Spring til indhold
Nyhed

250 aars danseerfaring til Odense

07-07-2009
Fjerlette og yndefulde. Sådan kender vi Den Kongelige Ballet, som kommer til
Odense om lidt med positurer og dansetrin i verdensklasse.
Landet rundt
Danske Bank og Den Kongelige Ballet er gået sammen om Danske Sommerballet,
hvor flere tusinde gæster fra Odense og omegn kan glæde sig til en gratis oplevelse
i særklasse. De 14 dansere, der er mellem 22 og 28 år gamle, har tilsammen cirka
250 års balleterfaring i bagagen.
– Sammen med det daglige hårde slid er vores lange erfaring alfa og omega. Den
trækker vi også på ved udendørsarrangementet, som er en udfordring for os. For
her klæder vi om i telte uden faciliteter, står og varmer op til måske kølige sommertemperaturer
og skifter de nogle gange over 40 år gamle kostumer lynhurtigt
uden hjælpende hænder, siger balletmester og kunstnerisk leder Nikolaj Hübbe. Og
han fortsætter:
– Noget andet er, at vi kommer til at stå tæt på publikum uden at have en orkestergrav
i mellem. Derfor glæder vi os rigtig meget, og det bliver en stor oplevelse på
begge sider af scenekanten.
Han understreger også, at nogle af danserne har prøvet det før, da det er fjerde
gang, Danske Sommerballet kommer rundt i landet til otte udvalgte byer.
Filialdirektør Morten Hedelund, Danske Bank i Odense fortæller, at der er mange
kræfter på spil ved sådan et ambitiøst projekt. Han håber, at publikum får en god
og underholdende aften – og at vejret holder.
Gratis adgang
En opførelse af de dimensioner kræver særlige faciliteter. Og uden støtte fra Odense
Kommune, By- og Kulturforvaltningen ville Danske Sommerballet ikke være
mulig.
Danske Sommerballet finder sted lørdag den 1. august kl. 19:30 i Kongens Have
ved Odense Slot med gratis adgang. Forestillingen varer cirka 1 ½ time. Tag gerne
picnickurven med.
På de næste sider kan du få solodanser Rose Gads bud på en let sommermiddag til
fire personer, der kan nydes i det fri – med fingrene. Se også finurlige fakta og læs,
hvad cola kan bruges til.
For mere information:
Filialdirektør Morten Hedelund, Danske Bank Odense Afdeling, tlf.: 45 13 76 29
Kulturmedarbejder Anna Jagusch, Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen,
tlf.: 66 51 28 07