Odense Billedkunstråd

Rådet rådgiver Odense Kommune i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af offentlige bygninger og anlæg.

Odense Billedkunstråd blev etableret af Odense Byråd 15/12 2010. Rådet har til hovedformål at rådgive Odense Kommune i forbindelse med kunstnerisk udsmykning af offentlige bygninger og anlæg i henhold til 1%-ordningen. Ordningen er med til at styrke kunstens synlighed i det offentlige rum.

En ordning med kunstnerisk udsmykning af kommunalt byggeri kræver løbende kunstfaglig rådgivning. Odense Billedkunstråd er derfor sammensat af forskellige kunstfaglige personer

 

Odense Billedkunstråds opgaver er:
  • at rådgive Odense Kommune i forbindelse med kunstnerisk udsmykning i henhold til 1%-ordningen.  
  • at fremme billedkunsten ved at medvirke til afvikling af billedkunstneriske initiativer samt via medvirken til synliggørelse af lokale billedkunstnere i Odense Kommune.  
  • at udarbejde indstillinger vedrørende ansøgninger om støtte til billedkunstneriske projekter.
  • at indkøbe kunst til Odense Kommune efter evt. anmodning.

Opdateret 16-09-2016

By- og Kulturforvaltningen