Hjerneskadecentret er forankret i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 32, stk. 1, hvor formål er afklaring til arbejdsmarkedet eller udnyttelse af resterhvervsevnen samt Lov om Social service, § 102, hvor formålet er af behandlingsmæssig karakter.
Centret tilbyder rehabilitering til personer med senhjerneskader, hvor det drejer sig om overvejende kognitive problemer, f.eks. hukommelse, tænkning, overblik. Det er det usynlige handicap, som ikke desto mindre har store konsekvenser.
”Det er svært at forstå, hvad vi ser, men endnu sværere at forstå dét, vi ikke ser, undertiden så svært at mange overhovedet nægter at erkende, at det usynlige eksisterer”. H. Kallehauge.
Det drejer sig om personer over 18 år, som har erhvervet en ikke-fremadskridende hjerneskade som ung eller voksen.
De hyppigste diagnoser er blodprop, hjerneblødning og hovedtraume. Der må ikke være tale om nogen form for igangværende misbrug, ligesom der heller ikke må være behandlingskrævende psykiatriske lidelser.
Rehabiliteringen bygger på et neuropsykologisk grundlag. Neuropsykologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med ændringer i tænkning, følelsesliv og adfærd forårsaget af sygdomme og skader i hjernen. Det er et tværvidenskabeligt område, der danner grundlag for samtlige faggruppers arbejde i den tværfaglige indsats.
Udgangspunktet for alle optræningsaktiviteter vil være en afklaring og optimering af arbejdsevne og generel funktionsevne. Der sigtes mod at udvikle arbejdsevnerelevante ressourcer og nedbryde barrierer. Desuden vil der så vidt muligt være kontakt til arbejdsgiver for at målrette træningen med henblik på konkrete arbejdsfunktioner.
Det overordnede mål er at give den hjerneskadede person nye handlemuligheder med henblik på samfundsmæssig integration og bedre livskvalitet. Dette sker ved at forbedre personens fysiske og kognitive funktionsniveau og de sociale færdigheder samt ved at arbejde mod øget indsigt og følelsesmæssigt velbefindende. For nogle vil målet være en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, måske på beskyttet niveau. For andre vil målet være et aktivt og meningsfuldt liv som pensionist.
Rehabiliteringsprocessen indebærer en udvikling fra patient til en selvstændig person, som i videst muligt omfang er ansvarlig for sit eget liv. Det er derfor en forudsætning, at den hjerneskadede person selv samt de pårørende deltager aktivt i processen. Familien er i denne sammenhæng en betydelig ressource. For, at indsatsen kan få praktisk betydning i dagligdagen, må processen tilrettelægges i forhold til den enkeltes og de øvrige berørtes behov og udvikling.