Spring til indhold
Luk

Støtte til voksenelever skal tiltrække medarbejdere til hjemmeplejen

 

Fra og med i år kan 40 voksenelever om året se frem til at modtage voksenløn i stedet for den almindelige elevløn, når de bliver optaget på Social- og sundhedshjælper uddannelsen.

 

Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune har afsat 2,164 mill. kroner årligt til voksenlønsordningen, hvilket sker for at tiltrække en bredere gruppe af kvalificerede medarbejdere til ældreplejen.

 

- Jeg håber muligheden for at modtage voksenløn vil gøre det mere attraktivt for mennesker i en moden alder at søge ind på skolen og vi i Odense Kommunale Ældrepleje dermed får en større mangfoldighed af ansøgere til vores stillinger. Vi vil gerne have en god blanding af unge mennesker og mere erfarne, som f.eks. ønsker at benytte dette tilbud som et sporskifte i deres arbejdsliv.Voksenelevlønnen betyder, at man har bedre mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse, selv om man har etableret sig med hjem og familie, udtaler Charlotte Scheppan, driftschef i Odense Kommunale Ældrepleje.

 

Kriteriet for at blive optaget som voksenelev er, at man er fyldt 25 år. Der optages to hold af 20 elever om året.

 

Kontakt for yderligere informationer:

Konsulent i Odense Kommunale Ældrepleje, Lone Møller telefon: 6551 3111
PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 20-02-2014

Digital Borgerdialog