Spring til indhold

Adresseforespørgsel

Søger du en anden persons adresse?

Ønsker du af få oplyst andre personers nuværende folkeregisteradresse kan du foretage en "Adresseforespørgsel" via selvbetjeningsløsningen her på siden. Du skal anvende dit MitID i forbindelse med ansøgningen.

Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice. Husk du skal bestille tid.

Bestil tid 


Du skal angive navnet på den person, du søger, og minimum én af følgende oplysninger:

  • Personnummer
  • Fødselsdato
  • Tidligere adresser

Jo flere oplysninger der angives, jo bedre er chancerne for at finde adresseoplysninger om personen.

Hvis personen kan entydigt identificeres og ikke har beskyttet adresse, vil du med det samme modtage svar på din forespørgsel.

Hvis personen ikke kan entydigt identificeres eller har beskyttet adresse, vil vores sagsbehandlere i folkeregisteret afgøre, om du vil kunne få oplyst personens nuværende adresse.

Det koster 85 kr. at foretage en adresseforespørgsel. Bemærk: Det er ikke muligt at fortryde købet og få beløbet retur efter bestilling af adresseforespørgslen.

Der kan betales med følgende korttyper:

  • Dankort
  • Visa/dankort

Resultatet af adresseforespørgslen sendes til din Digitale Postkasse.

By- og Kulturforvaltningen