Hver jul forvandles den smukke gamle bydel ved H.C. Andersens Hus til én stor markedsplads som på den kendte eventyrforfatters tid.
Her er markedsboder og underholdning for hele familien, hestevogne og historiske karruseller. Det myldrer med gøglere, nisser, lirekassemænd, markedsfolk og julekor - og H.C. Andersens eventyrfigurer.
Hele familien kommer i julestemning på Danmarks hyggeligste julemarked.
Der er fri adgang for alle - vi glæder os til at se jer!