Luk

Munkebjergvejs forlængelse

Billede af Munkebjergvej 

Ansøgning om prækvalifikation
 
Der er igangsat en omfattende udvikling af arealerne ved Syddansk Universitet.
 
Region Syddanmark anlægger et nyt stort universitetshospital, og en ny Forsker- og Videnpark etableres, samtidig med, at Syddansk Universitet udvider mv. Den kommende store udbygning af området, vil belaste vejene i området meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige.
 
Byrådet for Odense Kommune har den 21. december 2011 vedtaget "Tillæg nr. 24 til Kommuneplanen", som indebærer, at Munkebjergvej forlænges med ca. 2,7 km. ny 4-sporet vej, fra Niels Bohrs Allé til E20 Fynske Motorvej ekskl. tilslutningsanlæg.
I tilknytning dertil etableres 3 stiunderføringer og ca. 1,5 km. tilslutningsveje.
 
Nærværende udbud omfatter totalrådgivning i forbindelse med Munkebjergvejs forlængelse, herunder ingeniørrådgivning, landskabsarkitektsrådgivning, miljørådgivning og landinspektørydelser.
 
Projektets opstartstidspunkt forventes afpasset efter universitetshospitalets tidsplan.

Du kan læse mere om udbudsmaterialet ved at gå på Odense Kommune/Erhverv


By- og Kulturforvaltningen har nu behandlet og vurderet alle indkomne indsigelser til VVM-redegørelsen for Munkebjergvejs forlængelse.

På den baggrund blev tillægget nr. 24 til Kommuneplan 2009-2021 for Odense Kommune for Munkebjergvejs forlængelse indstillet til vedtagelse af Odense Byråd den 21. december 2011. Byrådet godkendte indstillingen og valgte derved vejlinjeføringen alternativ 1 "øst for skoven og trompetanlæg ved motorvej" med de i indstillingen nævnte præciseringer og ændringer.


Vedtagelsen af kommuneplantillægget annonceres i Ugeavisen samt på www.plansystemdk.dk den 22. februar 2012.


Vi har udarbejdet en opsamling af alle de indkomne indsigelser til VVM-redegørelsen for Munkebjergvejs forlængelse samt besvarelserne . Se oversigten over indsigelser og besvarelser.


Odense Kommune arbejder nu videre i forhold til beslutningen. I den forbindelse vil der i løbet af marts måned på Munkebjergvejs forlængelse komme information om borgerinddragelse i projektet i de kommende år.



Fra den 29. juni til den 24. august 2011 har kommuneplantillægget med VVM-redegørelse og miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse været i offentlig høring. 
  
Du kan downloade kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen for Munkebjergvejs forlængelse herunder:

Du kan også se materialet på:

  • Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center, Østre Stationsvej, Odense C
  • Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken 2, Odense C
  • www.plansystemdk.dk 

Supplerende redegørelse til Naturstyrelsen

 

Naturstyrelsen har bedt om kommunens vurdering af evt. justering af linjeføringen.
 
Se kommunens supplerende redegørelse til Naturstyrelsen. 

 

Det videre forløb:

  • Første trin er i det videre forløb er, at vi behandler de henvendelser, vi har modtaget i 2. offentlighedsfase til Munkebjergvejs forlængelse. Vi har bl.a. modtaget bemærkninger fra borgere, virksomheder, institutioner, kommune og statslige organer, bl.a. Vejdirektoratet og Naturstyrelsen. Herefter vil samtlige bemærkninger blive behandlet af en VVM-myndighed, der er nedsat til formålet. VVM står for vurdering af virkningen på miljøet, og myndigheden udarbejder et VVM-notat, som efterfølgende skal til politisk behandling.

Den politiske behandling:

  • Det andet trin er den politiske behandling, som slutter i Odense Byråd, og såfremt der opnås enighed, vil byrådet træffe en endelig beslutning omkring linieføringen til Munkebjergvejs forlængelse. Herefter går Munkebjergvejs forlængelse over i en ny fase. Det går fra at være et planlægningsprojekt til at være et anlægsprojekt. Når dette sker, kan Odense Kommune opstarte et konkret samarbejde med berørte parter.

Som borger vil du kunne følge med i, hvad der indstilles til politisk behandling, da det fremlægges i et åbent dagsordenspunkt i løbet af november eller december måned. Tidsplanen på nuværende tidspunkt er ikke fast, og da der er indkommet mange bemærkninger, har det medført en forlænget sagsbehandlingstid. Derfor opfordrer vi interesserede borgere til at holde øje med denne side.
 
Efter den politiske behandling:

  • Det tredje trin vil påbegyndes i 2012, hvor vi vil begynde at lave opmålinger og holde møder med de berørte grundejere. Arkæologer påbegynder herefter forundersøgelserne ved at grave, hvor der skal laves nyanlæg. Geoteknikere undersøger jordbundsforhold.

Anlægsfasen:

  • I fjerde fase forventer vi, at entreprenørerne vil starte med at anlægge vejen i årene 2013-2015. Byggeriet på de interne veje til Nyt OUH starter 1. juni 2015, og på dette tidspunkt forventer vi at have færdiggjort Munkebjergvejs forlængelse.
  • Det forventes at Vejdirektoratets tilslutningsanlæg åbner for trafik 1. juni 2015.
PRINT
Tilføj link i FacebookTilføj link i TwitterFøj til favoritterSend til en ven|Vis flere muligheder