Spring til indhold
Nyhed

Borgmesterportræt af Jan Boye indviet

09-12-2015

Portrættet af Jan Boye er det syvende i en ubrudt række af borgmesterportrætter i Odense, der går helt tilbage til 1919, hvor borgmestre gik fra at være udpeget af kongen til at være valgt af byens egne borgere.

 

-Vi har en fin tradition for at portrættere afgåede borgmestre, og jeg er overbevist om, at portrættet vil stå tilbage for eftertiden som et fint minde over en respekteret politiker, der arbejdede for Odense, siger Odenses nuværende borgmester Anker Boye(A).

 

Det seneste portræt blev malet i 1988 af Kurt Trampedach og forestiller Odenses mangeårige socialdemokratiske borgmester Verner Dalskov. Det nye portræt af Jan Boye lægger sig fint i denne tradition og er malet af den anerkendte kunstmaler Ulrik Møller.

 

Ulrik Møller er oprindeligt født i Vester Åby på Fyn, i 1962, men bor og arbejder i dag i Berlin. Han har tidligere deltaget i en række store udstillinger, blandt andet på Brandts, hvor han var med i udstillingen ”Havet”.