Se kort
streg

FAF-øen - et lille Manhattan

streg

Status: Med i byomdannelsesplanen (vedtaget 2003). Området bruges stadig til erhverv. By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet skitser. Skitserne er ikke politisk vedtaget og kan blive ændret.

 

Vue af FAF-øen med den grønbeklædte silo i baggrundenNu er vi ude på spidsen af havnen. Her ligger FAF's godt 50 m høje silo og byder de sejlende velkommen til Odense.


Stedet lægger op til at bygge højt. Et lille Manhattan. FAF har stadig sine kornanlæg i gang, og det skal de have lov til, men Odense Kommune har naturligvis gjort sig nogle overvejelser om fremtiden. Mod vest kan der laves en strandpromenade for gående og cyklende. Her kan man solbade med udsigt til små bådebroer, det store svajebassin og Næsbyhoved Skov.


Bilerne kører på østsiden, og mellem kørekajen og strandpromenaden kan der bygges. Gerne høje bygninger, der sammen med FAF's pakhus kan være et vartegn for den nye havn.  

 

 

 

 

 

Strandkant og højhuse. 'Highrise' i baggrunden

Der findes flere bevaringsværdige huse på øen. Især MUUS' pakhus fra 1884 - det ældste pakhus på havnen. Det skal helt sikkert bevares, men Odense Kommune ser gerne, at flere bygninger bliver stående, så man kan få et spændende samspil mellem nyt og gammelt.

 
En gang i fremtiden kan området blive et markant sted med boliger og kontorer i højhusene, strandliv mod vandet og måske en spændende restaurant i det gamle pakhus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret: 03.05.2012