Jordvarme

På denne side kan du finde svar på spørgsmål angående jordvarme.

Jordvarme

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg indeholder bl.a. krav om, at et traditionelt jordvarmeanlæg (vandret anlæg) ikke må etableres tættere end 50 m på et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg (brønde/boringer). Et lodret anlæg må ikke etableres tættere end 300 meter på brønde/boringer. Se brønde og boringer - registreret af kommunen.
  
Vi kan lempe ovenstående afstandskrav - indtil 5 meter for vandrette anlæg og 50 meter for lodrette anlæg, hvis brønden/boringen (vandforsyningsanlægget) kun forsyner den ejendom, hvor jordvarmeanlægget skal etableres. Varmeslanger, der etableres mindre end 50 meter fra brønden/boringen, skal lægges i bøsningsrør (dobbelt rør) med fald væk fra brønden/boringen.


Tjek selv forhold - der har betydning for sagen

Du kan selv tjekke om der er miljøforhold, der konflikter med det ansøgte jordvarmeanlæg - læs mere om forhold der har betydning for jordvarmesagen her (vi - kommunen - skal dog meddele tilladelse til etablering af jordvarme).

Der kan også være andre forhold - end de netop omtalte forhold - der har betydning for sagen - fx er der tinglyst servitutter på ejendommen? Eller er der andre miljøsager på ejendommen?

Har du spørgsmål - kan jeg kontaktes
på telefon 65 51 25 81 - Henrik Dyrehauge - hdy@odense.dk
Odense Kommune, Nørregade 36-38, 5000 Odense C

Er ejendommen kun opvarmet med el (herunder jordvarme), kan du søge om reduktion i elprisen hos dit elselskab. Når vi har modtaget din færdigmelding, så vil du modtage en ny BBR-meddelelse, hvor opvarmningsformen er rettet til jordvarme. Du kan så sende den nye meddelelse til dit elselskab.

 

Sådan fungerer et jordvarmeanlæg
Et jordvarmeanlæg er bygget op af tre kredsløb:



Kredsløb 1: Ude i haven
Væsken cirkulerer konstant rundt i kredsløb 1 og bringer varme tilbage til anlæggets varmeoptager A. Inde i varmeoptageren trækkes jordvarmen ud af væsken. Sådan "skummer" anlæggets varmeoptager hele tiden væsken i kredsløb 1 for varme og sender det videre til kredsløb 2.

Kredsløb 2: Inde i anlægget
Kredsløb 2 er selve hjertet i varmeanlægget og hedder en varmepumpe. Her cirkulerer en anden væske, der har ganske specielle egenskaber - først og fremmest fordi den har et meget lavt kogepunkt.  Væsken bliver til en gas i varmeoptager A. Varmen afgives igen i D, når den bliver presset sammen til en væske ved hjælp af en kompressor. Når dampen i kredsløb 2 afgiver sin varme, fortættes dampen igen til sin væskeform og er klar til en ny tur rundt i kredsløb 2.

Kredsløb 3: I boligen
Varmeafgiveren D opvarmer vandet i en varmtvandsbeholder.
Hermed overføres varmen fra kredsløb 2 til kredsløb 3, der omfatter husets radiator, gulvvarme- og vvs-installation.


Opdateret 23-05-2016

By- og Kulturforvaltningen