Spring til indhold
Nyhed

Supersygehus til Odense

27-01-2009

- Et supersygehus gør mandagen til en bedre mandag.

Sådan siger en glad borgmester, Jan Boye (C), efter Odense har fået bevilget 6.3 milliarder til et nyt supersygehus.
 

Det er knap to måneder siden, regeringens ekspertpanel anbefalede at bruge penge på et supersygehus i Odense. Sygehuset skal ligge tæt ved Syddansk Universitet, og beslutningen om at give 6.3 mia. til sygehuset gavner Odense på flere punkter.


- Selvfølgelig betyder beslutningen, at odenseanerne bliver tilbudt optimale behandlingsforhold. Samtidig er jeg glad for at få et så stort byggeprojekt til byen. Det holder hjulene i gang i Odense i en tid, hvor andre taler om ressesion, siger Jan Boye.


- Endelig ser jeg utrolig mange muligheder i at få et så stort sygehus til byen. Et supersygehus bliver en stor vidensarbejdsplads, og ved at vi placerer sygehuset tæt på Syddansk Universitet, kan det give nye spændende samarbejder mellem forskning, behandling og uddannelse, siger han.


Flere oplysninger:
Borgmester Jan Boye, tlf. 20 40 29 12