Spring til indhold
Luk

Ældre og Handicapforvaltningen forebygger brande hos ældre

I disse dage sender Ældre- og Handicapforvaltningen en folder ud til alle ældre, som modtager hjælp fra Odense Kommune eller en privat leverandør. Folderen indeholder råd om, hvordan man undgår brand i hjemmet.

 

Download folderen "Undgå brand i hjemmet"

 

Ældre- og Handicapforvaltningen forebygger brande hos ældre

Ryg ikke i sengen. Hold trappen fri for ting, så du kan komme hurtigt ud. Udskift batteriet i røgalarmen to gange om året.

 

Ovenstående er bare tre af mange gode råd i en folder om brandforebyggelse, som Ældre- og Handicapforvaltningen i disse dage sender ud til alle ældre, som får hjælp til enten personlig pleje eller praktisk bistand.

 

Ældre er klart overrepræsenteret i statistikkerne over dødsbrande. Selv om der ikke opstår flere brande hos ældre end i resten af befolkningen, så er risikoen for, at en 80-årig dør i en brand fem gange så høj som for yngre aldersgrupper. Årsagen er, at man med alderen ofte får nedsat evnen til at reagere hurtigt på fare, ligesom ældres eventuelle brug af medicin kan nedsætte årvågenheden.

 

Folderen er en opfølgning på Odense Brandvæsens initiativ tidligere på året, hvor der blev sat røgalarmer op i alle de ældreboliger, som administreres af Odense Kommune. Den vil blive distribueret af personalet i Odense Kommunale Ældrepleje samt de private leverandører, og kan også findes på biblioteket.

 

Ønskes yderligere oplysninger, er I velkomne til at kontakte

 

Karin Theilgaard, souschef i OKÆ Aktivitet og Træning, på telefon 65 51 35 01.

 

 

PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder
OPD. 20-02-2014

Kommunikation