Spring til indhold
Nyhed

Over 4000 legede med i Kongens Have lørdag d. 10. oktober

12-10-2009

Der var godt gang i legen i lørdags, hvor over 4000 besøgende bed kulden i sig eller fik varmen med et slag stangtennis. Arrangementet ”Vild Med Leg” opfordrede nemlig odenseanere, besøgende og turister til at komme og lege med i anledning af efterårsferien.


Det helt store trækplaster var Hr. Skæg og Hr. Overskæg, kendt Fra DRs ”Skæg med Tal” og deres show ”Jagten på Skægget”, som trak fulde huse begge gange. Den udfordrende stå-på-et-ben konkurrence var også populær og efter en hård dyst blev den rette vinder fundet. Præmien var et gavekort til Odense Zoo med kig bag kulisserne i den spritnye fuglevolière.

Blandt de øvrige aktiviteter var blandt andet Kris Farlot og hans hiphop drenge, der rappede og lavede streetdance, en beredt spejdertrup sørgede for at man kunne komme til tops i ét af havens gamle kastanjetræer i op til 10 meters højde og så var der en række aktiviteter for de mindste, som bl.a. Fyrtøjet, Violas Værksted og Kold College stod bag. ”Vild med Leg” er en del af Odense Leger-konceptet.


Det næste arrangement finder sted på onsdag d. 14. oktober og hedder ”Leg på Tværs”. Det henvender sig især til børnebørn og bedsteforældre, der skal lære lege fra dengang og nu. Læs mere på legensby.dk


Mere information

Ane Stockmarr, projektleder på Vild med Leg, 30 85 77 91, adbs@odense.dk

Bo Henrik Stærke, projektleder på Leg på Tværs, 30 53 83 14 bhsj@odense.dk

Se mere på legensby.dk

Billeder fra "Vild med Leg":

 Vild med LegVild med Leg

Vild med Leg

Vild med LegVild med Leg