Luk

Amning - sociale og biologiske faktorers indflydelse på amning og ammelængdeAnsvarlig: Professor Steffen Husby, H. C. Andersen Børnehospital, OUH og prægraduat forskerstuderende Signe Bruun.

En meget stor andel af danske kvinder påbegynder amning af deres nyfødte barn. Vi vil i dette projekt først og fremmest undersøge, hvor mange, det præcist drejer sig om - og hvor længe, de ammer. Derudover vil vi se på sociale og biologiske faktorer, der kan have indflydelse på, om man ammer eller ej samt ammelængden. Vi er i delprojektet også interesserede i at få mere viden omkring brugen af modermælkserstatning som supplement til amning eller i stedet for amning. Sidst, men ikke mindst, ønsker vi at finde ud af, hvornår overgangskost i form af fx vælling, grød eller mos introduceres for det lille barn.

Med den viden, vi får omkring sociale og biologiske faktorers påvirkning af amning, kan vi give Sundhedsstyrelsen et godt udgangspunkt, når de fremadrettet udarbejder retningslinjer for amning og ernæring af det spæde barn.

Projektet er startet i april 2012 og består af to dele:

1) En række sms-spørgsmål, der udsendes til deltagere (med termin fra og med april 2012) én gang ugentligt, første gang tre dage efter fødslen. Læs mere under menupunktet "SMS-Track".

2) Indsamling af mælkeprøve ved 3 måneders børneundersøgelse. Læs mere under punktet "Mælkeprøve".

Du kan selvfølgelig til enhver tid melde dig ud af delprojektet, men vi håber at kunne følge så mange af jer som muligt fra fødslen og frem, til jeres barn ikke længere får hverken brystmælk eller modermælkserstatning.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at sende os en mail.

Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder