Spring til indhold
Luk

ODENSE HAVNEKULTURFESTIVAL 2014- Folkefest på Odense Havn 30. maj - 1. juni


Nu er det her endelig: Programmet i hele sin vælde.

Der vil være spændende kunst, festlig musik, energifyldt dans, innovativ teknologi, streetkultur, madoplevelser, eksotiske kulturer, friluftsliv, vandaktiviteter, sjov leg for børnene og kreativt håndværk. Kort sagt noget for enhver smag.

Klik på billedet herunder, så udfolder hele programmet sig for dig.






Som noget nyt arrangerer vi i år Bedsteforældredag fredag den 30. maj kl. 10-14.

Så tag børnene i hånden, og oplev blandt andet det eventyrlige legeunivers i Skibssmeden, "Nattergalen" som dukketeater, moon car-banen, Klovnen CMYK og meget mere.

Der vil desuden være masser af aktiviteter for både børn og voksne hele weekenden.

Klik på billedet herunder og læs mere om dagens aktiviteter.



 

Årets hovednavne har endelig sagt ja til at fyre den af sammen med fynboerne på Odense Havnekulturfestival.

 
Der bliver garanti for fest, når de populære navne PANAMAH og DÚNÉ indtager den store musikscene på Havnepladsen til Odense Havnekulturfestival 2014.
 
Projektkoordinator på festivalen Maria Friis er begejstret:
 
- Dúné er kendt for at sætte gang i festen med deres dynamiske liveshows, og jeg elsker Panamahs iørefaldende melodier.
 
Panamah er blandt andet kendt for sin dansable elektroniske pop, der har kastet hits af sig som ”Børn af natten” og ”DJ Blues”.
 
Dúné har en mere rocket lyd og er kendt for sine eksplosive live-koncerter, hvor de spiller numre som ”Dry lips”, ”Heiress of Valentina” og ”All that I have”.
 
Odense Havnekulturfestival finder i år sted fra fredag den 30. maj til søndag den 1. juni. Dúné spiller fredag klokken 21.45, mens Panamah går på lørdag aften klokken 22. Entréen er gratis.
 
 
Om Odense Havnekulturfestival:
 
For niende gang byder Odense Havnekulturfestival på underholdende, inspirerende og involverende aktiviteter, der bringer liv til Odenses havneområde fra d. 30. maj – 1. juni 2014.

Odense Havnekulturfestival er en af Odenses største festivaler med over 25.000 besøgende. Festivalen tiltrækker en bred vifte af befolkningen, og vi satser på at kunne præsentere mere end 200 gratis aktiviteter, som rummer alt fra koncerter og workshops til børne-, vand- og gadekulturaktiviteter.
 
Se mere på:

 

Sådan så Odense Havnekulturfestival 2013 ud:

 
 

Se billleder fra Odense Havnekulturfestival 2013 her.

 

 

Se projektkoordinator Maria Friis præsentere Odense Havnekulturfestival 2013 her

 
 
 
 
 

 
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder