Spring til indhold
Luk

Nye stier

Når Stavis Å får sine slyng igen, kan vi ikke bevare de nuværende stier, og derfor anlægger vi nye stier højere i terrænet. Det er nødvendigt, at stierne ligger højt, fordi vandstanden hæves i området, når åen genslynges. Der bliver anlagt gode grusstier, som er farbare på cykel og til fods året rundt. Det bliver muligt at cykle på langs i ådalen, og de nuværende broer bliver bevaret. Der bliver også nogle stier, som er oplevelsesruter, der kan være fugtige/oversvømmede en del af året.

Der bliver etableret en ny grussti fra Villestofte til Næsbyhoved-Broby. Det er muligt, fordi vi har købt nye arealer, som stien kan løbe på. Fra 2012 bliver det dermed muligt at cykle helt ud af byen, eller for borgerne i Næsbyhoved-Broby at cykle helt ind til byen via en sti i en smuk ådal.

For rytterne bliver der en ny turmulighed, da der bliver ridesti helt til Næsbyhoved-Broby og dermed kontakt til Kirkendrupskoven. Den nuværende ridesti fra Rismarksbroen til Ryds å bliver flyttet lidt ind i skoven men får samme længde.

 
Se det nye kort med stierne på.

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder