Der er mange stier i Åløkkeskoven, som forbinder skoven med engarealer og den gamle golfbane, som ligger og er et yndet udflugtsmål.
Åløkkeskoven er blandet løvskov med bøg, ask, stilkeg, ahorn og rødel. De ældste træer er 200 år. I skovens nordlige del findes et særligt træ kaldet Skærmelm, som er “rødlistet”. Det vil sige, at det er en meget sjælden træart i Danmark. Den findes i Mellemeuropa og Lilleasien.
Området er naturskov, hvor faldne træer får lov at ligge og nedbrydes naturligt til gavn for insekter og svampe. Disse træruiner og døde stubbe giver levested for insekter og ynglepladser for hulrugende fugle.