streg

HTML 3 september 2009

streg

Referat af møde i Odense Handicapråd den 3. september 2009


Der blev afholdt møde i Odense Handicapråd torsdag den 3. september 2009 kl. 16.00 i mødelokale 224 AB på 2. etage på Odense Rådhus.

Følgende havde meldt afbud: Jane Jegind, Erik Simonsen, Brian Dybroe, Tina Bue, Karsten Kjærby Christiansen, Preben Drachmann og Anne Marie Sivgaard.


1.
Orientering vedrørende den kommunale visitation til hjælpemidler herunder serviceniveau, opfølgning mv.

2. Status på forberedelse af det første årlige temamøde om Odense Kommunes Handicappolitik – ”Et kig ind i forvaltningerne”.

3. Godkendelse af referat fra møde den 18. juni 2009

4. Høringssager vedr. tilsyn

5. Orientering fra formanden

6. Orientering fra sekretariatet

7. Eventuelt


1. Orientering vedrørende den kommunale visitation til hjælpemidler herunder serviceniveau, opfølgning mv.


Indstilling

Sagen fremsendes til orientering og evt. drøftelse.

Drøftelse

Ergoterapeuterne Birgit Høeberg og Mette Christina Andersen gav en orientering om, hvordan den kommunale visitation til hjælpemidler fungerer. De gav et kort overblik over regelgrundlaget og de muligheder, der eksisterer for tildeling af hjælpemidler og forklarede, hvordan visiteringen til ikke kropsbårne hjælpemidler fungerer.

Der var en drøftelse af definitionen af forbrugsgoder hhv. hjælpemidler samt drøftelse af serviceniveauet i forbindelse med opfølgning af tildelte hjælpemidler. Handicaprådet stillede flere konkrete spørgsmål til aspekter omkring egenbetaling, opfølgning på tildeling af hjælpemidler samt udlån af hjælpemidler på rejser i Danmark.

De gennemgåede plancher sendes ud sammen med referatet.


2. Status på forberedelse af det første årlige temamøde om Odense Kommunes Handicappolitik – ”Et kig ind i forvaltningerne”.

I henhold til Odense Kommunes Handicappolitik skal der én gang om året afholdes et temamøde som opfølgning. Der sker første gang efteråret 2009.

Ældre- og Handicapforvaltningen der arrangerer temamødet har sammen med handicaprådet - på rådets møde 18. juni 2009 - valgt temaet: ”Et kig ind i forvaltningerne”.

Desuden har handicaprådet udvalgt en repræsentant til forvaltningens planlægningsudvalg.

Indstilling

Sagen fremsendes til orientering og evt. drøftelse.

Drøftelse

Nina Breilich orienterede om forberedelserne til temamødet. Det er besluttet at udskyde temamødet til efter kommunalvalget således, at det påtænkes afholdt i januar 2010.


3. Godkendelse af referat fra 18. juni 2009

Referatet er tidligere udsendt og er tilgængeligt på Handicaprådets hjemmeside: www.odense.dk/handicapraadet

Indstilling

Sekretariatet indstiller, at referatet godkendes.

Drøftelse/beslutning

Referatet blev godkendt.


4. Høringssager vedr. tilsyn

Sekretariatet har modtaget følgende høringssager vedr. tilsyn siden seneste møde i Handicaprådet:

Navn på plejecenter/institution

Anmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn

Embeds­lægen

Høringssvar afsendt

Solgården

X

27.07.2009

Skt. Hans Parkens Plejecenter

X

27.07.2009

Plejecenter Svovlhatten

X

27.07.2009

Plejecenter Sukkerkogeriet

X

27.07.2009

Næsby Pleje- og Aktivitetscenter

X

27.07.2009

Dyruphus Plejecenter

X

27.07.2009

Hjallese Plejecenter

X

27.07.2009

Ærtebjerghaven

X

27.07.2009

Plejecenter Rosengården

X

27.07.2009

Pårup Plejecenter

X

27.07.2009

Ejlstrup Plejecenter

X

27.07.2009

Plejecenter Tarup Skovgård

X

27.07.2009

Sanderum Døgnrehabiliteringscenter

X

27.07.2009

Marienlund Plejecenter

X

27.07.2009

Ejlstrup Plejecenter

X

27.07.2009

Villestofte Plejecenter

X

27.07.2009

Odense Handicapråd har på sit møde den 6. marts 2008 (sag nr. 5) besluttet at Handicaprådets sekretariat har kompetence til at afgive høringssvar på de til Handicaprådet fremsendte tilsynsrapporter på rådets vegne, såfremt sekretariatet finder, at tilsynsrapporterne ikke giver anledning til bemærkninger.

