Bliv en gladere og bedre medarbejder

NYT:
Pilotprojektet "I en god sags tjeneste" er planmæssigt ophørt pr. 1. marts 2010. Projektet er evalueret - se evt. under venstremenuen "Om projektet".
Som kommune har vi helt naturligt et udstrakt socialt ansvar i kraft af de opgaver, vi løser for byens borgere hver dag.
Pilotprojektet "I en god sags tjeneste" giver ansatte i Odense Kommune mulighed for at lave frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden.
Første initiativ af sin art blandt danske kommuner
Det er første gang, at en dansk kommune tager sådan et initiativ. Inspirationen er hentet både i udlandet og i Danmark. Her har kommunen især lagt sig op ad den måde pensions- og forsikringsselskabet Skandia - med stor succes - har grebet opgaven an på.
- Odenses vision med sloganet "At lege er at leve" handler blandt andet om at sikre social bæredygtighed og skabe nye læringsrum . Det er dét, vi vil opnå med projektet "I en god sags tjeneste", pointerer direktørerne Kristian Buhl og Klaus Majgaard fra henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen.
Det er medarbejdere fra netop fra disse to forvaltninger, der er udset til at deltage i pilotprojektet, som blev lanceret 1. februar 2009 og strækker sig frem til marts 2010.