Miljøzone

Miljøzonen blev indført af Odense Byråd den 1. juli 2010.

Ved anvendelse af et dieselkøretøj over 3,5 tons i miljøzonen, er der krav om, at køretøjet har påmonteret et partikelfilter, medmindre køretøjet opfylder EURO 4 motornormen eller bedre.

I Odense Kommune har man valgt at oprette miljøzonen inden for Ring 2. Efter åbningen af Odins Bro følger miljøzonekravet kanalforbindelsen – Odins Bro.

Klik på kortet for at se det i pdf-udgave.



Baggrund for Miljøzonen


Ved at benytte Ring 2 som afgrænsning er etablering af Miljøzonen i overensstemmelse med Trafik - og Mobilitetsplanen.

En miljøzoneordning sigter efter at begrænse partikelforureningen i tættere byområder. Forureningen med partikler indebærer en betydelig sundhedsrisiko. Ordningen omfatter forbud mod kørsel i et afgrænset område for dieselkøretøjer over 3,5 tons, som ikke opfylder bestemte udledningskrav. Eksempelvis manglende partikelfilter.

Miljøzonen skal være med til at mindske de miljømæssige og sundhedsmæssige gener, som trafikken har i den centrale del af Odense. Bymiljøet vil blive renere, da emissionerne og særligt partikelemissionen fra de tunge køretøjer reduceres.

Geografisk afgrænsning

Den geografiske afgrænsning i Odense kommune er inden for Ring 2. I henhold til lovgivningen udstedes der miljøzonemærker ved de ordinære syn. Miljøministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra kravene. Henvendelse herom skal rettes til Miljøstyrelsen.

Der er ved alle indfaldsveje til miljøzonen med tydelig skiltning markeret, at man er på vej ind i – eller ud af – miljøzonen.

 

Miljøzonemærker

Miljøzonemærket kan rekvireres hos godkendte synsvirksomheder, der udfører de lovpligtige bilsyn. For køretøjer som ikke overholder motornormen Euro 4 eller bedre kræves dokumentation for eftermonteret partikelfilter. Mærket sættes i forruden på køretøjet og viser, at køretøjet har lov til at køre i miljøzonen.

Det grønne mærke gives til køretøjer, der overholder Euro 4-normen eller bedre, eller har påmonteret
 

 

 

 

Det røde mærke viser, at køretøjet har dispensation til at køre i miljøzonen uden partikelfilter. Denne dispensation skal søges hos Miljøstyrelsen.

Lov om miljøzone

Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse – vedr. partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte i kraft den 1. januar 2007, gav København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense kommuner mulighed for at indføre en miljøzone for tunge køretøjer. Loven er suppleret af Bekendtgørelse om miljøzoner.

Loven sikrer, at der er ensartede krav i miljøzonerne i de 5 kommuner, og at behandling af ansøgninger om dispensation fra kravene bliver foretaget i Miljøstyrelsen.

Miljøzonen omfatter køretøjer over 3½ ton (primært lastbiler og busser). Kravene til køretøjerne er:

 

  • Der skal være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i Euro 4 (2005).
  • Køretøjer skal være forsynet med et miljøzonemærke. Miljøstyrelsen udformer miljøzonemærkerne og distribuerer dem til synsvirksomhederne.

Loven giver endvidere Miljøministeren hjemmel til senere at lade dieseldrevne varebiler indgå i miljøzonerne. For inddragelse af varebiler i miljøzonerne kræves dog en særskilt beslutning herom i kommunen, som tidligst kan træde i kraft 7 måneder fra offentliggørelsen.

 

Overtrædelse af kravene i miljøzonen

Kører et køretøj ulovligt ind i miljøzonen kan politiet eller kommunen udstede en bøde. Der lægges op til en bødestørrelse på cirka 15.000 kroner til vognmanden samt yderligere 5.000 kroner til chaufføren af køretøjet. Bødestørrelsen afgøres af domstolene.

 

Dispensation fra miljøzonen


Alle dispensationer skal søges via Miljøstyrelsen, som træffes på:
 

Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Tlf.: 72 54 40 00
E-mail: mst@mst.dk

 

Opdateret 20-12-2016

By- og Kulturforvaltningen