streg

Automatisk Brandalarmanlæg

streg

Hvad er et ABA-anlæg

Et Automatisk Brandalarmanlæg kaldet ABA-anlæg alarmerer brandvæsnet, hvis der opstår
kraftig røg- eller varmeudvikling i lokalet.

 

I tilfælde af brand skal ABA- anlægget:

  • Tilkalde særligt instrueret personale der kan medvirke til at begrænse branden.
  • Tilkalde brandvæsnet.

Fordele ved at installere et ABA- anlæg:

  • Risikoen for alvorlige brandskader på mennesker, dyr og værdier nedsættes.
  • En begyndende brand kan opdages tidligt.
  • Brandvæsnet tilkaldes automatisk og med det samme.
  • Brandskade risikoen i bygningen nedsættes, hvilket medfører en lavere forsikringspræmie.

Undgå blinde alarmer

Blinde alarmer er fejlalarmer som koster både skolen og Odense Brandvæsen ressourcer. Det er derfor vigtigt at holde dem nede på et minimum.

 

Blinde alarmer kan opstå som følge af:

  • Tobaksrøg eller udstødningsgas tæt ved en
    detektor
  • Udførelse af arbejde der medfører
    varmeudvikling, røg eller støv tæt ved en detektor
  • Fejlbetjening af centralanlægget

 

Reducer de blinde alarmer

Sørg altid for at der er en medarbejder til stede i åbningstiden, som kan betjene ABA anlægget.

 

Underret Odense Brandvæsen inden afprøvning og servicering af anlægget.

 

Mange håndværkeraktiviteter fører til blinde alarmer f.eks. svejsning, slibning og skæring. Informer håndværkerne om anlægget og sørg evt. for at frakoble relevante detektorer under arbejdet.

 

Manglende vedligeholdelse kan udløse blinde alarmer. Sørg derfor altid for at anlægget serviceres af en godkendt brandalarminstallatør.

 

Hvis alarmen går

1) Opsøg det sted hvor  fra der meldes om brand.

2) Er der brand evakueres bygningen.

3) Påbegynd slukningen hvis det er muligt.

4) Er det en blind alarm, skal du intet foretage dig. Det er vigtigt at centralen er urørt når brandvæsnet når frem, så vi kan finde årsagen til alarmen.

 

 

Hvad koster en blind alarm

Odense Brandvæsen opkræver et gebyr i tilfælde af udkald til en blind alarm. Gebyrets størrelse fastsættes centralt og er pt. på kr. 3.500 kr.

   

Folder om ABA-anlæg
Download vores folder om ABA-anlæg (pdf.fil 36KB)  eller kontakt Odense Brandvæsen på telefon 6551 1800 for yderligere oplysninger.

 

Sidst opdateret: 03.05.2011