Spring til indhold

Find rundt i Odense

Find rundt i Odense med "Odense Rundt".

Odense Rundt hjælper dig med at finde rundt i Odense og bruge byen, mens den er under omdannelse. Odense Rundt er en mobilvenlig hjemmeside

 

Odense Rundt giver dig det store overblik 

Odense Rundt giver dig overblik over alt fra parkeringspladser, legepladser og turforslag til hundeskove, skaterbaner, vandposter osv. Du bliver guidet forbi midlertidige vejlukninger og ensretninger m.m., som andre GPS-tjenester ikke når at fange. Du kan få anbefalet ruter til dit bestemmelsessted, hvad enten du er i bil, på cykel eller til fods. Odense Rundt viser ruter til steder i Odense fra hele Fyn.

 

Du finder mere end 6000 steder i Odense Rundt, som du kan vælge at få vist alfabetisk eller ud fra, hvor du aktuelt befinder dig, så du kan blive guidet hen til det nærmeste. 

Odense Rundt giver dig: 

  • Overblik over steder og faciliteter i byens rum, som frit kan benyttes, fx toiletter, legepladser, idrætsfaciliteter, luftpumper m.m.
  • Detaljerede rutevejledninger, der tager højde for nye ensretninger, svingrestriktioner m.v. – også de midlertidige. På Odense Rundt opdateres ruter og baggrundskort fra dag til dag i modsætning til mange andre GPS-tjenester.
  • Overblik over aktuelle vejarbejder i Odense og svar på, hvor der arbejdes, hvorfor og hvor længe.
  • Oversigt over ledige parkeringspladser i bymidten og info om priser, tidsbegrænsninger m.m.
  • Forslag til gå- og cykelture i det grønne Odense.
  • Oplysninger om tilgængelighed for ældre og handicappede.

 

Odense Rundt henvender sig til Odenses beboere og brugere. Den findes kun på dansk.

 

Odense Rundt udvikles løbende sammen med brugerne. Kontakt os endelig, hvis du har forslag til nye steder, der skal med på Odense Rundt.

 

Cookie- og privatlivspolitik på Odense Rundt

 

Find spørgsmål og svar om Odense Rundt her 

By- og Kulturforvaltningen