Spring til indhold
Nyhed

Byen bedste klimaråd - når byens borgere går forrest

08-12-2009

I Odense har deltagere i kommunens digitale borgerpanel selv formuleret en lang række klimaråd til inspiration for andre borgere i byen. Klimarådene er tiltag, som den enkelte borger umiddelbart kan gå til, og disse er samlet i flyeren "BYENS BEDSTE KLIMARÅD"

I oktober 2009 lavede Odense Kommune en undersøgelse i Kommunens digitale borgerpanel, som tog temperaturen på de odenseanske borgeres bæredygtige adfærd i forhold til miljø, sundhed, sociale forhold og ikke mindst klima.


De deltagende borgere fik, som en del af undersøgelsen, mulighed for at skrive deres helt egne klimaråd til inspiration for resten af byen. Det var der rigtig mange der gjorde:

- Det var dejligt at se, at byens borgere har masser af klimaråd, som de gerne deler ud af. Det viser, at mange i Odense er godt i gang med at spare på energien. Der kom således en lang række løsningerne på bordet, som er lige til at gå til.


Flyer med klimaråd
Et lille udpluk af de mange klimaråd kan læses i en flyer "BYENS BEDSTE KLIMARÅD" som kan fås på alle biblioteker i Odense. Klimarådene kan også læses som pdf-fil: "Byens bedste klimaråd".

Endelig kan flyeren fås ved henvendelse til Torben Jarlstrøm Clausen i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat på mail eller tlf. 24 59 76 56.


Yderligere oplysninger
Odense Kommune
Bæredygtighedssekretariatet
Torben Jarlstrøm Clausen: mail / tlf. 24 59 76 56