REFERAT

af møde i Odense Handicapråd

torsdag den 26. februar 2004 kl. 14.30-16.30

Jr.nr. 16.00.08G01-2-04

Deltagere, Handicaprådet:

Fra Ældre- og Handicapforvaltningen:

  • Steen Christiansen, konsulent, Handicap- og Psykiatriafdelingen (referent)

    Gæster:

  • Tom Rønning, Kultur- og Socialforvaltningen
  • Susanne Buhl, Børn- og Ungeforvaltningens kontaktperson til Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap
  • Birte Uglebjerg Lenander, Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap
  • Lars Andersen, Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap
  • Birgit Rasmussen, Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap
  • Dorte Rædkjær Pedersen, Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap
  • Lissi Sund, Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap

    Afbud:

  • Birthe Malling
  • Anne Torntoft Gregersen

    1. Godkendelse af dagsorden samt af sidste referat

    Sidste referat blev godkendt uden ændringer.

    I forhold til den udsendte dagsorden, blev der tilføjet følgende punkter til drøftelse:

  • Servicedeklarationer
  • Høringssvar til det regionale udviklingsråd vedr. Grundtakst
  • Dementi vedr. sag i medierne

    2. Drøftelser

    Møde med Kultur- og Socialforvaltningen vedr. tilbud til handicappede

    Tom Rønning præsenterede Kultur- og Socialforvaltningens opgaver, herunder især opgaver og målgrupper i Center for særlige sociale indsatser. De præsenterede overheads udsendes som bilag til referatet.

    Især forhold vedr. målgrupperne "sent udviklede" samt "personer med psykiske vanskeligheder kombineret med manglende sociale færdigheder" blev diskuteret.

  • Vedr. bolig er det en politisk beslutning, hvor mange særlige botilbud / opgangsfællesskaber der skal etableres i forhold til boliger på almindelig lejebasis. Forskellige aspekter af botilbud blev diskuteret, bl.a. individuel støtte, at man har egen lejekontrakt, adgang til evt. fællesrum, at man er myndig over 18 år og misbrugsproblemer. Handicaprådets fokus var især på at sikre støtte til det sociale.
  • Vedr. samarbejde mellem forvaltninger sikres smidigheden vha. overdragelsesudvalget samt på sigt skal det forbedres i den nye struktur for Odense Kommune.
  • Vedr. job satte Handicaprådet fokus på, at det er væsentligt at undgå for mange nederlag. Center for særlige sociale indsatser støtter og hjælper ifm. jobprøvning og fastholdelse af kontakt.
  • Vedr. informationsmateriale foreslog Handicaprådet, at Center for særlige sociale indsatser laver overordnet materiale, så man kan få overblik over muligheder og have mere realistiske forventninger til, hvad der tilbydes.

    Kultur- og Socialforvaltningen arbejder pt. på en servicelovsstrategi, som efterfølgende skal besluttes af politikerne.

    Kultur- og Socialforvaltningen vil præsentere resultatet af arbejdet for Handicaprådet, hvilket Handicaprådet er meget interesseret i. Handicaprådet vil endvidere foreslå at man får indflydelse på arbejdet ved at få det til høring inden strategiforslaget præsenteres for politikerne. Steen sender forespørgsel til Jørgen Peter Holst i Kultur- og Socialforvaltningen.

    Møde med repræsentanter fra Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap

    Formålet med mødet var at præcisere samarbejdet mellem Odense Handicapråd og Forbrugerrådet vedr. børn og unge med handicap. Det blev aftalt at formændene for de to råd laver en formel beskrivelse af samarbejdet på baggrund af Forbrugerrådets bestemmelser og forretningsorden samt Odense Handicapråds funktionsgrundlag.

    På samme møde diskuterer de to formænd evt. muligheder for en fælles temadag.

    Af praktiske tiltag for at styrke samarbejdet blev aftalt:

  • At der udveksles funktionsgrundlag / bestemmelser.
  • At Forbrugerrådet fremover sender referater til alle medlemmer af Handicaprådet.
  • At Forbrugerrådet fremover sender dagsordener til Handicaprådets formand, kontaktperson og sekretær.
  • At Handicaprådet fremover sender dagsordener til alle medlemmer af Forbrugerrådet (de modtager pt. referater).

    Servicedeklarationer

    Ingen kommentarer til det udsendte materiale.

    Høringssvar til det regionale udviklingsråd vedr. Grundtakst

    Birthe Malling svarer på vegne af Handicaprådet.

    Dementi vedr. sag i medierne

    D. 16/2-04 til 18/2-04 har der været en række artikler i Fyens

    Stiftstidende vedr. en borger med sklerose. I den forbindelse blev Birthe

    Malling i egenskab af formand for Odense Handicapråd citeret for følgende i

    Fyens Stiftstidende d. 16/2-04:

    "Desværre hører jeg alt for tit om, at ledere bruger deres magt i forhold

    til de svageste personer. Eksemplet her, hvor der trues med en sanktion,

    hvis ikke han makker ret, illustrerer jo glimrende, hvornår kommunen går

    over stregen, siger Birthe Malling, formand for Handicaprådet i Odense

    Kommune."

    Udtalelsen blev trukket tilbage i Fyens Stiftstidende d. 17/2-04 og trækkes

    hermed også tilbage via Handicaprådets referat.

    Endvidere besluttede Handicaprådet, hvis muligt, at udtalelser til pressen o.a. på vegne af Handicaprådet skal sendes til høring i resten af Handicaprådet, før det trykkes.

    Planlægning af emner for møderne i 2004

    Blev udsat til næste møde

    3. Orientering

    Orientering vedr. Forbrugerrådet

    Se under drøftelser.

    Orientering vedr. Ældrerådet

    Ingen punkter.

    4. Eventuelt

    Handicaprådets studietur

    Program er udsendt.

    Keld melder afbud.

    Indvielse

    Sven deltager i indvielsen af Solfaldsvej.

    5. Næste møde

    Torsdag d. 18/3-04 kl. 14.30-16.30, hvor dagsordenen bl.a. er:

  • Høringssvar vedr. strukturændringer.
  • Referat fra møde blandt Handicaprådets repræsentanter i tilsynsudvalgene.
  • Planlægning af emner for møderne i 2004.

    Afbud fra Keld. Anne og Catharina deltager fra kl. 16.15.

    Steen Christiansen, d. 3/3-04