Vielse

Skal I giftes? På denne sidder finder I svar på jeres spørgsmål.

Kontaktinformation

Borgerservice

66 13 13 72

Skulkenborg 1
5000 Odense C

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - torsdag 7.00-20.00
Fredag 7.00-18.00

Digital post

Vielse

Uanset om I skal giftes på rådhuset eller i kirke, moske eller synagoge, skal I som det første udfylde en ægteskabserklæring.

 

Bemærk: Ægteskabserklæringen kan tidligst indsendes fire måneder før vielsen skal finde sted. 

 

Prøvelsesattest 

Når vi har modtaget ægteskabserklæringen, undersøger vi, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Hvis betingelserne er opfyldt, udsteder vi en prøvelsesattest til jer. Skal I giftes på rådhuset, bliver prøvelsesattesten ikke udleveret. Hvis I skal vies i en kirke eller i et godkendt trossamfund, får I udleveret en prøvelsesattest, som I skal aflevere til vielsesmyndigheden.

 

I skal være opmærksomme på, at prøvelsesattesten højst må være udstedt fire måneder inden vielsen.  


Vielse i kirke

Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til den pågældende kirkes præst eller kirkekontor og aftale nærmere.

Inden vielsen kan finde sted, skal der laves en prøvelsesattest (se ovenfor). Prøvelsesattesten vil I modtage senest 14 dage inden vielsen. 

 

Borgerlig vielse

Ønsker I en borgerlig vielse, kan det både ske i rådhusets bryllupssal eller andre steder. Læs mere om borgerlig vielse her. 

 

Vielse i andre trossamfund

Ønsker I at blive gift i et andet trossamfund end folkekirken, skal I henvende jer til det pågældende trossamfund. Vielse i et anderkendt trossamfund kan finde sted, såfremt én af jer er medlem af trossamfundet. 

Vielse kan også finde sted i et ikke anderkendt trossamfund. Betingelserne er dog, at mindst en af jer skal tilhøre trossamfundet, og at trossamfundet har præster, som af Kirkeministeriet er godkendt til at foretage vielser. 

 

Ægteskab for personer under 18 år

Er du under 18 år, må du ikke gifte dig, medmindre dine forældre tillader det. Der skal udfyldes 'Samtykke til ægteskab' og hvis du har fået samtykke til ægteskab fra dine forældre eller værge, kan du ansøge om tilladelse til at indgå ægteskab.

 

For international citizens

Find more information about marriage.

 

Flere spørgsmål?

Yderligere information om vielse og ægteskabsbetingelserne fås på Ankestyrelsens hjemmeside.



Opdateret 05-09-2016

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen