Spring til indhold
Nyhed

Ny Fritidspolitik i Odense

25-09-2015

- Odense og det odenseanske fritidsliv er i en rivende udvikling. Med den nye fritidspolitik ønsker vi at tilpasse og optimere vores arbejde på fritidsområdet. Vi ønsker at udvikle byen og fritidsområdet ud fra helhedsperspektiver, hvor vi sikrer et tæt samarbejde med alle interessenter på området, og ikke mindst sammen prioritere de vigtige indsatsområder på fritidsområdet, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V)

 

Med udgangspunkt i den eksisterende Idrætspolitik og den eksisterende Folkeoplysningspolitik vil Fritidspolitikken rammesætte og konkretisere Odense Kommunes fremtidige indsats på fritidsområdet. Fritidspolitikken varetager den del af fritidsområdet, der beskæftiger sig med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og voksenundervisningsområdet samt det selvorganiserede fritidsliv. Fritidspolitikken varetager faciliteter og anlæg i Odense Kommune og angiver kommunens retningslinjer for lokaleanvisning og tilskud.

 

Fritidspolitikken vil blive efterfulgt af strategier og handleplaner inden for udvalgte områder for således at effektuere politikken i konkrete indsatser.

 

Læs udkast til fritidspolitikken her:

 

http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/hoeringer%20i%20odense/aktuelle/fritidspolitik