Spring til indhold
Luk

Kom til Forskningens Døgn i Den legende og lærende by

25-04-2007


Fra den 27.-29. april danner Odense bymidte og Odense Havn rammerne om et væld af forskningsaktiviteter under temaet Den legende og lærende by.

 

På Flakhaven kan man f.eks. gå på opdagelse på forskertorvet. Her er der nyt fra forskningens verden inden for Robotter og teknik, Børn, reklamer og medier, Naturvidenskab på eventyr, Børn og motion, Crime corner - om retsmedicin og juridiske beviser og Grøn viden - den nyeste viden om planter.

 

I Rådhushallen kan man quizze sig gennem livets store spørgsmål og høre om forskning for befolkningen i bl.a. børnesygdomme, stamcellebehandling, diabetes og scanning af leveren.

 

Cafebiografen viser Al Gore’s Oscarvindende miljøfilm og et ekspertpanel stiller op til debat.

 

Galathea 3-ekspeditionen slutter sin verdensomsejling med to dage i Odense Havn. Her kan man komme ombord på ekspeditionens skib Vædderen og møde forskere og formidlere, som kan fortælle om de spændende forskningsprojekter, der de sidste otte måneder har fyldt skibet med eventyr og liv.

 

På gensyn i Den legende og lærende by!

 

Se det samlede program for Forskningens Døgn her.

 

Forskningens Døgn i Odense er støttet af Syddansk Universitet, Cityforeningen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Odense Kommune.

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder