Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. PPR's opgaver tager udgangspunkt i Folkeskoleloven, Børn– og Ungepolitikken i Odense Kommune samt i beslutninger truffet af Odense Byråd. Grundlaget for samarbejdet med daginstitutioner og skoler er at understøtte en inkluderende praksis med henblik på, at flest mulige børn og unge kan tilgodeses i deres nærmiljø.
PPR´s primære opgaver er:
- At understøtte det lokale ansvar for inkluderende praksis på skoler og institutioner ved at tilbyde konsultativ bistand.
- Specialpædagogisk rådgivning og vurdering af 0-18 årige med særlige undervisningsbehov.
- Specialpædagogisk bistand til 0-18 årige i form af tale/høre undervisning.
- Rådgivning og vejledning omkring visitation og styring af de samlede tilbud til børn og unge med særlige behov.
- At bidrage til forvaltningens strategiske udvikling af rummelighed og indsatser for børn og unge med særlige behov.
- At deltage i det tværfaglige samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningens øvrige afdelinger.
Søger du råd og vejledning omkring dit barns udvikling kan du henvende dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Forældre og barnet/den unge kan selv kontakte PPR, men normalt sker henvendelse til PPR via barnets/den unges institution og skole, da erfaringer viser, at et tæt samarbejde mellem barnets vigtige voksne giver de bedste udviklingsbetingelser.