Odense Isstadion - Odense skøjtehal

 Isstadion                                                
Odense Isstadion er udbygget i 1999 og består af en skøjtehal til opvisning og en skøjtehal til træning. Opvisningshallen har plads til 3.000 tilskuere heraf 1.000 siddende og træningshallen har plads til 1.250 tilskuere heraf 350 siddende. 

Opvisningshallen kan anvendes til ishockey, kunstskøjteløb, curling og short track. Begge ishaller er dimensioneret til at afvikle både nationale og internationale idrætsarrangementer.

Isstadion råder over et perfekt lyd- og lysanlæg og der er måltavler i begge ender af opvisningshallen. Der er installeret en elektronisk pointtavle til kunstskøjteløb - den eneste i Danmark.

Opvisningshallen har alle faciliteter til TV-optagelser. Isstadion har desuden: 8 rummelige omklædningsrum, dommer- og lægerum, møde- og klublokaler, styrketræningslokale samt cafeteria med plads til 80 personer.

I 2003 er "Pucken" etableret - et VIP-lokale med plads til 200 spisende gæster.

Isstadion er hjemmebane for Odense Ishockey Klub, Odense Skøjteklub og Odense Curling Club. 

Skøjteløb
Der er åbent for skøjteløb 1. oktober  - 28. marts. 
Rabatkort og årskort købt i svømmehallerne kan benyttes.
Skøjteudlejningen har 500 par skøjter i størrelserne 25 - 49 til udlejning.

Skoler og institutioner 
Efter forudgående aftale kan skoler og institutioner besøge Isstadion i dagtimerne mandag-fredag. Der er 240 par skøjter i størrelserne 30 - 49 til rådighed for skoler.
Ring på tlf. 6551 5366 eller 6551 5372 mandag-torsdag kl. 8.00-16.00, fredag kl. 08.00-14.00 og hør nærmere eller mail til ESHJO@odense.dk

Fødselsdagsarrangement 
Få en menu og entrebilletter til offentlig skøjteløb. Henvendelse til Bulldogs Odense på tlf. 6996 0550 for bestilling og yderligere oplysninger. Skøjter kan lejes for 34 kr. pr. par. Egne skøjter må også gerne benyttes.

Skøjtediskotek
Der afholdes skøjtediskotek hver fredag fra kl. 18.30 - 22.00.
Pris 40,- kr. (excl. skøjteleje).

Ishockeyarrangementer kan arrangeres efter aftale med Bulldogs Odense tlf. 6996 0550.

Odense Isstadion, Møllemarksvej 75, 5200 Odense V  
Tlf. 6551 5372 / 6551 5385

Sådan kommer du hertil med offentlig transport Rejseplanen
Bybus nr. 31 og 32

Klubber der benytter Isstadion

Odense Ishockey Klub 

Odense Skøjteklub

Odense Curling Club

Odense Rulleskøjte Klub (Short track)

 

 

Sidst opdateret: 16.12.2013