Spring til indhold
Nyhed

Hjælp til en sundere hverdag?

20-09-2012

Har du kronisk sygdom eller risiko for at udvikle en kronisk sygdom? Og har du brug for hjælp til varige livsstilsændringer? Så kan du lige nu ansøge Odense Kommune om en frivillig madguide.

 

 

 

Er du diabetiker, der gerne vil lægge kosten om, men som har svært ved at finde motivation? Er du KOL-patient med meget lille appetit, som har brug for nemme veje til energi i maden? Eller lider du af kroniske rygproblemer, som kan afhjælpes med et vægttab?

 

Så kan en frivillig madguide være løsningen.

 

Og netop nu har alle borgere over 18 år, som har en kronisk sygdom, mulighed for at ansøge kommunen om en madguide. Om få uger bliver et nyt hold madguider nemlig færdiguddannet – parate til at hjælpe dig.

 

Madguide er et frivilligbåret pilotprojekt, der tager udgangspunkt i kostens betydning for borgere med Kronisk-Obstruktiv Lungesygdom, Type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og rygproblemer – med særlig fokus på overvægt og undervægt. Tilbuddet henvender sig således primært til borgere med en af disse kroniske sygdomme, som ønsker at tabe sig eller tage på.

 

Det kan en madguide hjælpe dig med
En madguide har gennemgået et uddannelsesforløb, der giver ham eller hende kompetencer i forhold til:

 

Indkøbsvejledning – hjælp til at finde de sundeste produkter
Madlavning – hjælp til at lave sundere hverdagsmad
Samtaler – motivation til livsstilsændringer og en sundere hverdag

 

Kontakt os for yderligere informationer

Charlotte Bødker
Tlf. 20 37 49 11
E-mail: chgb@odense.dk

Hanne Klitbo
Tlf. 29 28 23 56
E-mail: hmlk@odense.dk