og farver, flot borddækning og udstrakt fællesskab omkring maden og resten af aftenen.

I et andet hus foretrækker beboerne at tilbringe aftenen stille og roligt. De foretrækker at være sig selv hver især og ikke en del af et stort, farverigt fællesskab, som der – måske – lægges op til.

Medarbejderne lytter til beboerne, tager udgangspunkt i deres behov og indretter sig efter beboernes forventninger og ønsker. Respekterer beboernes udmeldinger og sikrer, at hver enkelt af husets beboere har det godt på hver sin måde.

De professionelle og personlige kompetencer gør, at der ikke trækkes en uønsket eller personlig norm ned over hovedet på beboerne. De tilgodeses hver især ud fra personlige ønsker – og ikke ud fra andres normer og forventninger.

Visioner for Bjørnemosen

Rammer

De fysiske rammer på Bjørnemosen indbyder til socialt fællesskab ud fra den enkeltes ønsker og behov. Disse rammer kunne være til glæde for flere. Vi vil på sigt gerne have tilknyttet andre beboere fra lokalområdet, som har behov for kontakt med andre mennesker og måske også behov for vejledning og støtte. Vi tænker her, at der til Bjørnemosen kunne tilknyttes et støttecenter. Et støttecenter, som kunne benytte Bjørnemosens faciliteter og hvor personale kunne udgå fra Bjørnemosen. Vi ser at dette tilbud kunne være til glæde for Bjørnemosens beboere, da det vil kunne give øget mulighed for netværk. Til beboere udefra vil Bjørnemosen kunne være et tilbud om et måltid mad og socialt samvær.

Fra ord til handling

Kendetegnende for Bjørnemosen er, at der i kerneydelsen er en høj grad af brugerinddragelse. For at sikre at der også i fremtiden vil være overensstemmelse mellem ord og handling vil vi i udviklingen af Bjørnemosen fortsat have fokus på udvikling af de individuelle handleplaner, herunder effektmåling, og metode udvikling. . I dette arbejde vil vi fortsat anvende aktuelle og anvendelige IT-redskaber.

Faglig viden og udvikling

For at sikre at den nødvendige faglige viden er til stede på Bjørnemosen også i fremtiden, vil vi fortsat dygtige gøre os og indhente aktuel viden. På nuværende tidspunkt har vi valgt at have videnspersoner på udvalgte områder. Det kan nævnes at vi aktuelt har videns personer indenfor neuropædagogik, alkohol, seksualitet, uddannelsesvejledning, demens og aldring. At være vidensperson betyder, at den enkelte medarbejder, har en større viden på et bestemt område, som deles med kolleger gennem sparring, screeninger, rådgivning m.m.  På sigt er målet at alle medarbejdere, udover den nødvendige daglige viden i arbejdet på Bjørnemosen, også vil have en særlig viden eller kompetence på et eller flere udvalgte områder.

Minibo-organisationen

Minibo drives af Odense kommune.

Minibos sekretariat, Banegårdscenter, Østre Stationsvej 27.2, 5000 Odense C.

Udover Bjørnemosen består Minibo af

• Minibo Lindegården, Højbyvej 17, Højby, 5260 Odense S

• Minibo Engsvinget, Engsvinget 37C, Bellinge, 5250 Odense SV

• Bofællesskabet, Rødegårdsvej, Rødegårdsvej 22, 5000 Odense C

• Ledsagerordningen Odense Banegård Center, Østre Stationsvej 27, 2., 5000 Odense C