Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune kunne ikke have forudset tragedie

19-08-2009

 Odense Kommune kunne ikke have forudset tragedie

 

Odense Kommune har undersøgt forløbet op til tragedien,
hvor en 13-årig pige søndag døde efter at være blevet slået af sin far.


Konklusionen er, at kommunen ikke kunne have forudset og dermed forhindret tragedien.

- Den kontakt, vi har haft med faren, har ikke givet anledning til at frygte, at en sådan tragedie kunne ske siger børn- og familiechef Lone Tue Hansen.

Hun tilføjer, at kommunen altid tilbyder hjælp til familier, skoler, institutioner og lignende, hvis kommunen bliver bekendt med, at børn har store vanskeligheder. Kommunen er også opmærksom på, om der skal ydes akut krisehjælp, når børn eller familier oplever voldsomme hændelser.

Tavshedspligt

Hvad hjælpen konkret består af i sagen, kan Lone Tue Hansen ikke fortælle.


- Vi kan ikke udtale os detaljeret i sagen, da vi ikke må videregive personfølsomme oplysninger af hensyn til familien. Heller ikke selvom faren i forbindelse med grundlovsforhøret via medierne har givet oplysninger om familiens forhold.


Pressen kan ved kontakt til kommunen således kun få oplysninger på et generelt plan.


Kontaktinfo:

Børn- og familiechef Lone Tue Hansen, tlf.: 65515400, mobil: 24634279, email: ltha@odense.dk