I overensstemmelsen med Odense Handicapråds formål og opgaver forholder Handicaprådet og sekretariatet sig alene til tilsynsrapporterne ud fra et generelt handicappolitisk synspunkt. På denne baggrund har sekretariatet ikke haft bemærkninger til rapporterne. Handicaprådet bliver på førstkommende møde orienteret herom.

I relation til Embedslægens rapporter har sekretariatet dog bemærket, at det forventes, at Ældre- og Handicapforvaltningen følger op på anbefalingerne fra Embedslægen efterhånden som de forelægger.

Indstilling

Det indstilles, at sekretariatets høringssvar til Ældre- og Handicapforvaltningen tages til efterretning.

Drøftelse/Beslutning

Sekretariatets høringssvar blev taget til efterretning med den kommentar, at det fortsat ikke er muligt at se ud af høringssvarene, om der har været noget at udsætte på forholdene på de omhandlede plejecentre/institutioner.


5. Orientering fra formanden

· National konference for handicapråd 2009, Hotel Nyborg Strand.

· Temaaften efterår 2009. Temaet for aftenen er ændret fra sundhed til sagsbehandling.

· DH´s 75 års jubilæum, møde i DH den 4. maj 2009 herunder om kommunal sagsbehandling. Jubilæet bliver fejret den 25. november 2009 kl. 16 20 i Café Clara.

· Pressemeddelelse om Handicapprisen 2009 er udsendt. Der er frist indtil den 1. november 2009 for indsendelse af forslag til modtagere af årets pris. Der er i år 1 pris at uddele, idet Albani har meddelt at de kun giver 10.000 kr. i år mod 20.000 kr. sidste år. Prisen bliver uddelt den 3. december 2009 kl. 14 på Albani Bryggerierne. Borgmester Jan Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel er blevet orienteret om datoen, så de har mulighed for at reservere datoen. Der er allerede indkommet 1 ansøgning til prisen. Anna Rytter sørger for ramme til diplom samt blomster. Sekretariatet bestiller diplomet, så snart det er afgjort, hvem der modtager årets pris.

· Der foregår fortsat forhandlinger vedrørende overenskomster for handicaphjælpere. Den ventede vejledning er udkommet.

· DH Odense inviterer Handicaprådet den 19. november 2009 kl. 18 – 21. 30. Der bliver budt på en sandwich.

· Der afholdes valgmøde den 28. oktober 2009 på Café Clara.


6. Orientering fra sekretariatet

· Sekretariatet har modtaget følgende materiale siden seneste møde:

· ”Vejledning til forældre - børn med høretab i folkeskolen” samt ”Vejledning til skolen - børn med høretab i folkeskolen” (Videnscenter for Hørehandicap) (www.hoerehandicap.dk)

· ”Tilgængelighed til valg for personer med funktionsnedsættelse” (Center for ligebehandling af handicappede) (www.clh.dk/tilgaengelighedtilvalg ).

· Handicaprådets hjemmeside (www.odense.dk/handicapraedet) forventes at blive opdateret i løbet af næste måned.
Bodil K. Pedersen (BOKP), Juridisk Kontor, er ansvarlig for dette.


7. Eventuelt

Følgende emner blev under mødet foreslået som temaer til kommende møder:

· Velfærdsteknologi

· Senhjerneskadeområdet

Det blev påpeget, at der mangler afmærkning for blinde ved handicaprampen ved indgangen til Rådhuset ved Turistinformationen. Der skal være afmærkning på trinene.

Hanne Marie Haastrup Iuul overtager sekretariatsbetjeningen af Handicaprådet efter Jesper Suhr Thomsen. Marie er (som Jesper) ansat i Juridisk kontor i Borgmestersekretariatet, hvor hun er juridisk konsulent. Marie bor i Kolding med mand og 3 børn. Udover at være sekretær for Handicaprådet er Marie bl.a. sekretær for tvangsfjernelsesudvalget og behandler kommunens sager om erhvervsansvar (forsikring).

Maries kontaktoplysninger: E-mail: hmhi@odense.dk, telefon: 65511123.


Referatet er den 14. september 2009 udsendt til:

Medlemmer af Handicaprådet

Suppleanter til Handicaprådet

Fyens Stiftstidende

Borgmestersekretariatet

Kontaktpersoner i Ældre- og Handicapforvaltningen

Kontaktpersoner i Handicap- og Psykiatriafdelingen

Sidst opdateret: 21.09.2009