Spring til indhold
Nyhed

En dag for sindet

05-10-2012

Når Sindets Dag onsdag skydes i gang, er det med gratis morgenmad på Flakhaven. Her vil der også være mulighed for at orientere sig i de mange info-boder fra psykiatrien, inden programmet inden døre begynder kl. 10.
 
'Nye veje i psykiatrien' er overskriften på en dag, der byder på en blanding af faglige oplæg og personlige beretninger, hvor mennesker med en sindslidende fortæller om deres kamp for at komme ud på ”den anden side”.
 
Der bliver også rokket ved betegnelserne ’gal’ og ’normal’, når forsanger fra Magtens Korridor Johan Olsen reflekterer over ’virkelighed’. Johan Olsen er ved siden af sin musikkarrierer biolog og forsker ved Københavns Universitet.
 
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne – hele dagen eller til dele af arrangementet.
 
 
Program, Rådhuset, Festsalen 1. sal
 
09.30-10.00
Gratis morgenkaffe og morgenbrød på Flakhaven
 
10.00- 10.15
Velkomst v. borgmester Anker Boye og formand for Sind på Fyn Karen Thomsen
 
10.15-11.00
”Psykiatrien går i luften – de mange veje” v. Knud Kristensen, Landsformand SIND
 
11.30-12.45
”Nye veje i psykiatrien” v. Sonja Rasmussen, overlæge og Bent Nielsen, Professor dr. med.
 
12.45-13.30
Pause med middag samt Guitarspil v. Erik Tolstrup og åbne boder på Rådhuspladsen
 
13.30-13.50
”Han ku’ se mig” v. Hanne og Thorbjørn
 
13.50-14.10
”Fotografi og terapi” v. Inge Engholm Gjesing
 
14.30-15.30
”Om virkeligheden” v. Johan Olsen, forsanger i ’Magtens Korridor’ og forsker (postdoc) på KU
 
15.30-15-45
Koret fra Lille Skole for Voksne
 
15.45-16-15
Stomp Along ”Habengoods Street Stomp” på Flakhaven
 
Det er brugerorganisationerne på psykiatriområdet sammen med Odense Kommunes rådgivnings- og informationscenter PIO Psyk-Info Odense, der står bag arrangementet. Mød dem i info-boderne på Flakhaven, hvor de under hele arrangementet vil stå klar til en snak om livet og psykiske lidelser med flere repræsentanter fra psykiatrien.
 
Hvorfor Sindets Dag?

Den 10. oktober er hvert år dedikeret til sindet og psyken. Baggrunden findes i WHO’s årlige internationale 'Mental Health Day'. Den 10. oktober er således udnævnt til en dag, hvor der opfordres til, at alle retter et særligt fokus på sindet og psyken til støtte for de mennesker, der er berørt af sindslidelser. Missionen er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende.

Kontaktinformation
Else Kirk, daglig leder PIO Psyk-Info, 51 16 76 18 
Annette Wognsen Frederiksen, presseansvarlig, 21 17 24 84