Spring til indhold
Nyhed

Dalum Ungdomsskoles store musical 2011 Gangsters Paradise

23-03-2011

Lørdag d. 26. marts kl. 20:00 er der på Magasinet i Odense premiere på MusikTeaterSkolen under Dalum Ungdomsskoles store musical 2011 ”Gangsters Paradise”. Den klassiske gangsterkomedie har manuskript af instruktør Carsten Friis. Med crazyhumoristiske virkemidler fokuseres der på en række forskellige og meget tidsaktuelle emner – heriblandt bandekriminalitet, moderne kvinderoller og ikke mindst film, musik og teaterverdenernes jetset af kendisser og wannabes.

”Gangsters Paradise” ironiserer over bande-universets traditionelle fremstilling i bøger, film og massemedier. Også den moderne kvinderolle står for skud. Kvindeskildringen er inspireret af computerspil som ”Tomb Raider” og ”SIN City” med masser af kvindelige bandemedlemmer og livvagter. Dertil kommer en iskold, utilregnelig og sært charmerende kvindelig dræberpsykopat.

Handlingen i ”Gangsters Paradise” udspilles et sted i USA i en ikke nærmere defineret tidszone. Den afdøde Godfather Mr. Capellis arv på 3 millioner dollars er sporløst forsvundet. Overbosserne, italieneren Sergio Rossi og halvsvenskeren Bjørn, mener begge at have krav på pengene og mistror hinanden for at stå bag deres forsvinden. Ingen af d’herrer har dog pengene - men hvem har så..?

"Gangsters Paradise" har alt hvad man kan ønske sig af humor, kærlighed, skydegale gangstere, selvoptagede kendisser, neuroseramte kvinder, flotte danseoptrin og god musik. De musikalske forlæg stammer fra de største i soul, pop, og rock – Michael Jackson, Prince, James Brown, Aretha Franklin, Elvis Presley og Joe Cocker. Over 50 unge kommer på scenen – skuespillere, dansere, sangere og musikere. Oplev MusikTeaterSkolen på Magasinet med et brag af en musical.


Gangsters Paradise” spiller:
Lørdag d. 26. marts kl. 20:00
Søndag d. 27. marts kl. 20:00
Mandag d. 28. marts kl. 20:00
Tirsdag d. 29. marts kl. 20:00
Onsdag d. 30. marts kl. 20:00


Yderligere INFO:
Instruktør Carsten Friis:
Tlf.: 40 84 71 10
Musikkoordinator Ole Kjellerup
Tlf.: 29 63 10 38


Instruktør & manuskriptforfatter: Carsten Friis
Kapelmester: Ole Kjellerup – Kor- og sanginstruktør: Anita Lykkegård
Koreograf: Line Friis Pedersen - Scenograf: Rikke Friis Skov

Billetter:
Unge under 18 år: 65 kroner – Voksne: 95 kroner
Danbillet, Overgade 12, 5000 Odense C, 66 14 01 10
Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, Telefonbestilling: 09.00-16.00 på 63 12 13 14
Moby Disc, Skt. Knuds Kirkestræde 2A, 5000 Odense C, 66 14 41 48
www.fyensbilletten.dk/event/26460


Dalum Ungdomsskole, Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV, 63 75 30 40, www.dalum-ungdomsskole.dk