Spring til indhold
Nyhed

Idékonkurrence for nyt H.C. Andersen Eventyrhus udstillet i Rådhushallen

02-04-2014

Kom og se de tre vinderforslag til "House of Fairytales" - Odenses nye H. C. Andersen eventyrhus

Nu kan du opleve, hvordan et fremtidigt H.C. Andersen eventyrhus kan komme til at se ud. "House of Fairytales", som huset også kaldes, skal både byde velkommen til digterens eventyrverden og fungere som et vartegn i verdensklasse for Odense. 

Vinderne af den verdensomspændende idékonkurrence for eventyrhuset og en magisk have er netop fundet. Der blev fundet tre ligestillede vindere, som kommer fra Basel, London og Oslo. Sammen med en række andre bidrag udstilles de nu på rådhuset. 

Udstillingen kan opleves fra 2. april kl. 12.00 til og med den 14. april i Rådhushallens normale åbningstid. Der er gratis entré.

Se idéerne fra konkurrencen


Næste skridt er en projekt-/arkitektkonkurrence

Idékonkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, og den følges op i 2014 af en projekt/arkitektkonkurrence, hvor idéerne skal omsættes til handling. Vinderforslagene belønnes med samlet op til 100.000 EUR.

Den endelige vinder af arkitektkonkurrencen skal være fundet i sommeren 2015. Eventyrhuset og den magiske have i Odense ventes at stå færdig i 2018.

Det forventes, at det samlede projekt som minimum vil koste omkring 300 mio.kr.


Læs mere om idékonkurrencen, vinderne og de mange forslag

Du kan læse mere om idékonkurrencen og se alle detaljer omkring vinderne og de øvrige forslag her:
http://houseoffairytales.odense.dk/gallery/ (engelsksproget)